Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2012/1 side 32
Foredrag på Martinus Institut
Vinter og forår 2012
21/1
Bevidsthedskategorier
Tryggvi Gudmundsson
Martinus har inddelt os mennesker i forskellige bevidsthedskategorier set ud fra vores forhold til religiøsitet, videnskab og åndsvidenskab samt ud fra graden af hhv. følelse og intelligens i vores bevidsthed. Disse ting er ikke noget, der er underlagt vores vilje, men er forskellige, nødvendige skridt på vejen mod kosmisk bevidsthed.
4/2
Det levende nu – om bevidst gudsnærvær
Sören Grind
Livet opleves i et evigt nu. Nuet eksisterer dog kun i forhold til en nutid og en fremtid. Nogle mennesker fortaber sig i nuet, andre i angst for fremtiden og andre igen i skyld over fortiden. Åndsvidenskaben viser os imidlertid, hvordan vi kan finde guddommelig hensigt og nærvær i mødet med omverdenen.
18/2
Vor verdens fremtid
Ole Therkelsen
Der er mange profetier om store omvæltninger, store naturkatastrofer, globale miljøkatastrofer og økonomisk sammenbrud. Med sit kendskab til udviklingens love kan Martinus forklare, hvad verden går hen imod både i den nære fremtid og på længere sigt.
3/3
Frihed, sundhed og tankekraft
Solveig Langkilde
Da "alt er tanke", bliver såvel sundhed som fred i verden et spørgsmål om, hvordan vi tænker – om vores bevidsthed er fuld af magtbegær, intolerance og fjendskab, eller om vi er tilgivende og kærlige. Sygdomme og konflikter er dog uundgåelige erfaringer, som styrker længslen efter sundhed og fred i verden.
17/3
Kilden til livsglæde
Søren Olsen
Glæden og lyset er det, vi hele tiden søger. Alligevel er glæden i og ved livet ikke en selvfølge. Martinus afdækker alle aspekter af dette problem. Der er en vej, ethvert menneske i sidste ende må gå for at gøre livsglæden robust og langtidsholdbar – ja, til en selvfølge.