Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Biologien har et dilemma, der er vanskelig at løse mht. "morfogenese", den biologiske proces, der ligger til grund for udvikling af organismens og organers form under fosterudviklingen. Hvordan kan f.eks. leverceller vide, hvordan den færdige lever skal se ud, dens specifikke form? Tager man leverceller og dyrker dem uden for kroppen i en næringsopløsning, da bliver de kun til en jævn celleoverflade eller celleklump. Der vil ikke blive dannet nogen færdig lever. Hvorfor?

Hvis al information findes i cellernes DNA, skulle man forvente, at cellerne i næringsopløsningen ville danne en lever. Kan det være sådan, at der er nødt til at være en skabelon eller et formdannende felt, der styrer cellernes udvikling til f.eks. en lever?

Men et sådant usynligt formdannende felt regner man ikke med i den materialistiske videnskab.

Harold Burr, professor i anatomi ved Yale universitet i USA, var en forsker, der ville forstå, hvis der fandtes noget andet end genetik indblandet i embryoets og organernes udvikling. Han var overbevist om, at livet ikke kun havde elektromagnetiske egenskaber, men at disse elektriske felter også var "det organiserende princip", der sørgede for, at væv var levende og raske, og som sørgede for, at alt ikke bare blev kaotisk.

I 1930-erne udførte han en serie forsøg på salamanderæg ved hjælp af et voltmeter, der var koblet til tynde elektroder, som han kunne føre ind i ægget.

Han opdagede da, at det første, der skete inde i ægget, var, at der opstod en elektrisk spænding, og at den var størst der, hvor salamanderens hoved skulle udvikles, og lavest, hvor salamanderens hale skulle dannes. Han kunne altså måle salamanderens "elektriske nervesystem", inden vævet var begyndt at udvikle sig til et fysisk nervesystem. Han gentog dette med 100 salamanderæg og undersøgte også frøæg og kyllingeembryer. Han fik samme resultat ved alle disse undersøgelser.

Han kaldte disse livsfelter for "Life-Fields", bio-elektriske felter, der styrer udvikling og organiserer alle levende systemer.

I 1972, et år inden han forlod det fysiske plan, udgav han bogen "Blueprint for Immortality", hvor han sammenfatter sin forskning med sit syn på livet.

Han skriver bl.a. "Det univers, vi alle befinder os i, og som vi ikke kan adskilles fra, er et sted med lov og orden. Der findes ingen tilfældigheder, intet kaos. Det er organiseret og støttes af et elektro-dynamisk felt, der er i stand til at bestemme position og bevægelser af alle ladede partikler".

Hvordan ser Martinus på fosterdannelsen? Også i Martinus' forklaring er det genetiske materiale i DNA med som en vigtig faktor. Men den store forskel ligger i, at i det kosmiske verdensbillede er fosteret ikke noget "nyt" væsen, der er dannet ved sammensmeltning af sædcelle og æg, men et evigt åndeligt væsen, der får inkarnationsbetingelser i den seksuelle akt. Og det er her, noget "usynligt og formdannende" kommer ind. Det væsen, der inkarnerer, er et "elektrisk, stråleformet" væsen, der i sin overbevidsthed har de talentkerner, der er nødvendige for at opbygge en ny fysisk organisme.

Disse talentkerners udstråling vil altså styre fosterudviklingen i ægget eller i moderens krop. Den udgør det "livsfelt", der altid er nødt til at være til stede ved al organismeskabelse, "morfogenese". Det felt der "samarbejder" med det genetiske materiale i DNA'et fra forældreparret.

Det, Harold Burr kom frem til, er altså i fuld overensstemmelse med det, Martinus skriver¹, selv om den rent åndelige dimension af det levende væsen savnes i Burrs forskning.

I Det Evige Verdensbillede, bog 5, hvor mikrokosmos i vores fysiske krop analyseres, viser Martinus også, at det er i tomrummet mellem partiklerne, den styrende og organiserende kraft findes. Og denne kraft er intet mindre end vores jeg, som med sit bevidsthedsfelt holder alle atomer og elektroner på deres rette plads i vort mikrokosmos². Vi ved også, at vores bevidsthed har en fysisk "yderside", og denne "yderside" er et elektromagnetisk felt, det felt som Burr har analyseret. Det er også det felt, som man måler med EEG på hospitaler for at studere hjernens aktivitet. Her må dog tilføjes, at det sandsynligvis kun er en "mindre del" af det totale bevidsthedsfelt, hvis "yderside" man kan måle med fysiske instrumenter.

Harold Burr kunne også måle elektriske forandringer i væv inden f.eks. en cancer udvikledes. Han kunne altså vise, at den elektriske "organiserende kraft" var kommet i ubalance, inden en sygdom var blevet "synlig" på det fysiske plan.

Også her beskriver Martinus, hvordan vore sygdomme har to stadier – et årsagsstadie og et virkningsstadie. I det usynlige årsagsstadie er det vores tanker, der er i ubalance og ukontrollerede³. Dette kan, hvis det bliver ved i længere tid, føre frem til virkningsstadiet med fysisk sygdom. Men Martinus giver os også svar på, hvordan vi kan skabe sundhed ved at have et positivt syn på livet og dermed et balanceret bevidsthedsfelt. Det felt, som holder alle partikler på rette plads i vores kroppe og som oplader os med positiv livskraft.

I artiklen "Svar på et brev fra en syg" skriver Martinus:

"Jo mere man her tænker rigtigt og derved ser den guddommelige sandhed eller virkelighed i enhver situation eller i alt, hvad der sker, og dermed erkender livets urokkelige logik, der bevirker, at absolut alt, hvad naturen skaber, bliver til glæde og velsignelse i sit slutfacit og dermed også i ens egen skæbne, desto mere oplader man sine livskraftbatterier (mellemkosmiske, elektriske organer i overbevidstheden) med positiv livskraft. Positiv livskraft opstår således af optimistiske tankearter"⁴.

Det skal her for fuldstændighedens skyld påpeges, at det ikke kun er tankerne, der er vigtige for vores sundhed. Martinus viser, at vores føde også er af største betydning for sundhed i krop og sjæl. Han viser, at den naturlige føde for nutidsmennesket er den vegetariske kost, hvilket jo også er blevet bekræftet inden for den naturvidenskabelige ernæringsforskning. Men det er et stort emne for sig, så det må jeg vende tilbage til en anden gang.