Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser, hvad synes du om kirken og kristendommen? Martinus finder den kristne kirke genial, for den giver en fantastisk god løsning på et problem, som til alle tider har martret os mennesker, nemlig hvordan vi bærer os ad med at holde os i godt humør.

Ja, det er kirkens syndsforladelse, jeg her tænker på. Den er genial, fortæller Martinus. Men – tilføjer han – det betyder ikke, at den er alle tiders løsning. Og her må man forstå udtrykket "alle tiders" helt bogstaveligt. Det er måske ikke en løsning, som du og jeg kan bruge, men derfor kan den godt være genial. Virkningen er jo god nok – i hvert fald for nogle mennesker.

En anden genial løsning er naturvidenskaben. Tænk bare på den livslyst og det mod, som denne forskning har givet os mennesker. Hvilket håb ligger der ikke gemt i tanken om alle de geniale opfindelser, der venter på os? Og læg mærke til, at der bag al den megen optimisme skjuler sig et dybere motiv, nemlig ønsket om at være med på en bølge og dermed løfte sig over mismod og depression.

Fra gammel tid har man fortalt historier og eventyr. Dels for at underholde, dels for at sige noget væsentligt, der kan stimulere livsmodet. De bedste af disse historier er blottet for antipatier og sympatier. Det kan godt være, at personerne i historierne har den slags, men fortælleren selv er hævet over handlingen. Vi hører bare, hvad der sker, og så er det op til os selv at finde en dybere mening.

Det er en sådan historie, naturen fortæller, siger Martinus. Se på naturen og du vil opdage, at den er i fuld gang med at fortælle. Den fortæller om årstidernes gang, den fortæller om gentagelser. Og Martinus fortæller selv med liv og lyst, og det er altid noget med evig forandring og evig gentagelse. Naturen vil ligesom fange vores opmærksomhed, så vi ikke i tankerne er alle mulige andre steder henne. "Hold øje med mig," siger naturen, "så forbliver det store stort – og det små småt."

Martinus kalder dit og mit liv for "det evige livs eventyr". Det gælder bare om at være stille og lytte sig ind til evigheden midt i hverdagen. Holde øje med "de små ting". Det er det, hans forfatterskab handler om, og derfor bruger han ofte ord som principper, love og logik. Det er Martinus' måde at rette virkeligheden ud på, generalisere den og gøre den alment gældende. Og det handler alt sammen om at krydse grænsen mellem det evige og det timelige. Helst stå med et ben i hver lejr.

"Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord," skrev Grundtvig. Eller hør blot Benny Andersens poetiske strofe: "Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar". Det er sådan noget, Martinus skriver om, men på sin egen måde, som han kalder åndsvidenskab. Og dog er det bare naturens tale udtrykt i principper, love og logik, der tillader munden at løbe over med, hvad hjertet er fuldt af.