Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En "kosmologi" er en fortolkning af verden, der kan udvirke et momentant skift i bevidstheden. Alting synes derpå nyt og friskt. Forvirring er pludselig afløst af orden, håbløshed af håb og kaos af kosmos. Hvordan går det til? Som vi nu skal se, så egner Martinus' kosmologi sig fortrinligt til at kaste lys over dette ældgamle mysterium.

Menneskenes svingende humør har været et vilkår til alle tider, og derfor finder man kosmologier helt tilbage til de første menneskers tid. Ja, det er faktisk i etnografernes beskrivelse af disse folk, at ordet "kosmologi" har sin oprindelse. I det øverste venstre hjørne på Martinus' symbol nr. 21 kan man se fire forskellige kosmologier, som afløser hinanden i takt med, at menneskenes religiøsitet udvikler sig.

Af dem er Martinus' kosmologi den yngste. Den virker i kraft af sine analyser, der ikke bare fordrer intelligens, men også intuition. Den er derfor den mest avancerede kosmologi af dem alle. Her genkender man noget med sin intelligens, som man i forvejen vidste intuitivt. Man genfinder og genløser en dyb, indre viden om, at der ingen grund er til at bekymre sig eller miste modet. Verden ser nu helt anderledes ud, og alt virker nyt, lyst og godt.

Når de oprindelige folk blev deprimerede, skete det i perioder med sult. Deres fangstdyr kunne forsvinde, eller det faldt måske ind med tørke og misvækst. Så fik de deres shaman til at "gøre verden ny" – som ved et trylleslag! De sendte ham ned til "underverdenen", hvor han rensende op i de urenheder, menneskene havde forvoldt ved ikke at vise naturen den fornødne respekt. Noget tilsvarende skete ved trommedansen for at fremkalde regn.

Etnograferne bruger ord som kult, synd og renselse, og det er også principper, man finder i kirkens syndsforladelse, hvor der spises af "Jesu legeme" og drikkes af "Jesu blod". Når dette magiske ritual er vel overstået, går kirkegængerne ud i verden som "nye mennesker", renset for synd. Borte er mismodet, og alt ser lyst og indbydende ud.

Men også de materialistiske og gudløse mennesker kan naturligvis miste modet, og de har deres egen kosmologi, der bæres af naturvidenskaberne og en klippefast tro på den lysende fremtid, disse videnskaber foregøgler. Ligesom Jesus kunne sige: "Dine synder er dig forladt," så vil parolen her være: "Alt kan regnes ud!" Og virkningen er den samme.

Uanset om det gælder naturfolk, kirkegængere, gudløse materialister eller folk som os, der finder nyt livsmod i Martinus' analyser, så drejer det sig om at gøre en evig sandhed om usårlighed og udødelighed til vished. I Livets Bog, bind 6, stk. 2146, løfter Martinus sløret for dette fænomen, der hidtil har været hyllet i mystik. Martinus skriver: "Hinsides alle bevidste mørke overflader og undergrunde i det levende væsens mentalitet vibrerer den evige sandhed som en lille håbets stjerne. Den vil aldrig holde op med at lyse, før dens lys er blevet ét med det evige livs vældige flamme, og den som udødelighed og kærlighed er blevet til kendsgerning og virkelighed i væsenets vågne, fysiske dagsbevidsthed."