Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Gæt hvilken sammenhæng der er mellem disse to citater:

Det første lyder således: "Det er kun mangel på fantasi, der forhindrer mennesker i at se tingene fra et andet synspunkt end deres eget, og det er ufornuftigt at blive vred på dem, fordi de savner denne egenskab." W. Somerset Maugham (Mit livs mosaik)

Det andet lyder således: "Hvis den, der beskedent vogter får under stjernerne, bliver sig sin rolle bevidst, vil han opdage, at han er mere end en tjener. Han er en skildvagt. Og hver eneste skildvagt er ansvarlig for hele riget." Antoine de Saint-Exupéry (Blæsten, sandet og stjernerne)

Og nu spørger jeg dig, kære læser: Er du klar over, hvor betydningsfuld du er? Har du gjort dig klart, at hele universet venter på dig? På at du skal finde din egen rolle i den store helhed og blive bevidst om den? Vidste du, at Gud gennem dig fornyer sin bevidsthed? Om det kan du læse i Martinus' artikel inde i bladet. Den pointerer netop din rolle i denne sammenhæng. Og den er større, end du tror, for i hele verdensaltet er der kun dig og Guddommen. Alle de andre levende væsener er jo også Guddommen, så faktisk er der bare jer to. Så meget betyder du. Derfor: "Hver eneste skildvagt er ansvarlig for hele riget".

"Mangel på fantasi," skriver Somerset Maugham. Og det gælder vist de fleste af os. Her belyst af et humoristisk menneske med et forløsende glimt i øjet. Det finder du næppe i Martinus' artikel om Getsemane-loven. Heller ikke i citatet af Antoine de Saint-Exupéry. Derfor har jeg taget det med her i indledningen til bladet, for det er humoren, der forløser og skaber distance til de talrige situationer i livet, der får os til at føle os som offer for en uheldig skæbne. Det er humoren, der blæser vores selvhøjtidelighed omkuld.

I Martinus' artikel om Getsemane vil du se, at vejen frem ikke er at skyde skylden på andre, men at tage ansvaret for sin egen skæbne. Men først må du være dig din beskedne rolle bevidst. Du må totalt acceptere verden, som den er, hvilket på forhånd udelukker ethvert skænderi. Det var det, Jesus kunne på korset, men du kender sikkert mange eksempler fra dit eget liv, hvor det ikke lykkedes. Mindre dramatiske, men i princippet det samme. Og husk så på, at alt, hvad der sker dig, er iscenesat netop for din skyld. Det er sådan, Guddommen fornyer sin bevidsthed – gennem dig!

To ting altså, som hører sammen: Accept og ansvar. Du kunne også sige overgivelsen til smilet og latteren, for dertil tjener humoren og fantasien. Den forener og lægger et forsonende skær over modsatte synspunkter. Vi vil se på hinanden og le, for livet er ikke så kompliceret, som vi ofte vil gøre det til. Men eventyrligt er det, magisk og mystisk. Er det ikke det, der kalder på en forklaring, et verdensbillede?

Billedet på forsiden: Septemberstemning