Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En opmærksom læser skriver: "I Kosmos nr. 5-2003 har Martinus en artikel, der hedder Samvittighed. I det femte afsnit har der muligvis indsneget sig en fejl. Der står: "Vore idealer er i det lysende felt, vi har med os. ... de udgør trin, trin over og trin under det lysende felt". Det lyder som en selvmodsigelse eller måske blot som en uklarhed i teksten?"
 

SVAR: Det er dejligt at vide, at de mennesker, der forsker i Martinus' litteratur, virkelig fordyber sig i teksten og ikke blot springer videre, når der er noget i teksten, der forekommer forkert eller uklart. Spørgerubrikken i Kosmos er netop beregnet på, at man kan få den slags problemer afklaret.

Der er nu ikke tale om en fejl fra Martinus' side i den omtalte artikel, hvor det femte afsnit har overskriften "Vore idealer, ønsker og længsler udgør et lysende mentalt felt". Men "tankedrillet" opstår nok, fordi Martinus skiftevis betragter vores "lysende ideal" fra vores eget, individuelle synspunkt, – og fra den kosmisk bevidstes syn. Vi glemmer måske somme tider, hvor umådelig stor forskel der er på de enkelte menneskers "lysende ideal". Talebankrigeren i Afghanistan har sit ideal, der afviger i ufattelig grad fra dét, vi som fredselskende demokrater opfatter som vores ideal. Derved opstår der et umådelig stort antal af "trin". Sådan tænker det enkelte menneske nok ikke, – enhver føler, at han eller hun har ret, enhver ser det fra sit eget "trin", sit eget "midlertidige mentale niveau".

Nu vender vi tilbage til den omtalte artikel for at undersøge sammenhængen: "Vore idealer er i det lysende felt, vi har med os. Disse idealer må naturligvis fremtræde som noget relativt for dén, der har overblik over dem. Iagttaget med kosmisk bevidsthed ser man, at de udgør trin, trin over og trin under det lysende felt, mørkere jo længere de er fjernet fra dette felt, og lysende des mere de er ét med det. Det er jo derfor, det "gode" og det "onde" er relative begreber, det er derfor, vi ikke alle sammen får samvittighedsnag over de samme ting."

Nu forstår vi altså, hvordan den pågældende sætning skal opfattes. Det er med andre ord idealerne, der set fra et kosmisk synspunkt er relative trin i forhold til menneskerigets idealer. Og så giver Martinus' formulering god mening.

Men ved at finde svaret på denne tilsyneladende fejl eller uklarhed har vi fået en tillægsgevinst: Vi har fået en logisk begrundelse for den umådelige tolerance over for alle "trin over og trin under", der gennemstrømmer Martinus' analyser. Vi har hver vores individuelle opfattelse af, hvad der er godt, og hvad der er ondt, – og hvert eneste af disse "trin" er uundværlige led i vores udvikling. Det er kun lidelseserfaringer, der kan give et menneske medfølelse med andre levende væsener og derved bringe det op på et nyt udviklingstrin: "Det er et evigt, universelt princip, at de levende væsener må høste, som de har sået, indtil deres bevidsthed og væremåde ændres gennem samvittigheden..."

Måske skulle vi finde den omtalte artikel Samvittighed frem igen? Hvis du ikke har Kosmos nr. 5-2003, kan det købes på shop.martinus.dk

(Alle citater er fra artiklen "Samvittighed")

 

 

Martinus Center v/Hans Wittendorff
Mosevej 3, 7323 Give, tlf/fax 75 80 33 50
e-mail: hwittendorff@post.tele.dk