Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I esperanto er således 80 % af ordstammerne af latinsk oprindelse, og latin fungerede faktisk allerede i middelalderen som et internationalt sprog for teologer og studerede mennesker. I de resterende 20 % findes mange ord fra de germanske sprog, og en del ord kommer fra de slaviske sprog. Esperanto er udelukkende baseret på ord fra den indoeuropæiske sprogstamme, der er klodens største sprogstamme.

I skabelsen af sit sprog betragtede Zamenhof alle de eksisterende internationale ord som en skatkiste. Sproget tillader en videre udvikling ved, at der i esperanto til stadighed kan optages nye ordstammer, der dog følgelig bliver brugt i de kombinationer og på de måder, der er i overensstemmelse med sprogets grammatiske regler. I den første bog "Unua libro" med russiske forklaringer, der præsenteredes i zarens Rusland i 1887, findes de 16 grundlæggende grammatiske regler, der udgør stammen i sprogets fundament. Dette fundament er urørligt, eller som det hedder på esperanto: "La fundamento de esperanto estas netuĉebla". Men bortset fra dette fundament er sproget givet fri til brugernes kreativitet. Analogt hermed er Martinus Kosmologi også givet fri til menneskeheden, som en ubetinget gave.

Esperanto er et matematisk, logisk afstemt sprog, hvor man, ligesom med matematisk, logisk afstemte klaverstrenge med hele, halve, kvarte toner osv. kan give udtryk for alle følelser. Det, at tonerne er matematisk afstemt i forhold til hinanden, forringer ikke mulighederne for at udtrykke sig følelsesfuldt ved klaveret. Det er en fordom eller en misforståelse, at man ikke kan udtrykke følelser på esperanto, fordi det er matematisk, logisk opbygget og afstemt – analogt med klaverstrengene. Tværtimod bliver det pga. den fuldkomne opbygning et endnu bedre redskab til at udtrykke sig præcist og nuanceret. Man kunne sige, at tale nationalsprog er som at spille på et ustemt klaver, og at tale esperanto er som at spille på et stemt klaver.

I esperanto er der som sagt mange internationale ord, og alle ordstammer er valgt fra eksisterende naturlige sprog. Derfor er ordene på esperanto ikke tekniske eller døde, men de har liv og den samme mytologiske ladning som i de øvrige sprog. For eksemplet hedder djævel "diablo", Gud "Dio", verden "mondo" og flagstang "flagstango", Livets Bog og Det Evige Verdensbillede henholdsvis "La libro de la vivo" og "La eterna mondbildo".

Det kan være svært at finde teoretiske og systematiske beskrivelser af plansprog, men den engelske lingvist John Wells har beskrevet sproget ved hjælp af de metoder, den systematik og terminologi, som benyttes i den moderne lingvistik. Han viser på lingvistisk grundlag, at esperanto virkelig er et naturligt sprog, og så kan man kun beklage, at esperanto som oftest kaldes et kunstsprog. I esperanto finder man overalt strukturer og fænomener, som findes i naturlige sprog. Denne sammenligning på lingvistens betingelser af esperanto og de naturlige sprog findes på dansk ved Preben Bagger: "Esperanto lingvistisk set". (Esperantoforeningens bogsalg tlf. 39 20 63 48).

Mange genvinder lysten til at lære sprog efter en succesoplevelse med indlæring af esperanto. Man bliver også bedre til grammatik, næsten ved en slags naturmetode, da ethvert ord på esperanto bærer et grammatisk signal eller skilt, der fortæller, hvilken slags ord det drejer sig om. Hvis et ord på dansk ender på bogstavet r, kan det være et navneord i flertal, men det kan også være et udsagnsord i nutid, et tillægsord, et biord eller noget helt femte. På esperanto er endelsen -o reserveret til navneord, -a til tillægsord, -e til biord, og f.eks. -as til udsagnsord i nutid. Hvert ord har således sit grammatiske signal.

De fleste, der lærer esperanto, oplever på et tidspunkt en enorm inspiration og glæde ved at lære esperanto. Man føler sig lykkelig og næsten "frelst", ligesom når man bliver overskygget af Helligånden. Det lyder måske meget religiøst, men for Martinus er Helligånden det samme som sandhedens ånd, og han udtrykker således den nuværende jordiske videnskab som "den hellige ånd i fostertilstand" (Logik kap. 30 og 66, Livets Bog, bind 1, stk. 180).

Martinus definerer også kunst som "højintellektualitet inkarneret i materie" (Livets Bog, bind 4, stk. 1150). Når livets universelle sandheder udtrykkes i kunst, så er det jo også sandhedens ånd, der inkarnerer i materien, i litteratur, i musik, maleri, skulptur, sang, teater, ballet, film, foto osv. Tænk, hvilken glæde menneskene har oplevet ved f.eks. musik og litteratur. Den euforiske lykke og glæde, man i kunsten og det religiøse liv oplever ved mødet med sandhedens ånd, kan man også opleve ved at lære esperanto, da det er baseret på guddommelige principper. Det er ligesom kunst – højintellektualitet inkarneret i materie.

Mange mennesker søger årsagen til den endnu beskedne udbredelse af esperanto i selve sproget, i dets struktur og opbygning. Men årsagen er ikke mangler ved sproget, men derimod folks egoisme, flokbevidsthed og nationalisme.

Nationalismen er til stor glæde og inspiration på visse udviklingstrin, men den vil i fremtiden blive erstattet af glæden ved at være internationalt indstillet. Mange mennesker i dag befinder sig på udviklingstrin, hvor de måske nok er mere nationalt end internationalt indstillet. Meget få er parate til at opgive deres eget nationalsprog til fordel for et upartisk, perfekt internationalt sprog.

Kosmisk set er nationalisme et udtryk for den enkelte nations selviskhed eller egoisme, mens internationalisme er udtryk for nationens uselviskhed eller altruisme. Men ved at følge den globale udvikling kan man konstatere internationalismens udvikling ved at iagttage, at nationernes selviskhed er i aftagende, mens deres uselviskhed er i tiltagende (Livets Bog, bind 1, stk. 100).