Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Er der nogen sammenhæng mellem fred, frihed og sandhed? Lad os prøve at se nærmere på det. Frihed er noget, man må kæmpe for at få. Men hvor står kampen? Uden for én selv eller inde i én selv? Hvis man kæmper for at gøre sig fri af ydre bånd, opdager man efterhånden, at det er et Sisyfosarbejde. For hvert bånd, man har kæmpet sig fri af, kommer der et nyt. Og så kan man begynde forfra. Nej, kun ét sted kan denne kamp kæmpes. Det er i ens eget indre. Hvordan vinder man friheden i sit eget indre? Er det ved at gå direkte efter friheden? Nej, det lader sig ikke gøre. Der er noget andet, man skal tilkæmpe sig, hvorefter friheden vil indfinde sig som en følgevirkning. Hvad er dette andet? Det er sandheden. Sandheden er det, man skal tilstræbe i sit indre. Siger profeten fra Nazareth ikke: "I skal forstå sandheden, og sandheden skal gøre jer frie" (Johs. 8.32)? De ydre bånd, der binder os, er bånd, vi selv er den dybeste årsag til. Vi vidste det bare ikke, da vi skabte dem. Havde vi vidst det, havde vi ikke gjort det. Vi kendte ikke loven om årsag og virkning. Den lov som Jesus har åbenbaret os, og Martinus forklaret os. Den lov, der siger, at alt, hvad vi kommer ud for i livet, er virkninger af forudgående årsager, vi selv har skabt. Når vi opdager denne sammenhæng og altså lærer loven at kende gennem egne personlige erfaringer, bestræber vi os på at holde op med at forårsage det, der medfører virkninger, vi ikke ønsker. Vi har forstået sandheden, og sandheden har gjort os frie. Indtil da er vi indespærrede i fængsler, vi pga. uvidenhed selv skaber. Manglende viden om livets love og principper er skyld i al ulykke. Man må altså skaffe sig viden. Man må tilkæmpe sig sandheden om livet og derved blive fri. Fri til at vælge kun at forårsage det, der er godt for andre, og som derfor også vender tilbage som noget, der er godt for én selv.

Kun ét sted kan man lære sandheden om livet at kende. Og det er i livet selv. Med andre ord gennem egne erfaringer. Når Albert Einstein kunne sige: "Den varme, der strømmer mod mig fra mange mennesker, gør mig godt, for den mødes med de varme følelser, jeg nærer for menneskeheden. Det had, jeg ved, nogle mennesker nærer til mig, generer mig ikke, da det ikke finder noget had at forene sig med og bundfalde sig i i mit eget sind", viser det, at han var et menneske, der havde erhvervet sig en stor indsigt i sandheden om livet. Han var nået så langt, at han havde fået frihed til ikke at blive belastet af et muligt had fra andre mennesker, fordi der ikke længere var noget i ham, dette had kunne forene sig med. Jo mere modent et levende væsen er, dvs. jo flere erfaringer, det har gjort, jo større indsigt i sandheden opnår det, og jo mere frit et væsen er det dermed blevet. Og omvendt: Jo lavere udviklingstrin, et væsen befinder sig på, jo mindre frit er det. Min hund, f.eks., løber efter kattene, fordi den synes, det er sjovt. Og den jagter musene. Fanger den én, leger den med den, indtil der ikke er mere liv i den. Den gør det ikke, fordi den er sulten. Den gør det kun, fordi den har morskab af det og bliver stimuleret ved det. Den har i sig en uimodståelig drift til at agere på den måde. Den har ingen frihed til at vælge at lade være, og den har ingen som helst indsigt i, hvad den her og nu skaber af ubehag for et andet levende væsen og dermed på længere sigt for sig selv. På den måde er den i princippet helt uden skyld, men det fritager den ikke for som et levende væsen at være underlagt loven om årsag og virkning. Den lov, der engang skal lære den sandheden om livet og derved gøre den fri.

Vi er i princippet alle sammen frie væsener. Frie til at gøre vore egne erfaringer. Og jo flere erfaringer vi gør, jo mere frie bliver vi. Indtil vi – ved indsigt i den fulde sandhed om livet – bliver frie til at vælge kun at gøre det, der er til gavn og glæde for helheden.

Den frihed, vi opnår gennem sandhed, er en frihed til noget. Vi bliver frie til at skabe det, vi allermest længes efter, og for mennesker på et vist udviklingstrin er det fred. Livet lærer os, at vi ikke kan opnå fred ved at bekæmpe noget uden for os selv, men at fred er noget, vi må skabe i os selv. Hvis jeg en dag finder fred ved at sætte mig på en bænk i en park – hvis jeg mærker freden strømme mig i møde fra de blomstrende buske omkring bænken, fra solsorten højt oppe i træet og fra ænderne i den lille dam, jeg har udsigt til, så er det min egen fred, jeg oplever. Så er det, fordi det er lykkedes mig at skabe fred i mit eget sind. Var det ikke det, og havde jeg sat mig på den selvsamme bænk i den selvsamme park med det samme skue for mine øjne, havde det ikke givet mig fred. Jeg kunne have betragtet mine omgivelser. Jeg kunne have konstateret, at buskene blomstrer, jeg kunne have hørt solsorten og set ænderne ved dammen, men nogen fred ville det ikke have givet mig. Den fred, vi oplever fra vore omgivelser, er vor egen fred, der spejler sig ud i omgivelserne, hvorfra den strømmer tilbage til én selv.

Jeg skaber fred i mit sind, når jeg opdager, at jeg ikke behøver at yppe kiv. Og jeg skaber fred i mit sind, når jeg fjerner antipatien og den fjendtlige indstilling til andre eller til livet som sådan. Men det lader sig ikke gøre med et snuptag. Jeg kan ikke gå rundt og lege halv-engel, hvis jeg ikke er det. Det vil sige, det kan jeg selvfølgelig godt, men den tilsigtede virkning vil udeblive. Kun gennem ægte adfærd er det muligt at gøre fremskridt. Jeg bliver nødt til at overgive mig til den, jeg er. At spille Kong Gulerod og agere, som om jeg var nærmere idealet, end jeg i virkeligheden er, fører kun til skuffelser og frustrationer. Jeg må altså acceptere mig selv, som jeg er her og nu, og så tage udgangspunkt i det, når jeg skal forsøge at komme videre. Ikke et eneste trin på udviklingsstigen kan springes over.

"Jeg er vejen, sandheden og livet", sagde Jesus. Ved at indføje et par småord kunne man danne sætningen: Jeg er vejen til sandheden om livet. Jesus viser os ved sit liv sandheden om livet, og efterhånden som vi udvikles, forstår vi mere og mere af denne sandhed, således at vi selv bliver i stand til at bruge den voksende frihed til skridt for skridt at slå ind på den samme vej. Sandhedens vej mod frihed til at skabe fred. Godt hjulpet på vej af Martinus' kosmiske analyser.