Kosmos 2012/1 side 22
Et Martinus-seminar i det spanske forår 2011
Ved Martha Font og Edith Grønbæk
På vej mod Hospederia del Silencia kursusstedet i bjergområderne ca. 230 km sydvest for Madrid kunne man undre sig over, at alt var så vidunderligt smukt i alle grønne nuancer, vekslende med blomstrende gule forårsbuske.
Foråret i Hospederia kursustedet.
For når det er varmt – er det vel tørt i Spanien – og vissent?
Oliventræernes dæmpede grågrønne blade spillede med i naturens farvespil nu og da og skiftede med frugttræer i blomst. Bjerge, der vekslede med grønne dale, skabte en oplevelse af indre velvære.
Vi var jo kommet til Extremadura i det smukke forår – før sommerens tørre tid.
Vi kom sydfra – nærmere betegnet Herrera del Duque, en lille hvid, typisk spansk by med ca. 2000 indbyggere, hvor vi havde været sammen med Javier Romero Tello og hans familie i 3-4 dage, og vi var nu sammen med ham på vej til et Martinus-seminar, som han og vennen Mehrad Alisedeh havde arrangeret.
De havde i januar, februar og april holdt 3 lørdags-præsentationer om Martinus' kosmologi i Madrid for folk, der undertiden kom og spiste på det velkendte dejlige vegetariske spisested, Ecocentro. Efter det skulle der så nu sidst i maj være mulighed for at samles en hel weekend (fre-søn) for folk, der havde fået interesse for kosmologien.
Småhusene, vi boede i.
Vi var spændt på at deltage – havde glædet os og forberedt os godt inden rejsen til Spanien, idet vi skulle medvirke med foredrag og præsentation af kosmologien.
Der var elleve deltagere i weekenden, og det blev et meget vellykket og inspirerende kursus, hvor varme venskaber blev knyttet. Forplejningen var over al forventning og rigelig med økologisk, vegetarisk og velsmagende mad.
Fredagen startede med, at Javier kort opsummerede indholdet af de foredrag, der var afholdt i Madrid de foregående måneder og fremlagde planen for weekendsamværet.
Alle glædede sig over de skønne omgivelser og naturen omkring.
Lørdag formiddag holdt Edith foredrag på dansk over emnet. "Er vi evige væsner?". Martha tolkede til spansk. I foredraget kom vi bl.a. ind på væsnernes evige udvikling gennem de forskellige riger. Også det levende væsens struktur, reinkarnationsbegrebet, døden, opholdet i de åndelige riger mellem inkarnationerne samt skæbnedannelsen. Der var stort engagement og spørgelyst bagefter, særligt omkring de omstændigheder, der vedrører menneskets genfødsel og de forældre og det miljø, som barnet fødes i. Også Martinus' tale om mellemtilstanden/skærsilden var der stor interesse for.
Derefter viste vi en times PowerPoint-præsentation om Martinus og hans sag. Vi havde selv lavet den inden afrejsen og først og fremmest baseret den på Martinus' Erindringer og enkelte citater fra hans værker. Den blev meget positivt modtaget og affødte mange spørgsmål, bl.a. om, hvor stor udbredelse kosmologien har? Og en undren over, hvorfor kosmologien ikke var nået til Spanien før. Endelig blev der spurgt: "Hvorfor skulle Martinus mon fødes i Danmark, når så få taler dansk og sproget er så svært?"
Om eftermiddagen holdt Martha foredrag over emnet "Lidelsen og medfølelsen." Først et fokus på lidelserne i verden og omkring os. Dernæst spørgsmålet om, lidelsen kan retfærdiggøres, om de evige livslove, reinkarnation og kosmisk kemi. Grundenergiernes kombinationer i livsoplevelser og manifestationer. Fokus på: "Hvordan bliver man en god kosmisk kemiker?" og "Bønnens hjælp i udviklingen".
Spørgsmålene bagefter drejede sig mest om, hvordan man personlig bedst lærte denne ideelle blanding af energierne, og om energiernes indbyrdes forhold i de forskellige riger.
I den dejlige natur omkring os var det oplagt med en vandring i området. Vi havde udsigten ned over en landsby her ved Sierra de Gredos bjerget. På vor vandring mødte vi en masse geder og en gedehyrde, som vi faldt i snak med.
Vores aftensamling handlede om Martinus' "Meditation" ved Javier. Han gennemgik i korte træk småbogen med fokus på "Fadervor" som det bedste meditationsobjekt.
Bagefter blev flere opfattelser af meditation drøftet.
Morgenmad med masser af frugt.
Søndagen
Dagen startede med refleksioner omkring Fadervor – som en fortsættelse fra aftenen før.
Dagen fortsatte med foredraget af Javier om "Den mentale kursændring." Han startede med symbol 17, Reinkarnation, kredsløb og årstider. Hele kredsløbet er en rejse gennem mørket og lyset. I vores nuværende fysiske liv befinder vi os endnu i mørket, men langt væk i horisonten kan vi skimte de første tegn på lyset.
Javier holder foredrag – i varmen.
Han udtrykte, at kosmologien er, som Martinus fortæller os, det kompas, der kan føre os sikkert i havn.
I hans illustrerede PowerPoint præsentation så vi bl.a. skibe, der stødte sammen – et udtryk for de kollisioner, vi får med hinanden.
Han afsluttede med at takke alle for den dejlige weekend og gik videre til spørgsmålet om:
"Hvordan arbejder vi videre med kosmologien?" Og "Mulige fremtidige arrangementer"?
Alle på kurset ønskede en fremtidig kontakt med hinanden, og flere end de fremmødte (bl.a. nogle af de folk, der havde været i Madrid til de første foredrag på Ecocentro), ser ud til at ville deltage i arrangementer fremover. Endvidere ville alle deltage i en spansk Skype-gruppe, der foreløbigt skal dele og drøfte kosmologiens tanker én gang månedligt. Alle deltagerne var selv begyndt at læse og forske i Martinus' litteratur.
Det, der har gjort allerstørst indtryk på os, var den alvor, deltagerne lagde for dagen i ønsket om at arbejde med deres eget liv i lyset af kosmologien. Den koncentration, der lyste ud af dem, når de lyttede til flere foredrag hver dag med efterfølgende spørgetid. Selv i pauserne, ved måltiderne eller på vandringsturene i det skønne område, blev kosmologiens tanker drøftet. Temperaturen sneg sig ind imellem op på 35 grader, og vi drak en masse vand – men det var ingen hindring for engagementet.
Et af de særlige fænomener, naturen mødte os med i Extremadura og på kursusstedet, var de mange storke i området.
Nogle af de lyttende deltagere.
Overalt fandtes der storkereder med par, der ynglede. I byerne kunne der være storkereder på op til halvdelen af de høje, dertil egnede bygninger. Man kunne ikke lade være at tænke på de enkelte storke, vi har herhjemme, og som vi værner om…, når storkene fløj hen over vore hoveder.
Og angående fødsel – så ser det ud til, at noget blev født i Spanien den weekend.
To af deltagerne, ægteparret Alicia og Paco, tilbød os søndag at køre med i deres bil til Madrid, hvorfra vi næste dag skulle flyve hjem til Danmark. De havde læst hele Livets bog, bind 1 på spansk – på Martinus Instituts spanske hjemmeside, fortalte de os.
Vi blev meget beriget af den tur til Spanien.
Storkene i Extremadura