Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!" – Men Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskebørnene byggede, og han sagde: "Se, de er ét folk og har alle ét tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem; lad os derfor stige ned og forvirre deres tungemål der, så de ikke forstår hverandres tungemål!" – Da spredte Herren dem fra det sted ud over hele jorden, og de opgav at bygge byen. Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede Herren al jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ud over hele jorden (1. Mos. 11,4-11,9).

I virkeligheden blev sprogene jo ikke pludseligt lavet om, som i Bibelens symbolske fortælling, men efterhånden som menneskene spredte sig ud over hele kloden og levede isoleret i forhold til hinanden, fik de jo helt naturligt deres egne erfaringer, deres egne ideer, deres egne udtryksmåder og dermed også deres eget sprog. På denne måde opstod der mange isolerede sprog, som styrkede flokmentaliteten og nationalitetsfølelsen. Men i dag er det en stor gene ikke at kunne forstå fremmede sprog, og menneskene søger at løse problemet ved at lære de store nationale sprog, der er mest udbredt; men det er ikke nok til at løse problemet.

Den dag i dag står "Babel" eller "Babelstårnet" som et symbol på den store sprogforvirring, der på det internationale plan stadig hersker her på jorden.

Det ville være en uretfærdig eller partisk løsning med engelsk som verdenssprog. Hvis engelsk blev verdenssproget, ville jordens øvrige befolkning blive påtvunget engelsk og amerikansk kultur. Engelsktalende personer ville meget nemt kunne få arbejde som sekretærer, oversættere og sproglærere, mens skatteydere i andre lande må betale milliarder i skat til skolevæsen og engelsklærere, for at deres børn kan lære engelsk.

I dag fungerer engelsk som et internationalt hjælpesprog, og det har den fordel for esperanto, at alle jordens folk efterhånden lærer sig det samme alfabet og mange af de samme latinske ord, som findes både i engelsk og esperanto. Således er den nuværende udbredelse af det engelske sprog en stor hjælp og fordel for esperanto. Engelsk er i virkeligheden ikke en konkurrent, men derimod en hjælpemotor for esperanto som verdenssprog!

Selv om alle jordens mennesker en dag skulle komme til at tale engelsk, ville det alligevel kunne betale sig at skifte til esperanto, trods overgangsbesværligheder. Det koster så meget tid at lære sig de mange, kosmisk set værdiløse, uregelmæssigheder og ulogiske elementer i det engelske sprog, at det med tanke på de kommende århundreders skolebørn ville kunne betale sig helt at skifte til esperanto, som er et fuldkomment sprog. Esperanto er analogt med det fuldkomne 10-talssystem, der ikke kan forbedres. Hvis man forestillede sig, at alle mennesker på kloden anvendte det samme talsystem, romertallene, ville det af hensyn til de fremtidige slægter kunne betale sig at skifte fra romertallene til vort nuværende fuldkomne talsystem med nullet – også selv om det ville give lidt ekstra besvær i overgangsperioden.

Mange danskere er ivrige tilhængere af, at engelsk bliver verdenssprog, men her må man jo huske på, at det er en fordel for danskerne, fordi dansk ligger så tæt op ad engelsk. Det er helt anderledes svært for russere og kinesere at lære sig engelsk. Men selv en dansker ville ikke efter ti års engelskstudier kunne oversætte en bog ordentligt fra dansk til engelsk.

Begrebet "lighed" spiller en meget stor rolle inden for hele problematikken omkring et fælles verdenssprog. Som sagt er det en uretfærdig og partisk løsning at vælge et nationalt sprog til verdenssprog, men dertil kommer, at de nationale sprog, der har fået størst udbredelse i verden, har fået det i kraft af, at en stormagt med aggression, krig og erobringer har undertvunget andre folk. Fik latin ikke udbredelse pga. romerrigets militarisme og imperialisme? – Har spansk og engelsk ikke fået stor udbredelse på samme måde? – Esperanto vil derimod blive udbredt på frivillig og idealistisk basis af folk, der går ind for fred, lighed og venskab.

Dette verdenssprog vil erstatte alle eksisterende nationalsprog, og derved vil fænomenet oversættelser endegyldigt blive afskaffet, hvorefter man i hele verden vil opleve den store glæde, at alle kan forstå alle. De nationale sprog i verden vil uddø naturligt, ganske langsomt og gradvist, ligesom de forskellige dialekter er ved at uddø i Danmark.

Mange synes, at det er da en forfærdelig tanke, at de nationale sprog og dialekter skulle uddø, men tænk på de tusindvis af sprog, som allerede er uddøde! – Hvor mange forskellige sprog har vi ikke talt under udviklingens forløb, som stenaldermennesker, primitive naturmennesker, abemennesker, aber, bavianer og hunde? – Hvorfor og hvordan skulle alle disse primitive og ufuldkomne sprog bevares i arkiver her i vor fysiske verden? – Til hvilken nytte skulle man fylde det ene arkiv efter det andet, det ene hus efter det andet med registreringer af al den primitive tale og al den gøen?

Martinus svarer: "I Skandinavien behøver vi ikke at være bange, men der vil jo være krige. Krigene vil ikke høre op, før menneskene bliver militærnægtere. Dem er der mange af allerede nu, men der er også mange, der endnu ikke vil være det. Der venter to store verdenskrige. Jeg mener, at i løbet af 500 år vil krigene være forbi, og så vil mange lande være forenede – i FN og lignende. Landene bliver mere og mere forenede, og til sidst bliver verden én stat. Før kan der slet ikke blive fred i verden, og før kan der ikke blive den rigtige administration. Når verden bliver én stat, bliver der ét sprog, og så bliver det meget, meget lettere, når man ikke behøver alle disse oversættelser. Masser af tid bliver vundet, når alle forstår alle" (Kosmos nr. 7, 2009).

Ifølge Martinus er jordkloden et levende væsen under udvikling – i lighed med utallige andre planeter i verdensrummet. Planeter udvikler sig ligesom mennesker, og ligesom man kan sige, at når ethvert barn er to år, er det modent til at lære at tale, således vil der også for ethvert klodevæsen være en bestemt alder eller et bestemt udviklingstrin, hvor det er modent til at lære at tale rent, hvilket vil sige, at alle planetens mennesker vil komme til at tale det samme sprog.

I ethvert klodevæsens udvikling mod fuldkommenhed vil dets samlede, fuldkomne menneskehed således på et eller andet tidspunkt komme til at tale et fælles, fuldkomment verdenssprog. Selv om engelsk allerede fungerer som et internationalt hjælpesprog, vil det ikke blive den sluttelige løsning på sprogproblemet på denne klode, lige så lidt som et andet ufuldkomment nationalsprog kan blive verdenssprog på en anden klode med en fuldkommen menneskehed.

Martinus siger, at fuldkomne mennesker lader sig ikke nøje med et ufuldkomment sprog, de vil have et fuldkomment verdenssprog.

Med dannelsen af EU og FN og med den omsiggribende globalisering eller internationalisering ser vi, hvordan dette nye verdensrige allerede viser sig at være under skabelse. I 1932 skriver Martinus, at "Folkenes Forbund", som blev oprettet i 1920 lige efter 1. verdenskrig, kun er at betragte som et allerførste foster til dannelsen af en verdensøvrighed og en verdensret (Livets Bog, bind 1, stk. 98-101).

Dannelsen af en rigtig international verdensøvrighed vil blive en realitet her på kloden om cirka 500 år. Mange tror, at esperanto er slået fejl eller mislykket, fordi man måske lige nu ikke hører så meget om det, men her må man regne med, at det nok vil vare 200-300 år, før esperanto kommer til at spille en større international rolle, og måske 500 år før det er blevet verdensstatens officielle sprog. Om et par tusind år må man nok regne med, at de nationale sprog er ved at dø ud, ligesom de forskellige dialekter i Danmark nu er ved at dø ud. Når verden bliver én stat, bliver der ét sprog, og så vil man vinde megen tid, fordi man ikke behøver alle disse oversættelser.

Det, der skal være af stor holdbarhed, må vokse langsomt ligesom egetræet, mente Martinus. Den hurtigt voksende bønnestage holder ikke så længe som egetræet, der kan blive over 500 år gammel. Ligesom en kimplante hos egen vokser både esperantoen og kosmologien ganske langsomt og sikkert frem her på jordkloden. Sammenligner man med kristendommens fremvækst i den første tid efter Jesus, ser man også, at det varede flere århundreder, inden kristendommen nåede frem til at blive statsreligion blot i et par enkelte lande.

Set ud fra denne synsvinkel er der store og langtrækkende perspektiver for det internationale sprog esperanto.