Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Straks jeg første gang oplevede den seksuelle udløsning i puberteten, satte jeg mig for at finde ud af, hvad det var, jeg havde oplevet. Det var en oplevelse, som var uden sidestykke, og da jeg så mig om i lærebøger om biologi og fysiologi og sågar psykologi og filosofi, fandt jeg snart ud af, at der ingen forklaring var på dette fænomen, som end ikke var omtalt eller nævnt noget sted. Men det indgik som en selvfølgelig præmis, der prægede dagliglivet ganske tydeligt. Mænd og kvinder fandt sammen, og man behøvede ikke at gætte sig til hvorfor. Det var noget med sex, der trak, men det var jo ingen forklaring. Hvad i alverden var dette her for noget, som altså startede i puberteten?

Og tænk, så skulle jeg finde forklaringen på det sted, hvor jeg mindst havde ventet den, nemlig i Bibelen. Men ikke uden hjælp. I Martinus' artikel på næste side vil man blive guidet igennem den labyrint af ord, som Bibelen bruger, og som ganske tydeligt giver den manglende forklaring. Synes jeg. Men nu kan du jo selv prøve at se. Og vi skal helt tilbage til begyndelsen, til "Guds ånd over vandene". Det er denne akt, der skal bringe os på sporet. Ja, det lyder jo som det rene religiøse vanvid, men det er lige modsat, viser Martinus. Det er videnskab med logik og præmisser og alt, hvad videnskab indebærer. Det er processer, der går igen overalt, og det er så også det, vi får bekræftet overalt i vores omgivelser. Beviser er næppe nødvendige, for det hele handler om seksualitet i bredeste forstand. Så bred en forstand, at pubertetens første oplevelse blot var en allerførste spæd begyndelse. Men nu bliver du nødt til selv at gå videre med artiklen på næste side. For Martinus kan bruge ord og lægge betydning i ord, som overskrider netop den grænse, der ikke gør det muligt at finde forklaringen i biologi, fysiologi osv.

Ærlig talt, så mener jeg, at det er en fantastisk præstation, Martinus her har lagt for dagen med sit verdensbillede og sin åndsvidenskab. Men vil han takkes? Nej, han sender straks takken videre til det Forsyn, som hele hans liv stod ham så nær. Ikke fordi han var noget særligt, men netop fordi han ikke var det. Det er os andre, der gør os til noget særligt og dermed blokerer for den normalitet, hvor man taler ubesværet og direkte med Gud, som man taler med sine medmennesker. Men hold fast ved den ånd, som ifølge den gamle bibelske beretning "svævede over vandene". Så er du på rette spor, når du læser Martinus' artikel.

Hvordan synes du selv, man bedst kan sætte ord på den seksuelle vellyst? Martinus kalder den for "den højeste ild", og netop den viser sig at være en drivkraft, som ikke bare fører til, at nye små verdensborgere ser dagens lys, men også at kristendom bliver en videnskab og livet en lang diskussion, som du finder småbidder af i bladets øvrige artikler. Det er tankevækkende, at noget, som man ellers mangler ord for, bliver til masser af ord, der tilmed passer ind i hinanden og tilsammen udgør det, vi kender som Martinus' verdensbillede.

Billedet på forsiden: En lille ny verdensborger.