Kosmos 2011/10 side 298
Hvorfor lider vi i dag for handlinger, vi har gjort af uvidenhed i tidligere liv – er det retfærdigt?
af Inge Storm Spicker
Når vi ser på verden i dag og på ens egen skæbne her i det lokale perspektiv, forekommer den at være dybt uretfærdig. Vi kan ikke huske tidligere liv og har derfor ingen viden om, hvorfor vi skal høste, hvad vi dengang af uvidenhed manifesterede af handlinger.
For at forstå, hvorfor vores skæbner er, som de er, må vi bevæge os op i det kosmiske perspektiv og prøve at se ned på os selv, eller starte en lille rejse og finde ind til kernen – hvorfor lider vi i dag for handlinger, vi måske har gjort af uvidenhed i tidligere liv – og er det et gode, at vi ikke kan huske dem?
Lad os se på, hvad Martinus beskriver omkring vores livsoplevelse og nødvendigheden af at gøre det onde.
Her må vi se på kontrastprincippet – uden det ville der ikke være nogen livsoplevelse. Martinus skriver i Livets Bog, bind 6, stk. 2372:
"Ingen oplevelse kan finde sted uden i kraft af dens modsætning eller kontrast. Man kan ikke male glimrende kunstværker med hvid maling på hvidt lærred… Hvis vi aldrig kunne eller aldrig har oplevet en modsætning til kærlighed, hvilket vil sige: hadet, eller ukærligheden, hvordan skulle vi da kunne opleve eller fornemme kærlighed? (…) Derfor er det en uundgåelig betingelse for evig livsoplevelse, at det levende væsen har adgang til at forny sin oplevelse af mørkekontrasten for dermed at få evne til på ny at opleve kulminationen af lyskontrasten eller det højeste."
Nu fik vi konstateret, at det er en nødvendighed at manifestere og opleve mørket. Livsoplevelsen er således et sammenspil mellem disse to kontraster eller modsætninger. Det er en nødvendighed at opleve og manifestere mørket for derefter at kunne opleve lyset.
Når vi har fået det på plads, begynder der at tegne sig et retfærdigt billede af livet, og lidelserne er at betegne som det ubehagelige gode. Martinus beskriver det i Livets Bog, bind 7, stk. 2339, således:
"At de kommer til at opleve ubehagelige skæbner eller det såkaldte "onde", er således kun fordi, de med deres væremåde har udløst uheldige årsager, af hvilke nævnte onde altså er virkninger. Men da de uden dette onde umuligt kunne få viden eller forstand, umuligt kunne få kendskab til godt eller ondt, bliver det onde således et absolut virkeligt gode. Og livet eller skæbnen bliver derved inddelt i to slags goder: "det behagelige gode" og "det ubehagelige gode". Og da intet væsen, som før nævnt, hverken kan gøre uret eller lide uret, bliver universet således en kulmination af retfærdighed, der igen er det samme som kærlighed. Derved bliver det gamle ord, "Gud er kærlighed", ligeledes her til urokkelig virkelighed."
Vi ser således, at vi egentlig bør være glade ved, at vi tidligere har manifesteret og til dels stadig manifesterer mere eller mindre mørke handlinger, fordi vi endnu ikke har en viden eller har draget tilstrækkelige erfaringer, der udvikler vores humane evne.
Ser vi på karmaloven, er den 100 % retfærdig, fordi vi kun vil høste de lidelser, vi selv har sendt ud.
Var det bedre, hvis vi kunne huske?
Ville det være et gode, og ville vi bedre kunne forstå vores skæbne, hvis vi kunne huske, hvilke handlinger vi har manifesteret i tidligere liv?
I Livets Bog, bind 2, stk. 321, besvarer Martinus dette spørgsmål klart og tydeligt:
"Det, det således kommer an på i det nuværende liv, er ikke spørgsmålet om en dagsbevidst hjernemæssig hukommelse af en speciel detaljering af, hvad det foretog sig i sit tidligere liv, men derimod hvad denne foretagsomhed har bevirket i dets nuværende tilværelse, hvilke muligheder eller begrænsninger den har efterladt sig i dets skæbne i dag. Hovedsagen er således, at det netop har resultatet af sine anstrengelser i tidligere liv med over i sin nuværende tilværelse i form af talenter og anlæg. At det ikke kan huske, hvor mange tårer, sorger og bekymringer, disse anstrengelser eventuelt har kostet det i nævnte tidligere tilværelse, betyder absolut intet. Og hvis det er dårlige anlæg eller ulykkebringende tilbøjeligheder og laster, det har bragt med sig som et resultat fra et tidligere livs udskejelser, ja, da har det pågældende væsen nok at gøre med at få sin mentalitet og sit nervesystem til at holde til erindringerne fra den heraf følgende nuværende ulykkelige skæbne."
Så det handler om, at de tidligere oplevelser omformes til talenter, anlæg eller bevidsthedsegenskaber.
I den lille bog nr. 25 Vejen til Paradis, kap.2, betegner Martinus lidelserne som kosmiske visdomskilder, der danner vejen til kærligheden eller til kulminationen af livets oplevelse. Smukkere kan lidelserne ikke beskrives. Vi må også huske på, at vi jo også høster de gode ting, vi har manifesteret tidligere.
Derfor må vi erkende, at det er 100 % retfærdigt og kærligt, når vi i dag høster eller må tage ansvaret for de handlinger, vi tidligere manifesterede.
Jeg vil til allersidst komme med nedenstående citat, som er en beskrivelse af tolerance og forståelse over for ikke kun ens egne handlinger, men også over for vores næstes handlinger. Citatet er fra Livets Bog, bind 6, stk. 2296:
"Det vil få evner og anlæg i fremtiden, som det ikke har i dag, og kan da i kraft af disse til den tid være anderledes, end det er i nutiden, ligesom det i dag er anderledes, end det har været i fortiden, grundet på evner og anlæg det har fået siden da."
I dag, – ja lige nu – skaber vi vores fremtid – det er vigtigt at huske på.