Kosmos 2012/9 side 285
Sommersæson i Klint 2013
Sommersæsonen i Klint 2013 starter den 29. juni og slutter den 10. august, og de internationale uger ligger fra lørdag den 27. juli til fredag den 9. august (med afrejse lørdag formiddag den 10. august). Udlejningen til næste års sæson starter mandag den 22/10 2012, kl. 13.00. Særlige boligønsker i form af breve og mails, der skal tages i betragtning, skal være Instituttet i hænde senest lørdag den 20/10 2012. Angiv venligst flere prioriteter.
Nye bøger fra Världsbild förlag
De to bøger Martinus' erindringer og Martinus – som vi husker ham udgives nu for første gang på svensk af Världsbild förlag. Bøgerne tegner i fælleskab et billede af mennesket Martinus bag værket, og de er redigeret af Sam Zinglersen.
Martinus minnen er baseret på båndede interviews med Martinus og består af hans egne erindringer indtil 1963, da han var 73 år. Tiden derefter er skildret i et efterskrift af Tage Buch.
Martinus som vi minns honom består af erindringsbilleder, nedfældet af omkring tredive af Sagens venner, der har været i nær kontakt med Martinus.
Bøgerne udkommer i begyndelsen af december og kan bestilles gennem Världsbild förlag, varldsbild.se.
I efteråret er også udkommet en ny udgave af Livets Bog, bind 4, i revideret oversættelse.
Ulf Sandström
Ny introduktionsbrochure om Martinus' analyser
Martinus Institut har udgivet en 8-siders introduktionsbrochure om Martinus' analyser. Den vil ligge fremme på Instituttet, på Centret i Klint og forhåbentlig mange andre steder rundt om i landet.
Foredragsholdere, arrangører af kurser og foredrag samt andre med interesse for at bruge brochuren er meget velkomne til at bestille den gratis. Du kan ringe eller maile til Instituttet (38380101 / info@martinus.dk) eller bestille den direkte på vores hjemmeside: www.martinus.dk/da/tidsskriftet-kosmos/abonnement/. Brochuren kan også læses på hjemmesiden: www.martinus.dk/da/martinus-kosmologi/.
På forsiden er gengivet symbol 13, "Den evige verdensplan". Uddrag af brochurens overskrifter: En videnskab om livet – Vor mentalitet udvikles og forædles – Livets retfærdighed – Kønnenes forvandling.
Brochuren er foreløbig udgivet på dansk. En svensk brochure følger snart, og senere andre sprog.
Liesel Lind
Omtale af de internationale uger i Klint
Den engelske journalist Colleen Smith (Turoczy) skrev en artikel om de internationale uger i Klint 2012 i The Herald Express, en lokalavis i Devon, England. Artiklen kan læses her: www.thisissouthdevon.co.uk/weeks-spiritual-home/story-16752609-detail/story.html
Mary McGovern
Tre nye e-bøger på engelsk
Instituttet har nu udgivet yderligere tre engelske småbøger som e-bøger hos www.amazon.com. De nye titler er: bog nr. 5, The Ideal Food, bog nr. 11, The Mystery of Prayer og bog nr. 16, The Principle of Reincarnation.
Mary McGovern
Nye sprog på hjemmesiden
www.martinus.dk
Hjemmesiden er udbygget med to nye sprogudgaver: russisk og fransk. Du finder dem via forsiden ved at klikke på hhv. Русский og Français. Vi er hermed oppe på, at Instituttets hjemmeside præsenteres på 18 forskellige sprog. Det sker takket være en stor indsats fra vores mange frivillige oversættere. Den nye russiske udgave er oversat af Viktor Vorobjov og den nye franske af Hugo Moatti. Der arbejdes med flere sprogudgaver.
Blandt ønskerne for fremtiden er en oversættelse til japansk, bl.a. fordi Japan var et af de lande, Martinus i sin tid besøgte. Hvis nogen blandt de interesserede har kendskab til personer, som kunne tænkes at ville udføre denne opgave, hører vi gerne om det.
Sven-Erik Rævdal
Har du overvejet at skrive
en artikel til Kosmos?
Tips om martinus.dk
Vidste du, at 9u på Martinus Instituts hjemmeside kan finde en Oprindelsesoversigt?
Denne oversigt viser kronologisk år for år, hvilke bøger og symboler der blev færdige. Hvis en bogtekst er baseret på et foredrag, er foredragsåret angivet.
Leder du efter en bestemt bog, kan du ved hjælp af din browsers søgemuligheder hurtigt finde den på listen. Oversigten er en pdf-fil, så der skulle i browserens vindue være et søgefelt, hvor du f.eks. kan skrive "småbog 8"
Vælg punktet "Online bibliotek", og klik derefter på "Oprindelsesår for Martinus' bogtekster og symboler".