Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Enhver "kultur" er en slags "system", med egen iboende "logik". Martinus har opfundet begrebet – lokallogik. Det kan f.eks. drejer sig om samfundsmæssige, kunstneriske, sproglige, trosmæssige eller til og med videnskabelige lokallogikker.

Eksisterer der da en anden form for logik? Findes der en logik, som så at sige bare er logik og intet andet? Martinus hævder, at dette er tilfældet.

Begrebet lokallogik vil sige den logik, som fungerer, så længe man blot holder sig inden for det lokale område, som logikken er udformet for. Bevæger man sig uden for dette område, afsløres manglerne. Den altomfattende logik, som Martinus beskriver, er logisk på alle livets områder og er overordnet alle lokale systemer. En altings-logik. Forbløffende og umuligt, vil nogle måske tænke.

Når man vil forsøge at forklare forskellige afvigelser inden for en kultur, som har en sådan iboende "lokallogik", bliver det mange gange svært for det, som er det afvigende. For eksempel for homo-, bi-, eller andre seksuelle minoriteter i en kultur, hvor heteroseksualiteten er den mest almindelige norm og majoritet. Et andet eksempel: Det kan være svært at forklare medfødt genialitet i en kultur, hvis dogme hævder, at livet begynder ved fødslen og slutter med døden.

På samme måde kan det være svært f.eks. at forklare visse negative økonomiske afvigelser i et markedsøkonomisk samfund, der fører den nuværende markedsøkonomiske lokallogik.

Vi ser i dag en stor og global økonomisk forvirring og en større og større koncentration af de økonomiske værdier gå til færre og færre mennesker.

Det vil være forkert at påstå, at den markedsøkonomiske politik ikke fører noget godt med sig. Vi kan blot konstatere, at den har været der og stadig eksisterer – dermed er den også berettiget som en del af et udviklingsstadium. Problemet opstår, når man vil forsøge at opretholde et system, efter systemet har nået sin kulmination i nytte og gavn. Måske er vi endnu ikke nået dertil, hvad angår markedsøkonomien, men spørgsmålet er, om vi ikke er tæt på, eller om vi måske allerede har passeret dette klimaks?

Den svenske professor i international sundhed, Hans Rosling, har med adskillige animerede diagrammer beskrevet verdensøkonomiens udvikling og indvirkning på de sundhedsmæssige tal i forskellige lande. Man kan se hans livlige og passionerede optræden på internettet.^¹ Han påpeger, at vældigt mange mennesker i verden har fået meget bedre levevilkår i løbet af de seneste ca. 100 år, når det drejer sig om sygdomme, børnedødelighed og lignende, da disse er blevet færre; samt at livslængde og økonomisk standard m.m. er øget for mennesker i de fleste lande – også i de lande vi af "gammel vane" stadig betragter som ulande.

Men han viser os også, at kløften mellem de allerrigeste og allerfattigste stadig er enorm.

Det, som først og fremmest har betydning for, om lande udvikles, kan generelt kobles sammen med fredelige tilstande og regeringer, som satser på folkets sundhed og uddannelse.

Spørgsmålet er: Kan en markedsøkonomisk lokallogik garantere en fortsat udvikling, som fører frem til, at alle får det lige godt eller i det mindste "tilstrækkeligt godt" (hvordan man nu definerer dette).

Det er måske ikke så svært at definere? Hvis det er rigtigt, at vi alle sammen er absolut ligeværdige, hvilket de fleste humanistiske kulturer vil hævde, når det gælder mennesker – i det mindste teoretisk – så burde konklusionen, at alle også bør have adgang til samme værdier, vel ikke være helt ulogisk?

En af markedsøkonomiens grundteser anfører, at det er udbud og efterspørgsel, der skal styre økonomien.

Martinus beskriver, at den nuværende økonomi bygger på overpris og underpris, dvs. at de, der ejer råvarerne/jorden betaler underpris til de, som præsterer arbejdskraften i forædlingsprocessen, og siden tager ejerne overpris for de færdige produkter. Konsekvensen af dette bliver, at de økonomiske værdier koncentreres på færre og færre hænder.^²

Kan man med en markedsøkonomisk lokallogik udvikle en realistisk og virkelig logisk økonomi?

Jeg læste om begrebet profit på Wikipedia, og der står:

"For foretagender bliver profitten et udtryk for den nytte, organisationen skaber for sin omverden, ved at den totale værdi på de producerede varer eller tjenester overstiger værdien af de indgående resurser (råvarer, arbejdskraft, kapital)."

Jeg ved ikke, om alle økonomer er enige i ovenstående, men denne udtalelse er, ifølge min måde at forstå det på, et tydeligt lokallogisk ræsonnement.

Ifølge Martinus' beskrivelse er det ulogisk og faktisk umuligt, at nogets værdi nogensinde skulle kunne overstige den reelle værdi af arbejde og råvarer.

Den markedsøkonomiske æra begynder at lakke mod enden. Noget andet må udvikles, hvis den kolossale kløft mellem fattig og rig skal udjævnes til 0. For at dette kan blive til noget, er det nødvendigt, at tilstrækkeligt mange mennesker indser, at ingen værdi kan overstige den reelle værdi, dvs. den værdi, som arbejdsindsatsen udgør. Råvarerne i sig selv er jo så at sige gratis, når man ser bort fra arbejdsindsatsen. Så, af og til kan det være svært at forstå, hvad det er, der er så svært. Verden bugner af råvarer, og vi har al den arbejdskraft, vi behøver.

Problemet og den lille "hage" er egoismen og dens følgesvend grådighed. Disse er baseret på en uendelig dyb frygt for ikke at få det, vi behøver, hvis ikke vi selv tager det. Det ligger i os alle. En del af os har "kultiveret" denne frygt, og nogle har formodentlig pga. opdragelse og andre oplevelser i livet formået at fortrænge den. Den opgave, vi nu har foran os, må være at søge dybt ind i vor egen bevidsthed for der at lede efter skyggesiderne. Det er dem, der må kultiveres, belyses og bearbejdes.

Til hjælp har vi fået en mængde redskaber, såsom Martinus' analyser, men der findes også andre hjælpere som Byron Katie, Eckhart Tolle, Parthwork, Psykosyntese m.m. Der findes lige nu en masse forskellige måder at bearbejde sit indre på for den, som føler sig parat til det. Hver især må følge sin vej.

Selv er jeg blevet meget inspireret af de ovennævnte, men Martinus' analyser ligger hele tiden som en bagvedliggende visdomsbank, jeg kan øse af. Men vejen er kun lige påbegyndt. Der ligger mange spændende oplevelser foran os.