Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser, jeg er ikke død endnu, og det er du heller ikke. Jeg skriver, og du læser, og så længe vi gør det, er vi endnu i live. Lad os starte med at konstatere det. Hvis du er ung, forekommer det dig helt uvirkeligt, at du nogensinde vil være i en tilstand, hvor du ingenting har andet end dine tanker. Resten er væk. Du har mistet det hele. Men er du noget ældre, så har du allerede oplevet, at der er ting, du ikke længere kan. Du er allerede begyndt at sige farvel til muligheder, som du ikke længere har. Du er på vej nedad i livets store hjul.

Omkring din fødsel og opvækst herskede en atmosfære af forventning om alt det, du nu havde taget hul på. Kan du huske, hvordan det var at være barn og så at sige prisgivet de voksne? Nu er du nået længere frem i livet, og lidt efter lidt vil du opdage, at du må tage afsked med så det ene, så det andet. Hvis du vil øve dig på at dø, så kan du allerede begynde nu med ikke at holde krampagtigt fast, men stille og roligt se forfaldet i øjnene. For inderst inde er du jo den samme, som du altid har været. Om du er 20 år eller 80 år, kommer ud på ét, og det er den erkendelse, du skal holde øje med, for det er den, der er din virkelige identitet, det er den, der er dig, og den vil bære dig lige ind i evigheden. Den er uovervindelig, du kan aldrig miste den, og det er den, som dette blad Kosmos handler om.

Ikke mindst i dette nummer, hvor vi bringer en lang artikel af Martinus om alle de oplevelser, du i princippet kan få, når du engang må give afkald på den sidste rest af fysisk form og tilværelse. Når du fx ikke længere kan læse i dette blad, men forhåbentlig kan leve videre på mange af de tanker, som du kan få, når du nu læser Martinus' helt enestående artikel om døden og søvnen på de næste sider. Du har noget at glæde dig til, det kan jeg godt love dig, for der er intet uhyggeligt eller makabert ved denne artikel. Den er blot lys, lys og atter lys.

Og når du læser længere inde i bladet, vil du kun finde lys. Du vil finde en artikel, der ikke handler om andet end lys, og du vil få belyst, hvad Martinus mener om meningen med livet. Er der en mening, og hvad går den ud på? Og hvad får dig i det hele taget til at tro, at Martinus har ret? Og kan du gætte, hvor Martinus har sin viden fra? Den kommer lige ud af stilheden og tomheden mellem stjernerne.

Og dermed er du atter tilbage til det, vi begyndte at snakke om. Du er tilbage ved det, der er dig, og som kan overleve alt, fylder ingenting og ingen alder har. Vi har nu sammen været på en rundtur gennem hele dette nummer af bladet, og alt, hvad jeg her har sagt, vil du kunne genkende og få nærmere beskrevet bare på de få sider, du nu sidder med i hånden. Vi er her endnu, vi er i den fysiske verden. Så lad os nyde det, så længe det varer. Og lad os ikke frygte den tid, hvor det er slut. Også det har sine fordele og sin charme.

Billedet på forsiden: Smukt ser det ud, det gamle hus, men det holder ikke evigt. Det gør du og jeg!