Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Har du nogensinde prøvet at være forelsket? Hvis du har, så tænk på det med glæde og taknemmelighed, for det er en tilstand, som lidt efter lidt vil forsvinde til fordel for et mere nøgternt syn på denne "parringskærlighed", som Martinus kalder det. Forelskelse er som et stof, et narkotikum, og når stoffet ikke længere er tilgængeligt, vil du få abstinenssymptomer. Akkurat som var det heroin eller kokain. Derfor er det en katastrofe, hvis din elskede bliver træt af dig eller finder en anden. Så vil du mærke et frygteligt had flamme op i dig, og den ellers så højt besungne kærlighed bliver til dødbringende jalousi. Var det så kærlighed? Det lignede jo, men nej, det var et "stof", som gjorde dig afhængig. Men et smart stof, der måske fik dig og din elskede til at sætte et barn i verden, som kunne forny den brudte cyklus med forelskelse og formering, når barnet kom i den kønsmodne alder.

Således, kære læser, er verden indrettet. Den er til for at holde din slægt i live langt ud over længden på dit eget liv fra fødsel til død. Men nu er tiden inde til at træde ud af denne cyklus, som er lagt ned over alle levende væsener her på kloden, på planter, dyr og mennesker. Tiden er inde til, at du gennemskuer, hvilke rænker tilværelsen har lagt for dig. Tiden er inde til, at du vågner op til en ny bevidsthed om kærligheden som noget helt andet end hormoner og kirtelfunktioner. Ja, noget helt andet end tiltrækning mod smukke legemer. Du vil opleve en kærlighed til alt levende og til mennesker af begge køn. En kærlighed, der gør naturen hellig og får dig til at forstå din egen rolle og dit eget ansvar for at give både mennesker, dyr og planter – ja, selv sten og klipper – noget af den bevidsthed, du nu selv som et overskud kan øse af. Du vil opleve at kunne se Guds kærlighed i selv det grimmeste væsen. Du vil se det lille lys glimte et sted bag denne maske.

Dette lys er den rigtige kærlighed, som du nu vil opsøge, og som vil gøre dig ulykkelig i dit gamle parforhold, hvis ikke din partner er lige så bevidst som du. Derfor taler Martinus om de ulykkelige ægteskaber i sin artikel på de næste sider. Han kalder det en zone, for hvad Martinus skriver om her, er i forandring. Derfor kan det være svært at finde sig selv i disse ændrede livsvilkår, og derfor er Martinus kommet for at hjælpe og vejlede os, så vi kan genkende forelskelsens symptomer og forstå, at de er på retur til fordel for en ny og meget større bevidsthed, som han kalder kosmisk bevidsthed, fordi den netop omfatter alt levende på jorden. Langt er du nået i retning af denne bevidsthedens dæmring og opvågning til et nyt eventyr, og det er dette eventyr, du vil få fortalt på de næste sider. Det handler om dig – ja, du er selve hovedpersonen, det er dig, Martinus taler til. Hører du godt efter, vil du opleve, at du kender og genkender det hele inde i dig selv. Du kunne bare ikke komme på det, fordi du manglede et sprog og en større sammenhæng at sætte din egen personlige historie ind i. Men den får du nu, og den er et eventyr, akkurat ligesom alle andre eventyr. Men det er ikke en analogi, det er en realistisk beskrivelse. Tænk, at det kan lade sig gøre! – Jeg forstår det ikke selv, men sådan er det altså. Det er bare at læse og læse og læse ...

Billedet på forsiden: Repræsentanter for den gamle kærlighed.