Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I bogen "Den lille prins" af Antoine de Saint-Exupéry møder vi en talende ræv. Hvad sagde den? Det får vi at vide om et øjeblik. Men først skal vi høre lidt om Martinus, som fortæller om et falsk og et sandt gaveprincip. Det falske gaveprincip er falsk, fordi gaven gives for at få noget igen. Sådan er det ikke med det sande, hvor gaven gives af et ærligt hjerte.

At forstå det falske gaveprincip er nemt nok. Værre er det med det sande, for det har jo ikke noget motiv. Det skulle da lige være glæden ved at give. Men det kan vel også være en skjult forventning? Jo mere man tænker over det, des sværere bliver det at skelne. Men uden at tænke, så ved vi ofte lige med det samme, om en gave er givet af hjertet.

Der findes en historie i Det Nye Testamente om tre tjenere, som bliver sat til at forvalte deres herres penge, mens han er bortrejst. Det har de vekslende held med. Da herren kommer hjem, får to af tjenerne ros. Men der er ingen ros til den tredje, som blot gravede pengene ned i jorden for at være sikker på ikke miste dem.

Hvorfor fik han ingen ros? – Fordi han ikke turde give pengene ud. Martinus sammenligner det med naturens kredsløb. Tænk bare på samarbejdet mellem cellerne i vores krop. Alt er i cirkulation, alle har noget at bidrage med, noget man er god til. Vil man ikke bruge det, så mister man det. Jesus formulerede det således: "For den, der har, til ham skal der gives, og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har."

Lyder det uretfærdigt, socialt uretfærdigt? Nej, tro ikke, at det bare har noget med penge at gøre. Det drejer sig om det evige liv. Pengene holder ikke, det ved vi jo, men talentet for at give til fællesskabet uden tanke på at få noget igen – det holder. Det kan møl og rust ikke fortære. I et sådant perfekt fællesskab modtager man for at give videre. Derfor er der ingen grund til at skelne mellem dem, der giver, og dem, der modtager. De er ét.

Det sande gaveprincip er til for at frelse verden, hævder Martinus. Det er baggrunden for ethvert perfekt samarbejde, hvor det hele bare fungerer. Man høster spontant, som man sår, og føler glæden ved, at det lykkes. Alle er med og ingen kan undværes. "Giv, så skal der gives jer," sagde Jesus. "Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen."

De tre tjenere fik af deres herre hver et talent. Ham, der gravede sit ned, mistede det. Fra ham blev selv det taget, som han havde. Talenter er som muskler. De visner, hvis de ikke bliver brugt. Det er en naturlov, som Jesus formulerede således: "Hver den, som giver sit liv for andre, skal eje det; men hver den, som ikke giver sit liv, skal miste det."

Er det virkelig sådan? Kan det bevises? – Måske, hvis man er sit eget bevis. Men hør lige, hvad ræven sagde til den lille prins. Den sagde: "Kun med hjertet kan man rigtigt se. Det væsentlige er usynligt for øjet… Menneskene har glemt den sandhed. Men du må aldrig glemme den."