Kosmos 2011/5 side 159
Martinus for læger og andet godtfolk
Nu er der udkommet en bog, som hedder "Om døden". Den er redigeret af prof. Jørgen Lange Thomsen, der er retsmediciner. Når vi omtaler den her i bladet, skyldes det, at Ole Therkelsen blandt 21 andre har bidraget med et afsnit til bogen. I dette afsnit gøres der kort rede for Martinus' baggrund og for hans syn på livet og døden. Desuden omtales forholdene ved fosterets overgang fra den åndelige til den fysiske verden. Og endelig får læserne en kort oversigt over fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger af liget. Bogen er udgivet på FADLs forlag og koster 640 kr. FADL er en forkortelse for Foreningen Af Danske Lægestuderende.
Søren Hahn
Har du overvejet at skrive
en artikel til Kosmos?