Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! De store fortællingers tid er ikke forbi, og dette nummer af bladet fortæller den største af dem alle. Den begyndte endnu før menneskene befolkede jorden, men det var først, da de kom til, at fortællingen rigtig tog fart. Nu er det sådan, at den slags fortællinger altid har en hovedperson, den, hvorom alting drejer sig. Sådan er det også med denne fortælling. Måske gætter du på kendte folk som Buddha, Jesus eller Muhammed. Men du kan godt gætte om igen. Hovedpersonen er dig selv i egen høje person. Det er dig, det hele drejer sig om.

Måske har du en hund eller kat, eller måske møder du af og til nogle køer eller heste på marken. Hvad er det, disse væsener gør? De kigger på dig, glor faktisk helt ugenert. Og hvorfor? Fordi de er nysgerrige, men ubevidst venter de også på, at du skal få øje på dem og tænke på dem. Helst at de er smukke, at de har kønne øjne og er dejlige. At de er liv, ligesom du selv er liv. Det kan de mærke. Og hvem ved, måske også de store træer i skoven og haverne, ved landevejene og i markskel, venter på din opmærksomhed. Og hver gang, det sker, udvikles de mod en større bevidsthed, får længsler, som de kun vagt aner. Dette er optakten til den store fortælling om livet her på vores klode.

Din egen vækst i bevidsthed, din egen længsel, som du engang havde svært ved at finde ord for, kan du nu tolke, fordi Martinus giver dig et sprog, og det sprog hedder "logik". Men tro nu ikke, at logik er sådan noget, der svæver frit i luften. Nej, logik bygger altid på præmisser, som blot er et andet ord for længsler. "Krist" og "antikrist" er to præmisser med hver sin logik. Finder du det logisk at hænge på et kors med nagler gennem hænder og fødder og bede Gud om tilgivelse for dine bødler? Eller er det bedre at blive vred, skælde ud og tænke på hævn? De to reaktioner er formelt lige logiske, men bygger på hver sin præmis.

I dette nummer skal du høre om en præmis, der giver ord som "helvede" og "Satan" et helt andet indhold, end du måske er vant til at lægge i dem. Også de velkendte ord om at elske sin næste som sig selv viser sig at være gennemsyret af logik. Og det hele udspringer af denne spirende længsel, som jeg talte om lige før. Den er begyndelsen på den store fortælling, som Marinus gjorde til videnskab og verdensbillede.

Nej, jeg vil ikke opremse alle dette blads artikler. Når blot du tænker på, at du ikke er alene i en død og livløs verden. Det er "antikrist", og den præmis er selvfølgelig også en del af den store fortælling. Men der ligger noget andet og venter på dig, en "tabt horisont", som Martinus peger på inde i bladet. Den finder du i dine bedste stunder, når du føler dig iagttaget af alle skabninger, du møder på din vej, og måske også forstår, hvor meget du betyder for dem. Det er den kærlighed, der redder verden.

Billedet på forsiden: Den store fortælling – i fuld galop!