Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Den udvikling er kommet snigende i løbet af det 20. århundrede og er især udtryk for, at vi i dag forlanger selv at kunne vælge, hvem vi vil være tættest på, forklarer professor i historie Barbara Caine fra Monash University i Australien.

Sidste år færdiggjorde hun en 700 sider lang bog om venskabets historie, og hun er én af de få i verden, der forsker i, hvad venner betyder for os. "Særligt i Vesten anses det at have venner som nødvendigt for at være fysisk og mentalt sund og i det hele taget have et godt liv. Det lyder måske selvfølgeligt, men det er først de senere år, at venskabet er blevet opfattet som omdrejningspunktet for os. Det skyldes formentligt dels den tiltagende individualisering, dels den ofte ustabile enhed, familien er blevet," siger hun. (Kristeligt Dagblad, 27/7 2010)

Martinus forklarer venskabers stigende betydning med poludviklingen. Den sekundære pols vækst i mennesket, dvs. den feminine i manden og den maskuline i kvinden, betinger en helt ny interessesfære, der ligger uden for familiesfæren:

"Flokbevidstheden er en kraft, der befordres af selvopholdelsesdriften og kun udfoldes, fordi den mere eller mindre er en livsbetingelse. Den udgør således ikke nogen uselvisk væremåde over for medvæsenerne. Venskabsfølelsen er derimod ikke nogen livsbetingelse. Det er en følelse, der i en større eller mindre grad udløses, fordi man virkelig af hjertet føler sympati eller venskab for de pågældende medvæsener. Og jo større denne venskabsfølelse er, desto mere uselviske handlinger kan man manifestere over for denne følelses objekter. Vi møder altså her en begyndende, virkelig næstekærlighed, en sympati, der i sin renkultur ikke befordres af parrings- eller ægteskabsdriften. Jo mere udviklet menneskene er, desto mere har de af denne uden for parringssympatien fremtrædende sympati. Denne sympati bevirker, at kvinderne kan være meget gode venner, føle megen venskab for hverandre indbyrdes, ligesom mændene ligeledes kan være i stort og inderligt venskab med andre mænd." (Livets Bog, bind 7, stk. 2557)

"I de pågældende væsener forekommer der, som vi allerede ved, to slags sympatier: parringssympatien og den sympati, der i renkultur skal blive til den livsbetingende næstekærlighed. Denne sympati er ganske vist meget spæd i sit begynderstadium i forhold til parrings- eller ægteskabssympatien, men tiltager jo med udviklingen. Det gør parringssympatien derimod ikke. Idet næstekærlighedssympatien således vokser i væsenet, medens parringssympatien ikke vokser, vil den førstnævnte sympati umuligt kunne undgå at vokse forbi den sidstnævnte sympati. Jo mere venskabs- eller næstekærlighedssympatien udvikler sig eller vokser, desto større tendens til sympatiske forbindelser får sådanne væsener til væsener uden for ægteskabet." (Livets Bog, bind 7, stk. 2558)