Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvordan kan det lade sig gøre? Det er et spørgsmål, som en ven af orden, logik og rimelighed nødvendigvis må stille sig selv, når man konfronteres med den overvældende mængde af komplekse "korncirkler", der er blevet skabt ikke bare i det sydlige England – selvom fænomenet åbenbart er mest udbredt der – specielt gennem de sidste 15-20 år.

Ganske vist er det bevist, at grupper af mennesker – hvis de har de nødvendige hjælpemidler, en omhyggelig planlægning og et velfungerende samarbejde samt masser af tid til rådighed – kan skabe komplekse "korncirkler". Men nu er det én ting at bevise, at noget er muligt at gøre under visse omstændigheder og med visse hjælpemidler, og en helt anden ting at sandsynliggøre at det gøres på denne måde i stor udstrækning år efter år, uden at disse "cirkelmagere" en eneste gang er blevet "afsløret" eller taget på "fersk gerning". Når man tænker på den store mængde cirkler og – i mange tilfælde – deres kompleksitet og størrelse, må det på nuværende tidspunkt dreje sig om adskillige tusinde mandetimer, der er blevet brugt, hvis disse værker er menneskeskabte. Men ikke en eneste gang er noget vidne trådt frem, der med egne øjne har set, hvordan dette komplekse og tidskrævende menneskelige arbejde er blevet manifesteret på natlige kornmarker. Hvis man for eksempel ser på dette billede,

Men hvorfor er der ingen levende mennesker, der har set denne og mange andre lignende skabelser blive til, med minelygter farende omkring i natten? De engelske landsbyområder er jo trods alt ikke helt folketomme, og specielt ikke efter at "korncirkelfænomenet" blev en stor "magnet", der lokker nysgerrige fra nær og fjern til disse områder hver sommer. Men ingen vidner er, så vidt jeg ved, trådt frem og har kunnet fortælle om iagttagelser af hemmelige grupper af menneskelige natholdsarbejdende "cirkelmagere". Er det ikke en anelse mærkeligt? Ligesom man også kan synes, det er mærkeligt, at de få vidnesbyrd fra mennesker, der mener at have set, hvordan disse cirkler bliver til, fortæller en helt anden historie. Ifølge disse vidnesbyrd er cirklerne "øjebliks værk" – der nogen gange har taget sekunder eller måske nogle minutter – og ingen menneskelige "designere" er blevet observeret. Derimod er en eller anden type af "lyskugler" i nogle tilfælde blevet set feje hen over marken og er også i nogle tilfælde blevet filmet.

Der er flere mærkelige omstændigheder i den forbindelse. For eksempel den måde sæden i korncirklerne er blevet bøjet på. Den er ikke blevet knækket – som den i det mindste delvis burde være blevet, hvis det var mennesker, der havde bearbejdet den med fysiske hjælpemidler – men er bare blevet "bøjet" eller "nedlagt". Der er også forskningsresultater, der indikerer mærkelige biokemiske effekter og også strålings- og magnetiseringseffekter på denne "nedlagte" sæd.² Her er der altså behov for megen forskning. Noget der også bliver fortalt en del om i den ovennævnte norske film.

En anden meget interessant videodokumentar om "korncirkelfænomenet" er den tysk-producerede "New swirled order", der udkom 2009, og som kan ses på internet på følgende link: http://www.youtube.com/watch?v= 8mAdrSvOgwI

Mange af de medvirkende forskere i denne dokumentar har meget lang erfaring i at nærme sig dette fænomen videnskabeligt. En tysk forsker, der medvirker i filmen, har for eksempel set ca. 600-700 korncirkler "live", og han påpeger det interessante faktum, at af alle såkaldte paranormale fænomener er dette det eneste, der ikke kræver eller er afhængigt af en særlig mental begavelse for at kunne opleves eller undersøges.

En anden af forskerne, der medvirker i denne dokumentar, siger, at han er overbevist om, at cirklernes budskab handler om vejledning om vort næste skridt i evolutionen og i virkeligheden om livets mening. Ifølge ham skal hver enkelt formation eller cirkel ikke betragtes adskilt eller isoleret, men ses som en del af en større helhed eller mønster, en større meddelelse.

Cirklernes budskab er ganske vist ikke så lette at "afkode". Men nogle gange ser det ud som om det lykkes for forskerne. I sommeren 2008 fandt man for eksempel en meget detaljeret og tilsyneladende indviklet cirkel bestående af 10 segmenterede dele (der også vises og diskuteres i denne dokumentarfilm). I blandt andet Aftonbladet kunne man læse følgende:

"Astrofysikeren Mike Reed i North Carolina så billedet af cirkelfænomenet, der blev opdaget i nærheden af slottet Barbury i Wiltshire i begyndelsen af måneden. Han indså med det samme, at mønsteret havde en speciel betydning. Og efter at have tænkt lidt, kom han frem til, at cirklen var et perfekt symbol på de ti første cifre i tallet pi. Selv decimaltallene var med.

Matematikeren opdagede, at cirklen var inddelt i ti lige store "kagestykker", hvor linjerne repræsenterede cifrene i tallet. Den første linje regnes langs med tre sektioner og følges af en rund prik, der skal symbolisere kommategnet. Linjen bevæger sig derefter udad, først via en sektion, derefter via fire sektioner, yderligere en sektion og så videre, til alle de ti første cifre – 3,141592654 – er med.

Udregningen findes beskrevet som et diagram signeret Mike Reed:

Pi er jo et tal, der angiver forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. Det kendetegnes blandt andet af, at det er uendeligt. En japansk videnskabsmand lod for eksempel i år 2002 en computer forsøge at regne ud, hvor mange decimaler tallet har. Han gav op, efter at computeren var nået til 1,24 billioner decimaler.

Og korncirkler eller marksymboler, der ligner "varianter" – hvis jeg må udtrykke mig på den måde – af Martinus' såkaldte hovedsymbol⁶, findes der rigtigt mange af. Jeg fandt 117 af den slags ved en gennemgang af et billedgalleri på internettet⁷, der viser korncirkler fra hele verden gennem de sidste 20 år, det vil sige perioden 1990-2009. Det er næsten 10 procent af alle korncirkler, der kan ses i dette billedgalleri.

Jeg vil understrege, at når jeg kalder det "varianter" af Martinus' hovedsymbol, er det naturligvis en meget fri og bred fortolkning fra min side. Det drejer sig om 117 ret forskellige figurer, der dog alle har det til fælles, at de har et centrum i form af en stjernefigur (som på Martinus' hovedsymbol) eller i visse tilfælde en cirkel, der omgives af seks forskellige felter eller figurer, der danner en eller anden kredsløbsform omkring formationens centrum. I fotogalleriet kan man også finde andre varianter af for eksempel stjernefigurer, (hvilket man i øvrigt også kan i Martinus' symboler), men jeg vover – uden at have nogen sammenlignende præcis statistik at støtte mig til – at påstå, at intet andet mønster forekommer så ofte i disse formationer som netop dette med seks felter eller figurer, der danner en kredsløbsform omkring en centrumfigur i form af en stjerne eller en cirkel. Og bare dette burde jo gøre sagen interessant for en åndelig forsker. Eller hvad siger man for eksempel om denne formation:

Yderligere et eksempel – som bliver det sidste i denne eksempelsamling – på ligheder mellem et mark- og et Martinus-symbol kan vi se her:

Men ligesom Martinus et eller andet sted skriver, at det egentlig ikke spiller nogen rolle, om Jesus virkelig har levet her på jorden eller ej, eftersom evangelierne om hans liv er et tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at der findes en sådan bevidsthed og sådanne tanker, der kommer til udtryk i netop evangelierne, så spiller det jo egentlig heller ingen rolle, hvem der har lavet og laver disse formfuldendte og tankevækkende symboler på markerne. Det vigtige er deres eksistens og den virkning, de har på menneskers sind. Og at dømme efter dem, der medvirker i de i denne artikel nævnte dokumentarfilm, er det en stærkt inspirerende og glædebefordrende påvirkning! Træet skal kendes på dets frugter, siges det jo.