Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vores angst skyldes dybest set vores binding til ting og relationer. For de fleste af os er tryghed baseret på, at der kommer løn ind på kontoen, og at de nærmeste er sunde og raske og er der for os. Forringelse i økonomi, status, sundhed og relationer føles ofte truende. Et gudløst og materialistisk syn på tilværelsen forstærker dette. Når der ikke findes noget levende, der består bag al forandring, da er tab definitive og uigenkaldelige. Hver situation ses som en ydre, tilfældig hændelse. En ven, der dør, er for altid væk. Forringelse i økonomi eller sundhed vil let komme til at føles katastrofal, og fantasier om, hvad der kan ske, løber ofte løbsk. Den længsel, vi ikke har nået at få tilfredsstillet i dette liv, vil for altid være tabt.

I udviklingspsykologien taler man om barnets udvikling af evnen til objektkonstans. Det spæde barn kan ikke forstå, at vi stadig findes, når vi er kommet uden for synsfeltet. Derfor bliver det så sjovt med titte-bøh-lege, den dag de begynder at forstå, at mennesker eksisterer og dukker op igen, selvom de for en stund er usynlige. Vi, der stadig er bundet til vores fysiske sanser, er kosmisk set som det lille barn, der endnu ikke forstår, at vi stadig findes, selv om vi ikke mere er i den fysiske krop. Vi leger alle titte-bøh, når vi fødes og dør.

Når vi tror, at dette liv er vores eneste liv, er der al mulig grund til at opleve det som dybt uretfærdigt. Overalt ser vi jo en uretfærdig fordeling af evner, af penge, af gode relationer, af sundhed osv. Det ser ud, som når skiløbere skal ud på jagtstart. Hvis man ikke ved, at de starter på forskellige tidspunkter, fordi de har modregnet resultater fra tidligere delkonkurrencer, så ser det jo vanvittigt uretfærdigt ud, at de må starte på forskellige tider, selvom de skal til samme mål. I Bibelen siges, "Thi den som har, han skal gives". Den skiløber, der må starte tidligere, har jo opbygget sine evner og sit forspring inden det aktuelle løb. Der er en årsag til dennes tidligere start. Det sker ofte i jagtstart, at andre, der starter senere i det aktuelle løb, indhenter og kan passere nogle af dem, der er startet tidligere. Dette er også et billede på vores reinkarnationer. Til hvert nyt liv medbringer vi resultaterne fra tidligere liv. Men det betyder meget, hvordan vi forvalter denne delstrækning. På nogle områder starter vi med flere evner end andre og på andre områder med færre. Sammenligningen ved blot ét løb vil altid være uretfærdig, men ser man over de tusinder af løb eller inkarnationer, som vi har som jordmennesker, så jævner alt sig ud og alle kommer frem. Der er intet at græmme sig over. Alt kommer i balance. Alle vil komme til at fylde sit bæger med de erfaringer, der gør hver og en af os til humane og kloge tusindkunstnere. I dette perspektiv er der intet at være bange for, men at forstå det med sit hjerte er en proces over mange liv.

Jesus formulerer loven for livet med ordene: "Du skal elske Gud over alle ting og din næste som dig selv". Min oplevelse er her, at han netop lægger fokus på, at kærligheden til og identifikationen med det guddommelige og evige i alt og alle er det, der må sejre over vores kærlighed til og identifikation med det ydre og forgængelige. Så længe vi prioriterer ting, penge, status og magt før vores medmennesker, dyr og naturen, da vil vi forblive i kamp og angst. At se Gud i alt er en kosmisk evne til objektkonstans, der kan opløse vores angst og give os vedvarende indre fred og tillid.