Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2013/7 side 194
Kommentar
Sommer var det ...
Kære læser! På næste side finder du fjerde og sidste del af Martinus' beretning om din og min lange rejse gennem mineral, plante og dyrerige. Undervejs har vi delt mange oplevelser, dramatiske episoder, som Martinus kalder mosesepoken, dommedagsepoken og kristusepoken – ja, det er faktisk dér i alle tre epoker på samme tid, vi lige nu befinder os, og det kan du nemt få bekræftet ved at høre tv-avisen, der sender døgnet rundt med "breaking-news". Det lyder vældig dramatisk, og er det også for de folk, der udsættes for krig og ulykker, terror og mordtrusler. Men du og jeg kan så lige nu finde roen og freden ved at læse om noget, der bærer langt ud over vores egen tid og ind i en fremtid, hvor alle disse dramatiske oplevelser kommer til at danne den nødvendige forudsætning for det vidunderlige samfund, der bliver resultatet af det, og som vi i det små allerede nu kan begynde at realisere. Ja, det er netop det, Martinus gerne vil inspirere os til. Om alt dette og mere til handler den første af de to artikler af Martinus, som vi bringer i dette nummer.
Hvis du spørger mig, hvad den næste artikel handler om, så kommer jeg i tanker om en sætning af forfatteren J.P. Jacobsen, og den lyder sådan: "Sommer var det, midt på dagen, i et hjørne af hegnet." For det er en artikel, der emmer af sommerstemning på samme måde som en af disse varme stunder, hvor alting i et hjørne af naturen ånder lykke og fred. Det er nemlig den tale, Martinus holdt, da han fyldte 60 år og stod foran en større forsamling af mennesker og lod hjertet flyde over af taknemmelighed for al den hjælp og lykke, som livet havde givet ham og hans sag. Det er også en tale, der fortæller os, hvordan livet tager sig ud for mennesker som Martinus, der befinder sig i den kosmiske bevidsthedssfære. Her ånder alt fred ligesom på en stille sommerdag, hvor insekterne summer og solen kaster et varmt og gyldent skær over stort og småt. Her er ingen af de fordomme og utilfredse miner, som vores egen verden ellers er så rig på. Her er alt dette trukket til side som et slør eller forhæng, og man forstår umiddelbart, at naturen er det bedste bevis på, at Gud er til og alt er såre godt. Så er du interesseret i at høre mere om kosmisk bevidsthed, kære læser, så lad dig opfylde af de følelser og det gyldne lys, som her stråler ud mod dig.
Som altid vil du også finde andre artikler i bladet, og de er alle gode eksempler på folk, som føler sig inspireret af det store verdenspanorama, som Martinus spænder ud. Du får lejlighed til bl.a. at høre, hvad Martinus siger om de mennesker, vi kalder "evnesvage"; hvor kommer de fra, og hvor går de hen? Og hvad har kærlighed med sandhed at gøre? Ja, nu vil jeg ikke remse det hele op, men blot slutte med at nævne en oversigt, der viser, hvor stor en mangfoldighed af folkeslag, der allerede nu har adgang til at læse Martinus på deres eget sprog. Stille og roligt lægges grunden til det kæmpearbejde, der er forbundet med at gøre Martinus' verdensbillede til en international videnskab, som alle har adgang til at lære nærmere at kende.
Søren Hahn
Billedet på forsiden: Sommer var det, midt på dagen, i et hjørne af hegnet.