Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvordan er det at skrive i Kosmos? Spejles det liv, jeg lever, i det, jeg skriver? Det kan være svært selv at afgøre, men det er i al fald på alle mulige måder hensigten. Som jeg forstår det, stiller mange, der skriver, underviser og/eller holder foredrag, sig dette spørgsmål. Det kan engang imellem føles lidt dristigt at forsøge at formulere tanker om kosmiske processer. Man indser, at man mangler mange erfaringer for at kunne skrive ud fra egne dybtgående kundskaber. Skal man så lade være med at tilkendegive de tanker og erfaringer, man har? Af og til føles det sådan, men egentlig tænker jeg, at det er vigtigt at dele ud af det, man oplever, selv om det ikke er 'færdigt' eller fuldt udviklet viden. Der ville jo blive helt tyst og stille, hvis ingen skulle udtrykke andet end det fuldkomne.

Da Erik Gerner Larsson havde arbejdet en tid for Martinus, opstod en situation, hvor der behøvedes en ny foredragsholder i Danmark. Martinus bad da EGL om at tage sig af opgaven. EGL var i tvivl, fordi han følte, at ikke alle analyser stod lige klart for ham. Martinus sagde da til ham, at det ikke gjorde noget, da han helt sikkert kunne lidt mere end de mennesker, som han skulle holde foredrag for, og at han, efterhånden som han arbejdede, ville udvikle sine kundskaber. Det er jo almindelig kendt, at når man skal forklare eller beskrive noget for andre, må man tænke over og udvikle sin viden inden for feltet.

Forsøg på at formulere forskellige oplevelser og bagefter, så godt man kan, koble dem sammen med analyserne, er en interessant proces i sig selv. Det er en kreativ proces; den giver mulighed for at ransage sig selv, og man udvider sin forståelse for livet – i det mindste på et teoretisk plan. Det kan være en måde til at lede intelligensenergi ind i mere eller mindre ubearbejdede oplevelser af følelsesmæssig karakter. En bevidst måde at forsøge at skabe kontakt mellem ens egne erfaringer og de kosmiske analyser.

Hvis man over for andre anvender sig selv og sit eget liv som 'skueplads', kan det også blive afslørende, når man – i dette tilfælde jeg – tøvende prøver at formulere sig om livet i det hele taget. Hensigten med Kosmos er naturligvis ikke at skrive om private ting, men at undersøge muligheden for at finde mere almengældende indfaldsvinkler ud fra et hverdagsperspektiv. Men, det er nok heller ikke ønskværdigt at forholde sig helt klinisk og upersonligt til analyserne. Det er en fordel at kunne se mennesket bag teksten.

Martinus' intention med Kosmos var bl.a. gennem dette, at "... påvise den nye verdensimpuls' indflydelse i jordmenneskers liv..."¹ Det kan jo tolkes vældig bredt og belyses i form af artikler om videnskab, samfundsudvikling og kunst, men også ud fra på hvilke måder denne viser sig på et mere personligt plan.

Det drejer sig om en balancegang mellem det personlige og det fælles almengyldige. Måske er det en definition, som gælder alt, vi skaber – malerier, dans, musik, arkitektur, videnskab – alt dét, som henvender sig til flere end én selv. Det private er for en mindre kreds, det personlige, men almengyldige, er for flere. For mig er det ofte svært at afgøre, om det, jeg skriver, rammer den sidste kategori, men så er det jo heldigt, at der findes hjælpere i form af en redaktion. Ind imellem beder jeg også venner om at læse, stille spørgsmål og være kreativt kritiske. Da jeg begyndte at skrive for flere år siden, havde jeg en fantastisk støtte i Viljo Mentu, som på en meget fin måde fremkom med sine synspunkter angående teksten og opmuntrede mig til at fortsætte. Jeg ved egentlig ikke, hvad det var, der i begyndelsen gjorde, at jeg begyndte at skrive. Jeg er ingen skribent; har ingen uddannelse inden for området og havde/har heller ikke særlig stor selvtillid, når det drejer sig om at gå ud i offentligheden med mine tanker. Men noget var der, og efterhånden mærker jeg, at jeg får lettere ved at formulere mig, men også sværere ved at se, om jeg tilføjer noget nyt.

Alt, jeg har skrevet, er ikke 'smuttet' lige let gennem redaktionens granskning. De har ønsket forklaringer, tydeliggørelse og/eller henvisninger til analyserne. Der kan også være visse passager, som ikke har været helt gennemtænkte, og som skulle omskrives eller udelades. Det har ikke noget med prestige at gøre (selv om jeg endnu ikke er befriet for dette i øvrigt ...), for jeg ser det som en uddannelse og skole, der trin for trin udvikler min evne til at forstå analyserne.

Intentionen med denne artikel er et forsøg på at afdramatisere og måske inspirere nogen til at begynde at skrive. Specielt ville jeg gerne se flere kvinder udtrykke sig i Kosmos.

Spørgsmålet er så, om denne artikel er en almengyldig tekst om teksters almengyldighed og om den hører til i Kosmos. Ja, hvis du får mulighed for at læse den her, så har jeg og redaktionen foretaget samme bedømmelse.