Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Enhver krigs sande årsag ligger absolut ikke i nuet, ja, er for de nulevende jordmenneskers vedkommende årtusinder forud. De krige, der i dag er erklæret eller forberedes, har ikke sin virkelige og dybeste rod i de årsager, de i dag opgives at være baseret på. Disse er i realiteten kun ydre fysiske udløsende momenter. Disse momenter er så igen i virkeligheden vibrerende reaktionsbølger fra en længst forsvunden tidsperiode med helt andre dagsbevidste idealer og autoriserede moralforskrifter end de, der i dag søges indøvet som vejen til fuldkommenhed." (Livets Bog, bind 2, stk. 453)

Steven Pinker, professor i psykologi ved Harvard University i USA, har udført den måske mest omfattende og mangesidige undersøgelse nogensinde af voldens historie i menneskehedens udvikling. Den omhandler alt fra krig og slaveri til forbrydelse og straf, og forandringen over tid af de (jord)menneskelige holdninger til etniske og seksuelle minoriteter, børn, dyr m.m. Og resultaterne er entydige – og giver håb med hensyn til fremtiden – som man kan se og læse om på internetlinket: edge.org/conversation/mc2011-history-violence-pinker

Det er meget interessant at høre om, og der er en stærk faktabaseret bevisførelse for, at menneskeheden faktisk trods alt udvikles i human retning – selv om man sommetider kan tvivle på det – set i et historisk tidsperspektiv over århundreder og årtusinder (i nyere tid tilmed i løbet af årtier)!

Det, der også er interessant, er, at Pinker meget tydeligt viser statsmagtens store betydning for denne udvikling, som Martinus jo også skriver en hel del om f.eks. i kap. 4 i Livets Bog, bind 1. Pinker underbygger også sine påstande med masser af belysende og pædagogiske diagrammer, der kan ses lidt rundt omkring både i teksten i linket ovenfor og i videolinket, man også finder der. På videolinket kan man for øvrigt også se og lytte til den samme forelæsning, som findes på skrift i nævnte link.

Pinker ræsonnerer også en del over, hvad der kan være årsagen til den aftagende vold, og om vor mentalitet eller vore tanker virkelig er blevet mindre voldelige, når man f.eks. tænker på al den underholdningsvold, der konsumeres i dagens samfund (han citerer her også den berømte amerikanske advokat Clarence Darrow, der engang sagde: "Jeg har aldrig slået et menneske ihjel, men jeg har haft stor glæde af at læse mange dødsannoncer"), og han ser ud til at hælde mod den tolkning, at vores mentalitet ikke har ændret sig så meget gennem tiden, men at vi nu til dags har stærkere incitamenter eller fordele af ikke i praksis at udleve vore voldsfantasier.

Her kan hans ræsonnement dog synes en anelse modsigelsesfuldt, da han også fremhæver, at empatien, dvs. menneskets indlevelsesevne i andres – tilmed dyrenes – ve og vel, er øget i nyere tid. Og for at tale ud fra Martinus – hvad vi jo gør i dette blad – er det jo dette, der er nøglen til vores nuværende udviklingsretning væk fra volden i alle dens former og udtryk. Men i tankeverdenen kan vi samtidig se en vis "efterslæbningseffekt", der bl.a. viser sig i konsumtionen af underholdningsvold i forskellige former (egentlig "fortyndede mord", som Martinus kalder det), fordi de dyriske instinkter og de derpå baserede anlæg endnu ikke helt er overvundet i vor blandede natur.

Men det fjerner eller formindsker ikke værdien af Pinkers banebrydende forskningsindsats for at belyse og underbygge menneskehedens langsigtede eller historiske udviklingstendens – fra krig til fred! Og han er heller ikke ubevidst om eller blind for de farer for freden, der truer på kort sigt, hvilket fremgår af følgende citat fra linket ovenfor:

"Uanset disse årsager har reduceringen i volden dybtgående konsekvenser. Men den skal ikke tages som en opfordring til selvtilfredshed: Vi nyder den fred, vi har i dag, fordi mennesker i tidligere generationer var forfærdede over volden på deres tid og arbejdede for at gøre en ende på den, så vi bør arbejde videre for at afslutte den forfærdelige vold i vor tid. Der er heller ikke nødvendigvis grund til optimisme for den nærmeste fremtid, da verden aldrig tidligere har haft nationale ledere, der kombinerer fortidige følelser med moderne våben."

Dette rammer en del af nutidens dilemmaer også set med "Martinus-briller". Hvad den nuværende komplekse verdenssituation egentlig handler om i et større eller dybere perspektiv, har Martinus vist i en gennemtrængende "spotlight" med følgende ord:

"Store forskelligartede begreber om lys og mørke vil sætte menneskene op imod hverandre. Alle tror at arbejde i lykkens og lysets tjeneste og sætter hver især hele sin energi og kraft ind på at gennemføre sine ideer og planer. Mange partier, både politiske og religiøse opstår, og hver især tror at være netop det særlige specielle gode, der skal frelse menneskeheden ud af dens nuværende kaos og vildfarne tilstande. Men idéerne fra mørkesiden er endnu for dominerende og forstærker yderligere sin kraft, alt eftersom lyssiden bliver stærkere og stærkere. Her gælder naturens lov også: jo stærkere lys desto stærkere skygge. Men lyset vil jo efterhånden komme så nær, at skyggesiden helt må forsvinde. Og det er næsten som om, at mørkesiden føler denne sin undergang nærme sig, ja den har endog allerede begyndt at udløse sig i en slags dødskamp." (Det Evige Verdensbillede, bog 4, stk. 44:3).

Når og hvis det kan virke som om mørket er ved at lægge sig over verden, så kan det historiske udviklingsperspektiv hjælpe os til, trods alt, at se menneskehedens kosmiske morgenrøde bag de mørke skyer, der endnu er tilbage på vores mentale himmel ...