Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Martinus' artikel på næste side handler om, hvordan det er at være Vorherre eller – som Martinus siger – "Guddommen" eller "Faderen". Der skal nok være dem, der vil mene, at jobbet burde gå på omgang. Altså efter en rotationsordning, så alle fik lov til at prøve, og ingen gik hen og blev overmodige eller herskesyge. Men sådan er det ikke, forklarer Martinus, Guddommen er Guddommen og dermed basta!

Rent teknisk er det nemt at forklare forskellen mellem Gud og os andre. Mens vi – som Martinus kalder "gudesønnerne" (uanset køn) – har uendelig mange kosmos'er over os – altså vores kære jordklode, solsystemet, mælkevejen osv. – så er der ingen kosmos'er over Guddommen. Dette unikke væsen lever fuldstændig ensomt i sin egen indre verden, befolket med et uendeligt antal gudesønner. Her er ingen familie og venner, intet socialt fællesskab. Og Guddommen har også en helt anden bevidsthed end os. Ved du for eksempel, hvad dine celler og molekyler spekulerer på lige i øjeblikket? Nej, vel – men det ved Guddommen! – Dette fantastiske væsen følger nøje med i hver enkelts liv og levned – ja, dem alle sammen på én gang! Sådan noget magter Guddommen, og ingen kan rigtig forstå det. Derfor siger jeg også, at det er en "teknisk forklaring".

Tænk nu, hvis en sådan fantastisk Guddom kunne blive i dårligt humør eller utilfreds. Men det kan han skam, for han følger jo med i alle sine gudesønners humør på én gang, han er med i det hele. Men når nogen er i dårligt humør, så vil der være andre, der er i godt humør, og det går alt sammen lige op. Derfor er Guddommen altid i balance, og derfor kan man gennem bønnen "låne" af denne balance, ligesom man kan "levere tilbage", når man overvældes af taknemmelighed over livet. Guds natur er dybde og rummelighed. Derfor betaler det sig at omgås dette væsen på tæt hold, og det sker gennem bønnen.

I en artikel inde i bladet skal vi høre om en kvinde, der hellere vil krydse Atlanterhavet på en tømmerflåde end være ansat på kontor. Hvad skal hun gøre? – Se, hvad Martinus svarer hende i denne artikel, som har bud til alle, der føler, at de ikke er havnet på den rette hylde i livet. Men, kære læser, du skal ikke tro, at Guddommen hellere vil krydse Atlanterhavet på en tømmerflåde end at være Guddom, for det gør Guddommen allerede. Både det med at krydse Atlanterhavet og samtidig være Guddom. Det er det forunderlige ved dette væsen, at det kan alting på én gang. Det er også derfor, vi andre ikke egner os til at overtage jobbet som Guddom. Men spændende er det at tænke over, og her i bladet vil du blive præsenteret for en række artikler, der giver dig lejlighed til at tænke videre. Og du er ikke alene om det, Guddommen tænker med! Og hvis dette fantastiske væsen, hvis krop fylder hele universet, også læser denne kommentar – og det gør dette væsen selvfølgelig – så ved jeg, at det morer sig. For Gud mangler ikke humor. Ikke så længe vi andre har det!

Billedet på forsiden: Gud er over det hele, på jorden og i himlen. Her et billede af skyerne, der gavmildt giver os både regn og skygge.