Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Buffett, der er investor, og Gates, der er grundlægger af Microsoft, har appelleret til hundredvis af amerikanske milliardærer om at bruge halvdelen af deres formuer på velgørenhed. Buffett og Gates har navngivet deres kampagne The Giving Pledge – Løftet om et Bidrag. I opfordringen hedder det, at de meget rige amerikanere i løbet af deres levetid eller efter deres død lader halvdelen af deres penge gå til bistand og godgørende formål.

Warren Buffett, der er en af USA's mest kendte rigmænd, siger på sin hjemmeside, at han "ikke kunne være lykkeligere" over sin beslutning i 2006 at give 99 procent af sin personlige formue til Bill og Melinda Gates' bistandsfond og en række hjælpeorganisationer.

Bill Gates og hans kone, Melinda, har givet 28 milliarder dollar (170 milliarder kroner) til deres egen udviklingsfond. Den har støttet store projekter i fattige lande, blandt andet malariabekæmpelse og sociale projekter i USA.

(TV2 Nyhederne, 4/8 2010)
 

Martinus skriver i småbog 12 om gavekultur:

At gaveprincippet efterhånden er blevet en faktor, man ikke kommer udenom i det moderne samfund, kan ikke være ukendt for ret mange. Vi lever jo i en tid, hvor de sociale forhold er af en sådan karakter, at de har gjort det ganske almindeligt, ja næsten overdådigt almindeligt, at der bliver "givet" og "modtaget" "gaver". Der er filantropiske virksomheder, der er socialhjælp, der er indsamlinger gennem kirkebøsser, der indsamles til missionsarbejder, der gives til fattiges julebespisning, fattige børns ferieophold. Store og rige firmaer og krøsus'er skænker formuer bort til det offentlige, til kunst, videnskab og ekspeditioner osv. – Vi skal ikke komme nærmere ind på disse former for gaveydelse, blot lige antyde, at disse jo ikke kan frakendes at være et uomstødeligt bevis for en ny og bedre verdens gennemtrængen af den jordmenneskelige egoisme. Det er naturens eget store livsprincip, "hellere at give end at tage", der således offentligt og privat begynder at bryde igennem egoismens dyriske spærreprincip, "hellere at tage end at give".

(...)

Selv om denne tilbagegivning af værdier for det jordiske samfunds vedkommende, som nævnt, naturligvis endnu kun er i sin spæde begyndelses- eller fostertilstand, så er det dog nok til, at man her også kan øjne naturens eget store grundprincip: kredsløbet. Ligesom oceanet ikke kan holde på den fra kontinenterne gennem floder og bække tilflydte vandmængde, men i form af regn, tåge og morgendug må give den tilbage til landjorden, således kan pengeoceanerne heller ikke i længden blive ved med at holde på de, gennem handels- og reklamevejenes bække og floder tilflydte værdimasser, men må i form af de førnævnte offentlige og private former for gaveydelser begynde at give disse tilbage til samfundet. (Småbog 12, Gavekultur, kap. 7)

Samtidig finder hele 61% af danskerne gode grunde til at spise mindre kød. Heraf angiver 36% hensyn til egen sundhed som bedste argument, 15% peger på klimaet, mens 10% fremhæver hensyn til dyrene.

I praksis holder 40,2% mindst én kødfri dag om måneden, mens 16,8% dropper kødet mindst én dag om ugen.

Jo ældre danskerne bliver, jo tungere vejer sundheden som argument i modsætning til klimaet. Blandt de unge (15-34) peger 24% på klimaet og 28% på egen sundhed, blandt de ældre (55-74) peger kun 9% på klimaet og hele 46% på egen sundhed.

"Undersøgelsen viser, at mange har et positivt indtryk af vegetarernes livsstil", siger formand for Dansk Vegetarforening, Sune Borkfelt. "Det har stor betydning i et land, hvor vi stadig må leve med fordomme – fx at det er farligt at lade børn vokse op som vegetarer – i stedet for at anerkende, at mange familier gerne vil leve uden kød, og så hjælpe dem med konstruktiv vejledning".

Fraregnes de, der fx spiser lidt fisk eller fjerkræ, er vi dog reelt færre vegetarer end de 3,9%. Hvor mange vides ikke præcist pga. statistisk usikkerhed, dertil er undersøgelsen for lille.

Til sammenligning er der 9% vegetarer i Tyskland og Schweiz, 6% i England, 3% i Sverige og 2% i Norge.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 981 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 15-74, udført i uge 34, 2010.