Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ofte er det sådan med videnskaben, at den undersøger og beviser sammenhænge i det, som de fleste egentlig allerede godt ved. Et stresscenter tilknyttet universitetet i Stockholm spurgte 2755 mænd, hvordan de reagerer på konflikter. Det viste sig, at der er en tæt sammenhæng mellem indestængt vrede og hjerteproblemer. Mænd, der ikke giver udtryk for deres frustrationer og vrede, har dobbelt så stor risiko for at få hjerteanfald i forhold til de mænd, der tager udfordringen op og sætter ord på deres vrede og frustrationer. (Kilde: Metroexpress)

"Hvis jeg kunne have udtrykt min vrede mere åbent og konstruktivt, ville det have været mindre ødelæggende for mig. Ellers bærer du videre på smerten."

Vrede handler, åndsvidenskabeligt set, hovedsageligt om tre grundenergier. Udløsning af vrede er en automatfunktion underlagt instinktlegemet og er derfor ikke nem at kontrollere og styre bevidst. Instinktlegemet styrer samarbejdet mellem tyngde- og følelseslegemet på mange vigtige jordnære områder. Det sker ved al bevægelse – f.eks. noget så enkelt som at gå eller tygge maden uden at bide sig i tungen, samt hjertets slag og vejrtrækningen.

Tyngde- og følelsesenergien udgør også det "stof", som al fysisk materie består af. Vores fysiske legeme beskrives af Martinus som identisk med tyngdelegemet. Men han beskriver også, at uden følelseslegemets/følelsesenergiens sammentrækkende og kølende egenskaber ville alt fysisk stof eksplodere – herunder vores krop. Følelsesenergiens sammentrækkende egenskaber er en altid nødvendig modvægt til tyngdeenergiens udvidende egenskaber. Det gælder også for vores følelsesliv. (Det skal bemærkes, at alle grundenergier altid er involveret i alle udtryk.)

Det stof, følelser primært er gjort af, er også tyngde- og følelsesenergi. Er vi vrede, forelskede, kede af det eller lykkelige, er det en blanding af disse to grundenergier, vi kan mærke. Følelser kan føles varme, brændende, kolde, isnende, som mavefornemmelser eller noget, der rører sig i brystet. Læg mærke til hvor intimt vores fysiske legeme og vores følelsesliv er vævet sammen! Det er de samme grundenergilegemer, der er involveret. Der er således intet mærkeligt i, at visse følelser skader f.eks. det fysiske hjerte.

Når det gælder de primitive følelser, er der en overvægt af instinktstyring og tyngdeenergi i følelsesudtrykkene. I de højere udviklede humane følelser spiller intelligenslegemet en afgørende rolle i samarbejde med følelseslegemet. Med intelligensens gennemtrængning af følelseslivet får "jeg" forudsætning for at blive bevidst i, hvad jeg føler og endda i, hvad jeg tænker. Vi jordmennesker lever således i mange tilfælde med voldsomme spændinger i vores indre. På den ene side har vi evnen til automatisk at blive vrede – instinktivt udløses små eller store mængder tyngdeenergi i vores sind. På den anden side er vi ofte bevidste om, at det er meget skadeligt, at det er til stort ubehag for os, hvorfor vi forsøger med vores fornuft – lidelseserfaringer bakket op af intelligens – at mobilisere følelseslegemet til at dæmpe reaktionen fra det ofte noget stærkere tyngdelegeme. Cool down! Slå koldt vand i blodet! Læg mærke til hvordan disse udtryk afslører noget varmende og kølende i vores "indre".

"Jeg får denne indre boble af raseri.
Jeg bliver ustyrlig.
Jeg får en følelse af at måtte græde,
for jeg ved ikke, hvordan,
jeg skal styre mig. Det sker så hurtigt."

"Mit hjerte løb løbsk,
jeg var fysisk spændt,
jeg var målløs."

Køl af! Slap nu af! Fald ned! Siger vi til vrede mennesker eller til os selv! Hvilket i den sammenhæng er en meget krævende øvelse. Det gør derfor ofte vrede mennesker endnu mere ophidsede, for det er ikke nogen ufarlig og nem manøvre at slappe af i to legemer, der befinder sig i et voldsomt spændingsforhold, der kan udløse en endnu større eksplosion, hvis der bliver slappet af i følelseslegemet, før der bliver slappet af i tyngdelegemet. Om det kan lade sig gøre, afhænger alene af den nødlidtes lidelseserfaringer på krigens og ufredens områder. Om instinkt-tyngdereaktionen "fredeligt" kan vige for følelses-intelligensreaktionen.

"Nu kan jeg kontrollere det.
Jeg tænker bare 'For himlens skyld'
Jeg tager situationen,
for hvad den er."

Åndsvidenskabeligt set er det et udtryk for udviklingens gang, at vi jordmennesker kan styre vores vrede. Vi kan ofte ikke forhindre, at den opstår i visse situationer, men vi kan holde vreden tilbage – indestænge den – så andre mennesker end ikke kan afsløre, at vi er vrede "indeni". Ofte vil man ikke engang indrømme over for sig selv, at jeg er vred.

Jeg tror, at mænd generelt er bedre end kvinder til at indestænge og skjule følelser. Derfor har vi flere problemer på vredens områder. Stolthed, ærekærhed og konventioner holder os fast (instinktstyret). Mænd græder ikke, og de taler ikke om svære følelser med andre mænd, derfor er de indre spændinger sværere at bearbejde og forløse, og derfor ender det oftere med hjerteproblemer eller vold. Manden – den ensomme ulv.

"Hvis der stilles spørgsmålstegn ved din integritet, berører det noget meget dybt i dig."

Der er mennesker, der har et, kunne man sige, naturligt forhold til vrede. Bliver de vrede, kommer det ud på rette tid og sted som lyn fra en klar himmel. Så enkelt er det nok ikke altid. Sandsynligvis er mange af disse mennesker konstant vrede, og det sprutter ud nemt og bekvemt når enhver lejlighed byder sig. Langt mere neurotisk bliver det for den formentlig største gruppe af jordmennesker. Os der faktisk er bange for og derfor særdeles tilbageholdende med overhovedet nogensinde at vise vrede udadtil. Ikke at vi ikke kan blive vrede, men vi opfatter det som primitivt at vise det. Denne stækkede vrede er interessant, for den fortæller om de positive eftervirkninger af mange livs lidelseserfaringer med at lukke vrede ud.

Nogen vil mene, at de overhovedet aldrig bliver vrede. Det er muligt, men det er også muligt, at de er blevet så gode til at skjule deres vrede, at de ikke engang selv kan få øje på den. Eller de lever så tilbagetrukket og stilfærdigt, at de sjældent løber ind i hændelser, der kan afsløre, at de kan blive vrede. Under alle omstændigheder er det et vigtigt skridt på udviklingens vej at kunne styre sin vrede!

Ved foredrag, hvor talen falder på vrede, lyder spørgsmålet næsten altid: "Jamen – må man ikke blive vred?" Eller: "Jamen, det er da meget usundt at holde på sin vrede!" Nu er der ikke inden for Martinus' åndsvidenskab noget, man ikke må. Man må ryge, men det ender i lidelse, hvis man gør det. Og man må blive vred, og man må indestænge sin vrede alt det, man vil og kan, men det ender i lidelse, hvis man gør det. Der findes kun én løsning på vredens problem, og det er, at den aldrig opstår. At vi opgiver og afvikler brugen af dette våben. Vi når frem til at gennemskue vreden og indser, at kun gennem at elske også den vrede næste kan vi blive fri. Vi skal blive immune over for at lade os smitte med vrede, uanset hvad der sker.

Vreden er ofte et magtmiddel, men vrede er også ofte et udtryk for afmagt, frygt og angst. Som barnet, der vil have sin vilje og bruger vreden, men møder en overmagt i forældrene, så det ender i afmagt og gråd. Det starter i magt og vrede og slutter i afmagt og gråd! Måske det enkle skæbneforløb, vi alle skal erfare i livets skole gennem mange fysiske tilværelsers omgang med vrede og deraf følgende uundgåeligt modgang og nederlag.

"Jeg bliver meget vred, når det gælder globale spørgsmål som f.eks. brugen af dødsstraf, undertrykkende regeringer og fattigdom."

"Jeg føler mig ikke så vred længere, nu hvor jeg er ældre. Jeg har accepteret, hvordan verden er."

I bogen "Cool Down: Anger and how to deal with it" beskrives forskellige kategorier af vrede. Uanset kategorien er det naturligvis de samme grundenergier, der er i spil, men blandet på forskellig måde. Jeg ved ikke, om kategorierne kan skilles så skarpt som vist nedenfor. Er det ikke sådan, at hvis man oplever at blive uretfærdigt behandlet, da bliver man ofte trodsig eller svinger mellem trods- og martyrrollen. "Det skal de ikke slippe godt fra! Jeg vil bekæmpe dem til det sidste for at få min ret!" "Det er altså urimeligt at behandle mig på den måde, jeg er jo ganske uskyldigt rodet ind i det her! Jeg kan mærke, at det gør mig ked af det, men også vred!"

"Trodsvrede" er, når du føler dig trodsig. Den form for vrede opstår for eksempel i sammenstødet mellem din egen og andres vilje. På den ene side kan du opleve at være afhængig af andre, men samtidig oplever du at ville gennemføre noget bestemt alene.

"Uretfærdighedsvrede" kan føre til fantasier om hævn eller få dig til at gennemføre en gerning for at modbevise dem, der repræsenterer uretfærdigheden. Den giver for eksempel grobund for foreningsliv med politiske og moralske budskaber. Uretfærdighedens vrede tilhører dem, der vil ændre verden til et mere retfærdigt sted.

"Martyrvreden" er den selvhøjtidelige og opofrende vrede – for eksempel "se, hvad jeg har gjort for dig, og du gør intet for mig". Budskabet for at opnå magt er, "enten opfører du dig, som jeg ønsker, ellers er jeg vred på dig".

"Aktiv vrede" er forløsende og voldsom. Den kan påvirke nervesystemet således, at adrenalin udskilles og pumper rundt i kroppen – den er beredt til kamp. Vrede kan blive til raseri, hvor du eksploderer og "ser rødt". Nogle taler om, at de får "tunnelvision" og kun ænser det eller den, de er vrede på. Den kan beskrives som en ukontrolleret, brændende følelse, der er lige så stærk som lidelse og forelskelse. Aktiv vrede i udbrud kan medføre, at du udfører destruktive handlinger, som du senere fortryder.

"Passiv vrede" opstår, når du lægger låg på en vredes reaktion. Men passiv vrede er ikke konfliktløsende. Man undertrykker årsagen til vreden, og derfor bliver den destruktiv. Den kan hæmme dig i at sige fra, sætte dine egne grænser og ødelægge dit samvær med andre samt nedbryde dit selvværd. Passiv vrede kan komme til udtryk i fantasier om at udleve vreden og i værste fald give kæmpe ukontrollerede anfald, når din psyke ikke kan fyldes mere op.

Således at kunne kategorisere vreden er i sig selv et smukt udtryk for den intellektualisering af følelseslivet, som Martinus beskriver med tiden vil gøre hver enkelt af os i stand til at komme fri af vreden. Fri af instinkt- og tyngdelegemets negative dominerende rolle i vores sind. Fri af dyreriget. Denne kamp foregår i alle mennesker, uanset om de er bevidste om det eller ej. Nogle har langt større problemer med vreden end andre, og mange af dem sidder i fængsel, men de færreste kan sige sig helt fri for problemet! Derfor må frigørelsen bestå i, at den mindre vrede tilgiver den mere vrede. At vi bevæger os fra fordømmelse til forståelse. Der, hvor lidelseserfaringerne ikke har udviklet følelseslivet – svækket instinkt- og tyngdelegemet og styrket følelses- og intelligenslegemet – der vil vreden og de af vreden afledte lidelsesbefordrende tankearter stadig kunne trives i sindet skjult eller åbenlyst i store eller små doser.

Den hjertets renselse som Jesus omtaler, når han udtrykker: "den rene af hjertet skal se Gud", må bl.a. handle om, at følelseslivet bliver så rent, at vreden aldrig opstår. Talentet for vrede er afviklet. Det er det, som udviklingen af næstekærligheden efterhånden vil medføre, at vreden ikke opstår, uanset hvilke tilsyneladende urimeligheder man udsættes for. Om det så er en korsfæstelse, tilgiver og beder man for sine bødler. Det understreger, hvor stort et projekt udviklingen af næstekærlighed er, og hvorfor Martinus skriver, at næstekærligheden ikke er en viljesakt, men et udviklingsspørgsmål. Det handler om frigørelse fra et mange million årigt talent for brug af tyngdeenergien i den fysiske overlevelses tjeneste! Det handler om frigørelse fra indre spændinger og modsætninger! Kun næstekærligheden er modsætningsfri! Omdrejningspunktet for frigørelsen hedder tilgivelse – om nødvendigt halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt.

Kilde: På http://www.mentalhealth.org.uk/publications/?EntryId5=55813 kan du downloade "Cool down: Anger and how to deal with it". Publikationen er bl.a. krydret med citater fra vrede mennesker, hvoraf flere er gengivet i artiklen.

Kilde i øvrigt: Frederiksborg Amts Avis 5. april 2008.