Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Der var engang en dreng, som hed Georg. Da han var gammel nok til at få kirkens syndsforladelse, benyttede han sig straks af det. Oblaten, som han fik stukket i munden, sank han ikke, men lod den i stedet glide ud i kinden, og så snart han kunne se sit snit til det, spyttede han den ud i hånden for at tage den med hjem og undersøge den i sit mikroskop. Senere blev denne dreng, hvis fulde navn var Georg Gammow, en berømt videnskabsmand, der blev kendt i vide kredse for sine opdagelser inden for atomfysik, stjernedannelse og genetik.

Hvad ville Martinus mene om den historie? Han ville nok trække på smilebåndet og sige, at den dreng var vokset fra sin børnelærdom. Kan man da vokse fra den? Ja, det er jo det, vi ser over hele verden. Folk vokser ud af religionerne og ind i en gudløs livsopfattelse, hvor de materialistiske videnskaber bliver svaret på alt, hvad der er værd at spørge om. Og tro det eller lad være, men også det er en slags børnelærdom, man vokser fra. Men ikke uden mikroskoper, teleskoper eller andre tekniske hjælpemidler. De skal først afprøves for i den sidste ende at vise, at der er mere mellem himmel og jord, end de kan give os svaret på. Først da er man nysgerrig nok til at læse Martinus.

Og nu en advarsel: Det er skrappe sager, der venter den forhen så gudløse materialist i dette nummer af bladet. Se bare Martinus' artikel på næste side. Den forudsætter, at du går med til både det ene og det andet. Hvad er Martinus ude på? Han vil blot overbevise dig om, at din intuition er god nok. Og det betyder, at han ikke vil fortælle dig noget, du inderst inde ikke ved i forvejen. Men hvad du før vidste uden ord, hjælper Martinus dig nu med at sætte ord på. Akkurat som hvis du genser noget, du for længst havde glemt.

I dette nummer af bladet finder du to artikler af Martinus. Den første fortæller, hvordan det går til, at mennesker kan miste troen på både oblater og mikroskoper som eneste saliggørende. Den anden handler om det samme, men på et mere globalt plan. Altså to sider af den samme store fortælling om menneskets ukuelige nysgerrighed. Blandt det øvrige indhold kan jeg nævne en artikel om historien bag de 33 nye symboler af Martinus, som nu er udgivet i form af femte bog i serien om Det Evige Verdensbillede.

Til slut vil jeg bare på redaktionens vegne ønske dig en god sommer. Måske ses vi i Martinus Center i Klint, som snart gennem mange år har været en magnet for nysgerrige folk som os. Her kan du møde mennesker fra mange nationer, der alle er fælles om deres interesse for Martinus' verdensbillede.

Billedet på forsiden: Et af de nye symboler i Det Evige Verdensbillede, bog 5. Symbolet har fået nr. 66 og hedder: "Mennesket i det fuldkomne tankeklima". På side 190 finder du en nærmere forklaring på symbolet.