Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Javier er født 1978, bor i Herrera del Duque, Spanien. Er gift og far til 2 børn. Er fysioterapeut med egen klinik og holder seminarer i selvudvikling, hvor han også præsenterer Martinus' tanker. Han besøgte Instituttet og Klint i 2006.
 

Få minutter efter vort møde – vi sad på terrassen på en café i en park i Badajoz (hovedstaden i provinsen af samme navn, og en af de to provinser, der udgør Extremadura, som er en af Spaniens selvstyreområder) – talte vi allerede om kærligheden.

Hans åndelige søgen tog udgangspunkt i Sufismen, Buddhismen og også Kristendommen. I mit tilfælde er det modsat. Takket være ham opdagede jeg Rumi og hans digte. Men Mehrad havde noget mere med sig. Han havde, siden han var 20 år, boet i Sverige. Han havde søgt sandheden, siden han var teenager. Han fandt i de skandinaviske lande den største visdomskilde, hvoraf det nuværende jordmenneske kan drikke.

Han fandt den. Hans tørst fik ham til at finde den. Og han drak. Hans møde med Kosmologien er også beskrevet i en anden artikel her i bladet.

Forsynet bragte Mehrad til Spanien – og med ham Martinus Kosmologi.

Jeg læste først El destino de la humanidad (Menneskehedens skæbne), En torno al nacimiento de mi mission (Omkring min missions fødsel), La alimentación ideal (Den ideelle føde), ¿Que es la verdad? (Hvad er sandhed) og "El matrimonio y el amor universal" ("Ægteskabet og alkærligheden").

I den periode boede jeg alene i en lille by nær ved Badajoz, hvor jeg arbejdede som fysioterapeut i byens Sundhedscenter. Jeg havde meget tid til spadsereture, biografture og først og fremmest til at studere Kosmologien.

Min sjæl bevægedes virkelig af så megen visdom. Kosmologiens enkelhed og klarhed oversteg alt, hvad jeg indtil da havde læst. Blot det at læse Kosmologien gav mig – og giver mig stadig – en tilstand af lykke og fred, som fylder mig med energi og vitalitet.

Alt forandres i Kosmologiens lys. Alt ses med større klarhed. Alt bliver dybere. Alt er såre godt.

I marts/april 2005 sendte jeg en mail til Martinus Institut for at få flere oplysninger om de værker af Martinus, der var oversat til spansk. Martha Font svarede mig.

Jeg har ikke ord til at beskrive alt det, der er sket siden da.

Først på sommeren 2005 sendte hun mig de første sider af Livets Bog, bind 1, oversat til spansk, for at jeg skulle læse den allersidste spanske korrektur på den. Jeg kunne ikke tro det. Alt det, der var ved at ske, var ufatteligt.

Jeg fik hen ad vejen de kapitler af 1. bind af Livets Bog, som allerede var bearbejdet i Danmark. Jeg læste dem og sendte dem tilbage med nogle kommentarer.

Og lidt efter lidt var vi alle medarbejdere på: "…en opgave, som er den største, et menneske overhovedet kan få. Man kan ikke få en større opgave end at forklare Guds tilstande, forklare de kosmiske analyser og lære menneskene, hvordan man skal være kærlig over for alle og forstå, at der er ingen, der kan lide uret, og ingen kan gøre uret" (Martinus – i dansk Kosmos 3/96).