Kosmos 2012/3 side 71
Vi har igennem de hellige bøger hørt megen tale om et forjættet "evigt liv". Vi har set dette sat op som et mål for den menneskelige tilværelse. Når vi nu ikke kan tro på dette evige liv ved blot og bar at få det fortalt igennem religion, vil det være magtpåliggende at få det konstateret af livet selv inden for vor egen oplevelsesevne. Det kan nemlig gøres, ganske vist kun teoretisk. Den kosmiske sansemæssige direkte oplevelse af udødelighed er noget, man må vokse til. Den kræver højere okkulte evner eller sanser – sanser, der bliver åbnet ved indvielse eller den mentale proces, jeg i mit hovedværk kalder "den store fødsel". Men at kunne opleve det levende væsens udødelighed teoretisk og som udtryk for den højeste logik er jo en kolossal landvinding eller fordel.
Martinus: "Det uselviske livsfundament", sidst bragt i Kosmos nr. 2, 2007
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige