Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2013/2 side 42
Månedens citat
Nogle tankearter virker ind på hjertet, nogle på maven og fordøjelsen, andre på hjerne og nerver, andre på muskulatur og andre på skelettet. Det er således ikke uden betydning, at man får disse tanker under kontrol. Derfor er det meget vigtigt, at man kommer til at koncentrere sig på det, for derved kan man se sin karma eller sin skæbne i hele dens udstrækning. Og ikke alene det, man kommer til at se forklaringen på stjernesystemerne ude i verdensrummet. Man kommer til at fornemme, at man er i en levende, arbejdende, tænkende og vidende organisme, som lige så vældigt ønsker at skabe sundhed for sine mikrovæsener, som vi vil gøre det, når vi forstår, hvor nødvendigt det er. Det er det, der skal til, før man kan opnå at blive ét med Guddommen.
Martinus: Det Evige Verdensbillede, bog 5, stk. 71.2