Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Mehrad blev født i Teheran i 1966 af muslimske forældre. Har boet næsten 13 år i Sverige, før han flyttede til Spanien, hvor han nu bor sammen med en spanier og har 3 børn med hende. Han arbejder i et projekt med indvandrere, underviser i yoga, har studeret filologi og i sin fritid er han kunstner.

 

Noget af det bedste, der skete for mig i de år, jeg boede i Sverige, var, at jeg kom til at kende Martinus Kosmologi. Selvfølgelig kunne det være sket andre steder i verden, eller livet kunne lade det ske overalt, som skete for mig.

Der var ligesom noget, der fik mig til at rejse bort fra mit fødested og rejse til Sverige for at møde Martinus Kosmologi, idet jeg var tæt ved det sted, hvor den var opstået så at sige. Men i virkeligheden skete mit møde med Martinus Kosmologi ikke bare ud i det blå. Årene – eller snarere de mange dage med ensomhed allerede fra begyndelsen – fik mig til at tænke og søge efter noget, som jeg følte, jeg manglede.

Da jeg studerede Rumis (Mevlana Jalaleddins) digte i min skoletid i Iran, syntes jeg, at hans Sufi tænkning var den mest fyldestgørende og kærlige måde at tænke og handle på. Derfor gjorde det stort indtryk på mig, da jeg efter nogle år så på det med andre øjne, i forbindelse med min følelsesmæssige tilstand i Sverige.

Jeg blev så fængslet af Sufi tænkningen, at der ikke eksisterede noget vigtigere for mig end at leve i overensstemmelse med dette. Lidt efter lidt blev det den rene elendighed. Jeg var så tilfreds med dette, at Rumi blev en Gud for mig. I virkeligheden var der ikke noget forkert ved det, for den måde at tænke og handle på var i sig selv den mest kærlige vej. Men at gøre det til noget mystisk og blive besat af det er nok ikke en god idé.

Men der var ingen vej tilbage. Derfor fortsatte jeg med at læse Martinus' artikler og bøger når som helst, jeg havde tid. Efterhånden som de kosmiske sandheder afsløredes for mig, fandt jeg forbindelser mellem Martinus Kosmologi og Rumis Sufi tænkning. Jo mere jeg læste, jo mere fandt jeg lighedspunkter mellem dem. Rumis bøger var blot ikke mere mysterier, men skyldtes den middelalderlige stemning fra hans periode, en hemmelig måde at "tale kosmologi" på.

Jeg vil gerne referere til et citat af Rumi fra hans bog Mathnavi, som viser det, jeg lige har prøvet at forklare: "Kan der komme en befaling, (og) kan det usædvanlige mysterium blive åbenbaret med et klarere ordvalg end disse fine, men elliptiske hentydninger" (Mathnavi, bog 6, v.5 og 6)

(Til slut et digt af Mehrad Alizadeh selv):

Livets bog har flere bind
hvert bind har flere kapitler
hvert kapitel flere sider
hver side flere afsnit
hvert afsnit flere sætninger
hver sætning flere ord
hvert ord flere bogstaver
et ord kan have – måske – en prik
jeg er denne prik
som sommetider er der
og sommetider ikke
når jeg ikke er der, læser jeg
eller – skriver jeg – livets bog
når jeg er der, virker jeg
som en prik.