Kosmos 2013/3 side 76
Partikelfysikken og Martinus' kosmologi
af Rune Östensson
Hvad er materiens inderste byggestene? Dette spørgsmål har beskæftiget forskere i mange hundrede år, men først fra ca. år 1900 blev det til et større forskningsområde. Kendte navne som Einstein, Bohr, Heisenberg, Planck og Schrödinger var alle medskabere af partikelfysikken eller kvantemekanikken, som den også er blevet kaldt. Det var Max Planck, der opdagede, at energien i mikrokosmos er kvantificeret, dvs. består af små energipakker – kvanter. Dette skete den 14. december 1900, og man plejer at regne det år som den moderne fysiks fødsel. Mange af datidens fysikere var tydeligt påvirkede af den nye verdensimpuls, som Martinus beskriver i sit værk. Han nævner, at omkring 1900 og 1920 kom der stærke bølger ind over jorden fra Mælkevejens centrum. En impuls der tydeligt ses i f.eks. Plancks udtalelse om materiens inderste væsen: "Al materies oprindelse og eksistens skyldes alene en kraft, der får atomernes partikler til at vibrere, og som holder dette lille solsystem i et atom sammen. Vi må antage, at der bag denne kraft eksisterer et bevidst og intelligent sind (engelsk – mind). Dette sind er matrice for al materie". Det første symbol i Det Evige Verdensbillede, bog 1, hedder "Guds ånd over vandene" og viser, hvad der er "matricen for al materie". Guds ånd er det samme som Guds bevidsthed og skaberkraft, og vandet er symbol for materien. Her viser Martinus allerede i det første symbol, at der er bevidsthed bag alle bevægelser og skabte ting i naturen. Ja, han viser faktisk i sin kosmologi, at alt skabt, al materie, dybest set er bevidsthed.
Kvantemekanikken og atomerne
Det, der forvirrer forskerne, når man studerer partiklerne dybt nede i mikrokosmos, er, at det virker som om, der råder andre love der end i den "almindelige" Newtonske fysik, den klassiske mekanik, hvor man studerer faste fysiske legemer. For eksempel mener man, at en elektron kan være både en bølge og en partikel på samme tid, men når man måler, fremtræder elektronen enten som bølge eller partikel, afhængig af hvordan man udfører forsøget. Hvordan skal man forstå dette? Ja, der findes en del fysikere, som ikke tror, der findes faste partikler f.eks. elektroner. Man mener, at den matematiske beskrivelse kun fungerer, hvis man ser partiklerne som fortættede bølger. Med Schrödingers ord: "Det, vi observerer som materielle legemer og kræfter, er intet andet end former og variationer i rummets struktur. Partiklerne er kun "schaumkommen" – "tilsyneladende foreteelser"." Og en nulevende kendt fysiker Milo Wolff mener, at elektroner er skabt af koncentriske bølger. En bølge bevæger sig ind mod centrum, "in-wave", hvor den laver en "sfærisk rotation", en vending, for senere at bevæge sig udad, "out-wave", fra centrum. Dette medfører en fortætning i energifeltet, som vi kalder – elektroner. Han kalder sin teori for "Wave Structure of Matter" – Materien som en "bølge-struktur"1. Dette fører unægtelig tankerne til Martinus' beskrivelse af jegets vending af energierne, men også til hans beskrivelse af mødet mellem den udadgående tyngdeenergi og den sammentrækkende følelsesenergi! Andre fysikere tror mere på teorien om faste fysiske partikler, som man bl.a. forsøger at analysere i den store partikelaccelerator i Cern. Hvem har ret?
Martinus' syn på mikrokosmos
Martinus giver med sin åndelige videnskab et helt andet billede af materien, selv om han også beskriver materien som partikler og tomrum eller atomer og elektroner i visse analyser. Martinus beskriver livet og materien ud fra mange forskellige perspektiver, ja Martinus viser, at det faktisk er "perspektivprincippet", der er selve løsningen på livets gåde.2 Så lad os se lidt nærmere på Martinus' forklaring af materien, og måske vil vi finde noget, der forener den materialistiske atomfysik med den åndelige videnskab. Inden for den materialistiske naturvidenskab er den fysiske materie grundlag for liv og bevidsthed. Martinus beskriver det usynlige jeg, X1, med sin usynlige skabe- og oplevelsesevne, X2, samt de seks usynlige grundenergier, der opbygger den skabte verden, X3, som hhv. ophavet til livet, bevidstheden og materien. Han viser også, at der ikke findes andet end liv og levende væsner i hele verdensaltet, og at den bedste definition på liv er bevægelse. Her adskiller Martinus sig virkelig fra den materialistiske videnskab, der har en meget mere kompleks definition på liv.
Da universet udelukkende består af levende væsener, bliver den første naturlige definition på materie – en sammenslutning af levende væsener.3 I et mellemkosmisk perspektiv, der hvor mennesker, dyr og planter befinder sig, ser man materien på så tæt hold, at man kan se materiens enkelte "byggesten". F.eks. udgør alle jordens mennesker tilsammen jordens hjernematerie, og det indebærer også, at hvert enkelt menneske udgør en nervecelle i jordens hjerne. Et andet eksempel kan være alle, der er med i et politisk parti. De udgør også en slags materie, og her kan man også se, hvad der holder de enkelte "partikler", dvs. menneskene, sammen. Det er den fælles idé eller deres sociale politiske længsel, der er den sammenbindende kraft i denne mellemkosmiske materie.
Vi skifter perspektiv. Nu går vi ned på partikelniveau i mikrokosmos
"Materien er altså i sin dybeste analyse en kombination af stjerner. Den er en stjernetåge, et mælkevejssystem..." skriver Martinus.4 Og her har vi et samlingspunkt med den naturvidenskab, der forsøger at udforske "stjernerne" i mikrokosmos, dvs. atom-verdenen. Fælles for både naturvidenskaben og Martinus er også, at de siger, at materien mest består af tomrum. 99,9999999999999 % af materien er tomrum ifølge materialistisk forskning. Hvorfor ser den da så fast ud? Atomfysikerne siger, det skyldes, at elektronernes hurtige bevægelser får materien til af fremstå som fast.
Materiens urform
Lad os vende tilbage til analysen af det, Martinus kalder "materiens urform". "Materiens urform er altså stjernetågen. Ud af stjernetågen skabes alt..."5 Her findes måske en forklaring på, hvorfor Martinus sammenligner atomerne med vores solsystem, selvom de repræsenterer forskellige organismetyper? (Se symbol nr. 14, Det kosmiske spiralkredsløb 1) Selvom atomerne ligger tre spiralkredsløb under os i mikrokosmos, mens solsystemet ligger to spiralkredsløb over os i kredsløbet, så har de urformen eller grundmaterialet fælles – stjernetågen. Her har vi den vigtigste beskrivelse af materien i netop dette perspektiv, dvs. "partikelperspektivet". De syv forskellige organismetyper kan da ses som organisatoriske og strukturelle principper, der ved hjælp af stjernestoffet skaber materie og universer for hhv. mikrokosmos og makrokosmos. Fælles for alle er netop, at de består af stjerner eller partikler og tomrum. Her kan det også være vigtigt at påpege, at disse syv organismetyper er underkastet perspektivprincippet – det, der er organ for os, er måske "klode" for vores celler osv. Set i det store perspektiv, "Guds perspektiv", da bliver vi i sandhed alle et "billede" af hele verdensaltet. Det lille findes i det store og det store findes i det lille.
Materie som "stjernetåge" eller "frosset lys"
Hvad er da en stjerne, f.eks. vores sol? Martinus sammenligner solen med atomkernen og jordkloden med en elektron, så ved at studere makrokosmos får vi også en forståelse af mikrokosmos. Solen er jo den store livgivende kraft for jorden med alle dens livsformer og er også den regulerende kraft for klimaet på kloden. Solen befinder sig i salighedsriget og er på vej til at inkarnere i fysisk materie. Alle levende væsner inkarnerer fra salighedsriget og alle går også gennem en ild-tilstand på deres vej mod fysisk inkarnation.
Martinus beskriver også, at det er salighedsvæsnernes ekstaseoplevelse i deres indre hukommelsesverden, der genererer den materie, som den fysiske verden er opbygget af. Det er først og fremmest de tre "første" energier, instinkt, tyngde og følelsesenergi, der ligger til grund for den fysiske materie. Specielt spændingstilstanden mellem tyngde- og følelsesenergien, "eksplosionshæmninger", som Martinus også kalder det. Man forstår her, at der kun findes "ildmaterie" eller mineralmaterie på det fysiske plan, mere eller mindre afkølet og holdt sammen af følelsesenergien. Martinus skriver: "Da "stråleformig" materie er det samme som bevidstheds- eller "sjælematerie", vil "mineralmaterien" ved denne sin tilknytning til "stråleformig" materie naturligvis få et anstrøg af denne materie. Den bliver synligt forandret, bliver synlig som selvstændigt arbejdende bevidsthedsmateriale, bliver i høj grad synlig som "levende" stof, ja, bliver det højeste eksisterende udtryk for jegets skabelse i "fysisk" materie. Det er denne skabelse, der kulminerer i jegets fremtræden i en fysisk organisme."6 Det er denne lysende mineralmaterie, der gør materien synlig for os. "Alle former for "stoffer" eller "materier" er således i realiteten et syn af "lys"", skriver Martinus.7
Atomkerner og fotoner
Einstein skrev til en ven i 1954: "Hvad er lys-kvanter? Nu om stunder tror Tom, Dick og Harry (de fleste mennesker, min anmærkning), at de ved det, men de tager fejl."1 Einstein vidste det heller ikke. Den "ildmaterie", som her er blevet beskrevet, kunne meget vel være fotoner/lyskvanter, dvs. det levende væsens inkarnation – dets elektromagnetiske bølgers overgang til at være synlig på det fysiske plan. Hvad er da forskellen mellem atomkernerne, som Martinus sammenligner med solen, og fotonerne? Martinus plejer at opfordre os til at studere tingene der, hvor vi har det rigtige perspektiv, hvor vi kan se detaljerne i en "god opløsning". Så lad os undersøge vores egen sol og dens sollys/fotoner for bedre at forstå "solene" i mikrokosmos. Vores sol udsender en elektromagnetisk bølgebevægelse, et bevidsthedsfelt, der omslutter jorden. Når denne bølgebevægelse møder et andet bevidsthedsfelt, i dette tilfælde jordklodens, men også menneskets, da skabes inkarnationsbetingelser for de fotoner, vi kalder sollys eller dagslys. Fotonerne tilhører altså en mikrokosmisk spiral, mens selve solen er et makrokosmisk væsen. Når vi overfører den viden til atomkernerne, forstår vi, at de også har et bevidsthedsfelt, der levendegør alle "planeter", dvs. elektronerne, der findes rundt om kernen.8 Når disse bølger når elektronernes bevidsthedsfelt, skabes inkarnationsbetingelser for levende væsner på deres kloder/elektroner. Når disse væsner inkarnerer, går de alle igennem "fotonstadiet" eller "soltilstanden" ved deres inkarnation på elektronerne. Også elektronerne selv går naturligvis igennem "soltilstanden" ved hver inkarnation. Fotoner vil måske også kunne være "atomkerner" set ud fra et andet perspektiv, men her ville forskerne ikke kunne opdage de partikler/elektroner, som disse kortlevende fotoner trækker til sig, da deres livslængde er for kort set fra vores perspektiv. Man ser kun lyset.
Foto: NASA
Nu vender jeg tilbage til "materiens urform" som "stjernetåge". Man kan sige, at alle partikler, der opbygger den fysiske materie, har "samme byggemateriale" – "ildmateriale" eller lys. Derefter "besættes" og struktureres denne materie af det inkarnerede væsen. Forskellen mellem atomet, elektronen, protronen, fotonen og kvarkerne findes altså i deres åndelige struktur med de talentkerner, som opbygger deres specifikke "kroppe". Selv den "makrokosmiske elektron" jordkloden består kun af "ildmaterie" eller lys set fra et vist perspektiv. Vi lever i et "hav af lys". Jeg vil understrege, at ovenstående teorier er mine egne funderinger, men de kan måske bidrage til en dybere forståelse af atomverdenen i forbindelse med Martinus' analyser.
Kvantemekanik og "kosmiske principper"
Det, der virkelig er brug for, for at kunne forstå de tilsyneladende besynderlige resultater som fysikerne får, når de studerer atomfysik, er de kosmiske principper, som Martinus viser ligger bag alt liv og endda materieskabelse. Han viser også, at det er samme love, der gælder i såvel mikrokosmos, mellemkosmos som makrokosmos. Det er igen perspektivet, der spiller fysikerne et puds, når man tror, at det er andre love, der gælder på partikelniveau.
Jeg nævnte tidligere "perspektivprincippet" som helt afgørende for forståelsen af materiens inderste væsen. Fra ét perspektiv findes disse partikler, som forskerne prøver at fange i mikrokosmos, virkelig, men fra et andet perspektiv så er de kun "energibølger der mødes". Begge de forskergrupper, som jeg tidligere har nævnt, har ret – ud fra hver sit perspektiv! Bølge-partikel dualiteten bliver også forståelig, når man indser, at partiklerne altid har et bevidsthedsfelt/en bølgeform og sommetider også et fysisk legeme/partikel, dvs., når de er inkarnerede. Men bevidsthedsfeltet eller bølgeformen er den primære struktur.
Foto: Rune Östensson
Her kommer også andre vigtige kosmiske principper ind, nemlig livsenhedsprincippet og reinkarnationsprincippet. Forskerne har ikke opdaget, at disse mikroskopiske partikler er levende væsner, der fra vores perspektiv har en enorm kort livslængde – brøkdele af sekunder. Her får vi en forklaring på Heisenbergs usikkerhedsprincip. Alt bliver meget vanskeligt at måle, når livslængden er så enorm kort. Her mener fysikerne dog, at atomet med sin atomkerne og elektroner er blevet skabt ved Big Bang, og at disse altså har næsten evig livslængde! Hvordan kan det være? Her må man formode, at det skyldes, at en "stående inkarnationsbølge" af disse elementarpartikler medfører, at det ser ud, som om de konstant er inkarnerede. Måske skyldes disse tilsyneladende stabile partikler også, at en makrokosmisk livskraft ligger bundet i atomkernerne, hvilket medfører, at dette makrokosmiske inkarnationsfelt ser så stabilt ud fra vores jordmenneskelige synsvinkel.9
Materien – en illusion
Men hvis vi går endnu dybere i vores analyse af materien, da forsvinder den helt. Med Martinus' egne ord: "... Der har aldrig nogen sinde eksisteret andet og vil aldrig nogen sinde komme til at eksistere andet end bevægelse på det fysiske plan. Der eksisterer her absolut ikke noget som helst levende væsen, stof, tid og rum. Der eksisterer således her absolut kun bevægelse. Men bevægelse kan kun finde sted i kraft af noget, der bevæges. Det er dette noget, der igennem sanserne erkendes som "stof" eller "materie"... Absolut alt, hvad der findes i verdensaltet ud over bevægelse, eksisterer i en hel anden dimension..."10
Her er det forståeligt, at de fleste mennesker vægrer sig – kan materien være en illusion? Den er jo så fast og virkelig, selvom det meste er tomrum! Det er gennem perspektivprincippet, der også kan kaldes illusionsprincippet, at vi med vores kosmiske struktur og vores sanseorganer skaber et billede af noget usynligt, der ser så fysisk ud!
Jeg vil sammenfatte denne artikel med en refleksion, hvor jeg forsøger at fange de udfordringer, man stilles overfor, når man prøver at forstå, hvad materien inderst inde består af.
En refleksion ud fra Guds perspektiv
Jeg tager fra min inderste stille kilde, skaber billeder af noget, der er
en kontrast til min evige ensomhed,
bliver til mangfoldighed
gennem forskellige perspektiver
Jeg skjuler uendeligheden i mønstre af lys,
der kan måles med fysiske sanser,
mine tanker skaber tiden
og uendelige rum,
den illusoriske faste materie
Men illusionen er virkelig, en livsnødvendighed
at give et billede af mit sande væsen.
Da er I alle spejle i min sindsstruktur,
der reflekterer mit evige – Jeg er.
Noter
- Schrödinger's Universe, Milo Wolff
- Livets Bog, bind 2, stk. 549
- Livets Bog, bind 2, stk. 477 – 480
- Bisættelse, kap. 18
- Bisættelse, kap. 22
- Livets Bog, bind 2, stk. 593
- Livets Bog, bind 2, stk. 497
- Det Evige Verdensbillede, bog 5, symbol 56
- Kosmos nr. 9-10, 2004, "Kristusprincippet"
- Livets Bog, bind 6, stk. 2340
Oversættelse: Bodil Feilberg
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige