Kosmos 2011/9 side 279
Mysterier i mælkevejen – og i vores solsystem
af Olav Johansson
"Et strålevæld er ved at bryde frem gennem de mørke skyer. Ind over jorden lyser og funkler en ny og stor kosmisk verdensimpuls. Fra et stort system i mælkevejens centrum bølger den i overjordisk glans direkte mod jorden. I dens lys "ses" Den evige Fader. Det "synkende skib" bliver forladt, de "skibsbrudne" reddet, menneskeheden "frelst". Jorden kommer til at lyse med en ny kultur, i hvilken "retfærdighed bor". Thi for Guds åsyns strålevæld må nattens skygger vige." (Martinus: Påske, kapitel 16. Min fremhævning)
Ved hjælp af data fra NASAs Fermi Gamma-ray Space Telescope har forskere for nylig opdaget en gigantisk, mystisk struktur i vores galakse. Denne struktur ser ud som et par udvidede "bobler" over og under galaksens eller mælkevejens centrum (se illustration http://www.nasa.gov/images/content/498884main_DF3_Fermi_bubble_art_labels.jpg). Hver "boble" er 25.000 lysår lang, og hele denne gigantiske struktur kan måske være bare nogle millioner år gammel, mener forskerne.1
Doug Finkbeiner, amerikansk astronom, som først opdagede den mystiske struktur, siger: "Vi forstår ikke til fulde dens natur eller oprindelse."
Finkbeiner og hans team opdagede boblerne under arbejdet med at bearbejde alment tilgængelige oplysninger fra Fermis panoramatelskop. Dette teleskop har den mest følsomme højopløselige gammastråledetektor, som nogen sinde er lanceret. Gammastråling er den hurtigst vibrerende form for lys, som naturvidenskaben kender. Udtrykt på en anden måde så er gammastrålernes fotoner eller lyspartikler den form for lys, som har den korteste bølgelængde. Det betyder også, at det er den form for fysisk sanseligt lys, som ligger nærmest det åndelige plan, idet grænsen mellem det fysiske og det åndelige plan "teknisk" set, som Martinus beskriver det, er et spørgsmål om "lange" og "korte" bølgelænder (se Artikelsamling 1, stykke 7.12, http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=81&stk=7&pkt=12)
Og den gammastråling, som "boblerne" omkring mælkevejens centrum slipper ud, er ifølge forskerne mere højt vibrerende eller kortbølgede end den gammastråling, som man har observeret andre steder i mælkevejen. Men kilden til dette er altså indtil videre et mysterium for dem…
Om disse nye opdagelser har noget at gøre med det, Martinus skriver om i citatet ovenfor, er det nok bedst indtil videre at lade være usagt. Men unægteligt pirrer det tanken lidt…
Et andet mysterium
"Det store spørgsmål er nu, hvorfor disse eksplosioner indtræffer regelmæssigt."
Således siger Pontus Brandt – en af de forskere, der er tilknyttet NASAs Cassini-projekt – om det "periodiske system" eller den rytme, som Cassini-sonden for nylig har opdaget, at planeten Saturn har i form af en "plasmapuls", som altså manifesteres rytmisk eller regelbundet omkring hver tiende eller elvte time. Et endnu uforklaret fænomen, som kan føre tankerne hen på de periodiske rytmer, vor egen organisme har i form af f.eks. hjertets slag. Eller måske vores såkaldte "muskeltonus" forårsaget af nerveimpulser? Se evt. den illustrative NASA-kortvideo, som findes på linket: http://www.nasa.gov/mission_pages/cassini/whycassini/plasma20101214.html
Disse vore kropsrytmer reguleres jo af spændingen mellem de modsatte kræfter, udvidelse (tyngdeenergi) og sammentrækning (følelsesenergi), og som det fremgår af videoen på linket ovenfor, ser vi det samme mønster eller de samme kræfter i Saturns "plasmapuls"!
En refleksion, man kan gøre sig i denne forbindelse, er, at opdagelser som denne burde medvirke til også blandt materialistiske forskere at vække tanker om, at det er levende organismer, man her har med at gøre…
Hvor begyndte evolutionen?
Et andet spørgsmål, som nogle materialistiske forskere nu stiller sig, er, om det, man kalder "livet på jorden", måske begyndte i planetens øvre atmosfære – og ikke i havet, som man hidtil har antaget. Til seneste nyt fra forskerverdenen hører nemlig også opdagelsen af, at Saturnmånen Titans tætte atmosfære byder på livsbetingelser.2 På baggrund af dette og på, at Titans atmosfære i sin kemiske sammensætning er meget lig den tidlige jords (formodentlig også, når det gælder tætheden. Se f.eks. hvad Martinus skriver om den tidlige jords atmosfære i bogen Logik, kapitel 17: http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=70&stk=17), er en del forskere altså nu begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om evolutionen virkelig begyndte i havet, sådan som det jo længe har været en vedtaget "kendsgerning" inden for evolutionsbiologien. Den nyeste hypotese, som nu er blevet præsenteret inden for forskerverdenen, går altså ud på, at det biologiske liv på vores planet i stedet begyndte højt oppe i atmosfæren.3
At udforskningen af en anden verden langt ude i solsystemet skulle føre til, at forskerne begynder at ændre opfattelse om, hvordan livet udvikledes på vores egen planet, havde man nok ikke direkte forventet sig… Det illustrerer også, hvor "provisorisk" mange af den materialistiske forsknings vedtagne "sandheder" eller fremherskende forestillinger er. De kan når som helst byttes ud med nye "sandheder" (hvilket jo i og for sig vækker håb for fremtiden!)
Dermed være ikke sagt, at de gamle teorier allerede er opgivet eller har udspillet deres rolle. Det, vi nu ser, er nok snarere begyndelsen til en videnskabelig debat omkring disse spørgsmål, og uden at tage stilling til selve den faglige side af sagen kan man jo fra et Martinus-perspektiv i alle tilfælde pege på, at det, den biologiske videnskab kalder "liv", er fysisk materie gennemtrængt eller "besat" af stråleformig eller åndelig materie. Og i materiens kredsløb, som Martinus beskriver det, er den luftformige materie jo dén fysiske materieform, som ligger nærmest den ståleformige. Så set fra dette perspektiv virker det ikke helt ulogisk, at "evolutionen" sker ved transformation af stråleformig materie via luftformig til flydende og fast materie.
En anden interessant sag i denne forbindelse er, at forskerne nu har fundet bevis for, at jordens atmosfære allerede for 1,2 milliarder år siden havde tilstrækkeligt med ilt til, at komplekse livsformer skulle kunne opstå her, hvilket er betydeligt tidligere, end man forud troede (ca. 400 millioner år tidligere!). Højere livsformer kan altså have eksisteret i længere tid på vores planet end videnskaben tidligere har regnet med.4
Når forskerne i denne forbindelse taler om "komplekse iltafhængige organismer", som man således mener kan være opstået allerede for 1,2 milliarder år siden, bør man måske understrege, at det ikke handler om mennesker, dyr eller planter, men om flercellerede bakterier. Men hvis det var muligt for sådanne skabninger at eksistere på denne planet 400 millioner år tidligere, end videnskaben hidtil har troet, så kan det jo også forskyde tidsperspektivet for resten af den jordiske evolutionsproces – inklusive fremkomsten af det, man ydmygt kalder "skabelsens krone"!
Noter
- http://www.nasa.gov/mission_pages/GLAST/news/new-structure.html
- http://www.astrobio.net/pressrelease/3641/titans-hazes-may-hold-ingredients-of-life og http://www.astrobio.net/pressrelease/3541/zapping-titan-like-atmosphere-creates-molecules-of-life
- http://www.space.com/scienceastronomy/life-origin-earth-primordial-haze-101110.html
- http://www.livescience.com/environment/earth-atmosphere-oxygen-level-support-life-101110.html
Oversættelse: Søren Hahn
NASAs Fermi Gamma-ray Space Telescope har for nylig opdaget en gigantisk og mystisk struktur i vores galakse, som ser ud som et par udvidede "bobler" over og under galaksens eller mælkevejens centrum. Foto: NASA
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige