Kosmos 2013/3 side 96
Weekendkurser og retræte i Klint
forår 2013
I foråret byder vi på følgende weekendkurser og retræte i Martinus Center i Klint.
12/4 – 14/4 Weekendkursus:
Personlig udvikling i et kosmisk perspektiv
v/ Karsten Jensen og Ole Therkelsen
På dette kursus vil vi beskæftige os med forskellige aspekter af den personlige udviklingsproces, som følelse, intelligens, seksualitet og kreativitet, ud fra spørgsmålet: "Hvilken betydning har lidelseserfaringer, videnskab og det gode eksempel for udviklingen af vores bevidsthed?"
25/4 – 28/4 3-dages kursus:
Balance i livet
v/ Sören Grind og Solveig Langkilde
Vi lever i en tid med store forandringer og udfordringer. Men hvordan takler vi disse udfordringer? Den åndelige videnskab tilbyder en kosmisk kemi, en lære om vores mentale energier, som giver os viden om, og redskaber til, at blive herre i vores eget indre og ikke tabe fodfæstet ved de forskellige pres fra omverdenen. Ved hjælp af selverkendelse og et udviklet gudsforhold vokser vores mentale stabilitet og frihed.
17/5 – 20/5 3-dages retræte:
Mit indre liv
v/ Eigil Kristensen og Lene Jeppesen
Hvad sker der i mit indre liv? Har jeg balance i min hverdag og i mit liv i det hele taget? Længes jeg efter en mere bevidst kontakt med Guddommen, mig selv, min krop eller mine medmennesker? Vi trækker os tilbage fra hverdagen for en stund og forsøger gennem foredrag, refleksion, gensidig dialog og inspiration at forstå os selv og "livets tale".
31/5 – 2/6 Weekendkursus:
Bevidsthedens mysterium
v/ Anne Külper, Rune Östensson og Karsten Jensen
Inden for den almindelige videnskab betragtes bevidstheden som et mysterium. Martinus har udførligt analyseret begrebet bevidsthed, og ud fra disse analyser udforsker vi i denne weekend bevidsthedens mysterium. Vi kommer ind på emner som forbindelsen mellem krop og sjæl, meditation, bøn, tankens kraft og vores evige åndelige struktur.
Varmt Velkommen!
Se detaljeret beskrivelse af kurserne, ankomsttider,
priser og andre oplysninger på martinus.dk.
Tilmelding til 38 38 01 00