Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Den svenske forfatter Sanna Ehdin, især kendt for sin meget anmelderroste bog "Det selvhelbredende menneske", skriver i en senere udgiven bog "Et liv i glæde" indledningsvis i et kapitel "Den ny tid":

"Vi går mod en ny tid, som aldrig tidligere har eksisteret. Større informationsmængde har ført til øget interaktion, globalisering og bevidsthed. Kundskabs- og informationssamfundet er broen ind til det nye samfund relationssamfundet, der bæres frem af relationer mellem mennesker. Hierarkier, grænser og barrierer hører til det gamle, mens samarbejde, interaktion og delagtighed står for det nye. Man arbejder og lever lokalt, men tænker globalt. Her får også individet større plads, for i grunden udgår alt fra dem, vi er. Jo mere sande vi er, desto bedre relationer kan vi skabe.

Det nye samfund kan også kaldes for M-samfundet, hvor M står for medviden, modenhed, menneskelighed og mere bløde værdier. Det står for meditation og mening, hvor det ene ikke er vejen til det andet. Det står for mad i stedet for medicin, og man søger nye veje til et godt helbred og velbefindende. Offerrollen hører til det forgangne, og man tager ansvar for sit liv og det, der sker. Menneskelig modenhed og erfaring værdsættes og efterspørges."

Til dette citat eller rækken af M-ord i Ehdins motivations- og selvhjælpsbog er det helt oplagt at tilføje endnu et M-ord: Martinus-kosmologi.

At vi går mod en ny tid med væsentlige forandringer på mange livsplaner oplever vi alle, og Martinus skriver, hvad vi kan forvente. Og findes der en bedre selvhjælpsbog end Det Tredje Testamente? Martinus lægger kærligt og med en logisk argumentation brikkerne til, hvorledes vi kan få et godt liv.

I første afsnit af Livets Bog, bind 1, skriver Martinus, at alle uden undtagelse er genstand for oplevelse.

Videre i tredje afsnit af samme bog skriver Martinus, at ethvert væsen er stillet over for en skala af højst forskellige former for manifestationer, der strækker sig fra de mest frygtelige former for ubehag til de mest vidunderlige og strålende former for behag.

Og da vi er evige væsener og høster, som vi sår, er de ubehagelige oplevelser ikke en straf, men en belæring, en form for undervisning, der liv for liv fører os til større og større højder af behagelige og glædelige oplevelser.

Verdensaltet bygger på retfærdighed og på love, der er ens for os alle. Og retfærdighed er kærlighed, næstekærlighed.

Og ikke nok med at Martinus fortæller os om livets dynamik. I fortalen til Livets Bog giver han os hjælp til at erkende, om vore handlinger og manifestationer er livgivende og stimulerende.

Martinus skriver:

"For at hjælpe sandhedssøgeren til at erkende, om han befinder sig ved den for ham særligt gældende rene kilde, vil det her være nyttigt at oplyse, at sådanne væsener, ting eller manifestationer, som er af særlig inspirationsværdi for et væsen, eller sådanne realiteter, der kan virke som identiske med ovennævnte stimulerende basis, kendes meget let derpå, at de ved oplevelsen eller sansningen sender en strøm af varmebølger, en strøm af livskraft eller energi, en strøm af idéer, en strøm af længsel efter at repræsentere en større fuldkommenhed, en strøm af håb og tro på Forsynet eller Faderen, en strøm af guddommelig tilfredshed, harmoni og lykke, en uimodståelig kærlighedstrang eller forøget evne til at elske alt og alle gennem det pågældende væsen. Der hvor det er i forbindelse med én eller flere af disse strømme, der er dets rette plads i tilværelsen. Og absolut kun der alene kan der være håb om, at individet kan tilegne sig de første svage tendenser af evnen til bevidst at opleve dets egen daglige tilværelse som en, for det selv af Forsynet reserveret og tilpasset guddommelig, faderlig korrespondance eller tale, netop den eneste eksisterende form for indstilling af bevidsthed eller holdning over for livets oplevelse, hvorigennem det er muligt for individet at blive eet med vejen, sandheden og livet og dermed eet med Faderen eller bevidst i Guddommen. Om individet har sin forbindelse med disse føromtalte strømme gennem denne eller hin religion, gennem Livets Bog eller en anden bog, gennem dette eller hint af alle øvrige i tilværelsen forekommende realiteter, er således ganske underordnet. Hovedsagen er derimod, at individet netop er der, hvor det enten har eller kan få forbindelse med den eller det, gennem hvilket dets egen inspiration kan udløses".