Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Kunne det ikke være sjovt at være død, sådan rigtig død? Ikke noget med at skulle spise eller rende på toilettet, ikke noget med at skulle på arbejde hver morgen, ikke noget med at bekymre sig om dagen og vejen, men bare kunne slappe af og være helt stået af ræset. Jo ældre man bliver, des mere tænker man på sin død. Og jo bedre, du er i stand til at klare dig uden at eje ting, som giver dig en fornemmelse af at være betydningsfuld eller overlegen, des lettere vil det være for dig. For når du er død, er der er intet, du kan forbinde med gloserne min og mit. Derfor hedder det, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for rige mennesker at komme i himmerigets rige.

Men så er der noget andet, og det er alle de mange tanker, der binder dig til livet, måske først og fremmest tanken om alt det, du gjorde forkert eller slet ikke fik gjort. Kedelige minder, der forfølger dig, gammelt nid og nag, som kører i ring. Martinus fortæller i sin artikel på næste side, at nok skal vi dø, men det er ikke en total udslettelse, det er en oplevelse af vores samvittighed. Og har vi en dårlig samvittighed, hvad de fleste af os jo nok kender til, så er det ikke just en dans på roser, der venter os. Men, fortæller Martinus, da vi nu ikke har hverken en dejlig natur eller andre mennesker til at live os op, så ender det altid med, at vi fortvivlet råber om hjælp og derved skaber en åbning, der gør det muligt for de såkaldte skytsånder at hjælpe os. Og så åbner himmeriges rige sig også. Så det skal nok gå for os alle sammen.

Men læs nu selv mere om dette, og kig så på den næste artikel, der er en spændende beretning om vores gang på jorden siden pyramidernes tid og frem til vore dage. Artiklen hedder "Julestemning", og ingen beretning kunne vel bedre gøre rede for de historiske begivenheder, som julen blev et symbol på. Med julen bredte en ny verdensepoke sig som ringe i vandet, og det var den, Martinus med sit forfatterskab gjorde til en forklaret videnskab. "Tag af mit verdensbillede, hvad du kan bruge, og lad resten ligge," hørte man ofte Martinus sige fra talerstolen, og dermed slog han tonen an til et projekt, som man næppe ville have fattet for 2000 år siden, men som Jesus forudså med ordene om, at der ville komme nogen senere og forklare det hele nærmere. Og det var jo netop det, Martinus gjorde.

Og det gør vi også i dette lille blad. Du får her en videnskabeliggørelse af den grundlæggende tanke, selve kernen i julens budskab, der i virkeligheden er fælles for alle verdens religioner. Vi vil se, at livet får et nyt aspekt, en ny synsvinkel åbner sig, og det vil du finde eksempler på i bladets øvrige artikler, der handler om moderne forskning, bøn, bønhørelse og mange andre spændende ting. Og så ønsker vi dig en glædelig jul og et godt nytår. Livet fortsætter jo, og vores lille blad følger trofast sine læsere med tanker og inspiration til fortsat glæde og underholdning i det nye år.

Billedet på forsiden: Godt nytår!