Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Der var engang en russisk forsker, som ringede med en klokke, hver gang han fodrede sin hund. Hvad hunden hed, fortæller historien ikke, men forskeren hed Pavlov. Efter et stykke tid nøjedes han med at ringe med klokken, og det var nok til, at hunden troede, at nu fik den mad. Hvordan kunne man vide det? Jo, for hunden begyndte at savle, bare den hørte klokken. Der var opstået en refleks, som var betinget af klokkens ringning. Og hvis du nu spørger, hvad det har med Martinus og hans verdensbillede at gøre, så kommer forklaringen her.

Men lad mig først minde om, hvad Jesus sagde til sine bødler, da de korsfæstede ham. Han sagde: "Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad der gør." Men Jesus vidste det. Han vidste, at bødlerne var styret af betingede reflekser. Bødlerne gav sig ikke af med at tænke, de handlede bare på rygmarven, der jo er det sted, hvor reflekserne indarbejdes. De var som maskiner eller robotter, der handlede pr. automatik. Derfor vidste de ikke, hvad de gjorde.

Det er denne automatik, Martinus i sin artikel på næste side kalder "menneskets værste fjende". Det er altså ikke nogen rigtig fjende i kød og blod, men blot en sølle refleks, der har sin fortid i en lang æra, hvor vi mennesker ikke var tænkende væsener, men dyr i renkultur. Hvis du vil vide, hvad Martinus kalder denne betingede refleks, så er svaret "jungleloven". Det kan du læse mere om på de næste sider.

Men glem ikke Pavlov. Han vil også hjælpe dig til at forstå, at når nogen angriber dig, så er det bare en robot, der går i selvsving. Giver du igen med samme mønt, er det ikke dig, der reagerer, men din rygmarv. Hold derfor øje med din pavlovske hund. Kig på den og vær den, der kigger. Fald ikke for dens forsøg på at bilde dig ind, at du er den. Betragt den som en fremmed installation. Så mister den sin magt over dig og falder til ro.

Hunde kan vise tænder. Det skal vi høre mere om i Martinus' næste artikel: "Bevidstheden og lykken". Du er omgivet af robotter, og de kan være meget besværlige, men inde bag ved er der søde og rare mennesker. Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Så spreder du "den gode sæd", som du kan læse mere om i denne artikel.

Terje Martin Eggesvik fortæller længere inde i bladet om "Dyrerigets krampetrækninger". Det er alt sammen betingede reflekser. Også terrorhandlingerne i Oslo og på Utøya, som sidste år hensatte os alle i undren og forfærdelse. Men tænk på Pavlov, så har du svaret, og det får du også i månedens spørgerubrik, der handler om "kødproduktion". Læg mærke til ordet. Det kombinerer kød med industri, samlebånd og automatik. Vi ved ikke, hvad vi gør, når vi sender dyrene på slagteri. Tænker ikke over det, men handler bare på rygmarven. Dyreriget og jungleloven om igen. Derfor gælder det om at blive bevidst, holde sig vågen og stille spørgsmål. Det var jo det, Jesu bødler ikke gjorde. Men det gør vi her i bladet, hvor vi i dette nummer også fortæller om sex og kærlighed, om virkeligheden, som vi oplever den, og meget, meget mere. Hils din pavlovske hund og hold godt øje med den!

Billedet på forsiden: Menneskets bedste ven, fuld af fest og godt humør.