Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Dette nummer af bladet handler om noget, som min genbo garanteret ikke tror på, nemlig ånd. Og slet ikke, hvis jeg kalder det "Helligånd". Og skal man tage hans parti, så kunne man jo også spørge, hvad det er for en overtro, der har lagt sit tykke middelaldermørke over dette blad Kosmos med samt dets begejstrede og trofaste abonnenter. Men tag det roligt, kære læser. Det fortæller dig bare, at verden savner en nutidig forklaring på, hvad ånd og Helligånd er. Og det er ikke svært. Ånd er bare et andet ord for "stof", og uden stof var verden ikke til. Der er fast stof, og der er flydende stof, og der er stof i form af røg og damp. Endelig er der også det "stof", som for eksempel kan dannes i en atomreaktor, nemlig stråler og bølger.

Men du behøver ikke at gå ind for atomenergi for at have med stråler og bølger at gøre, for dine tanker og følelser er også stråler og bølger. Men så kunne du jo spørge, hvad forskel der er på almindelig ånd og Helligånd. Det lyder jo, som om Helligånd er finere end ånd, og det er den også. Helligånd er forbundet med en stilhed inde i dig selv, som du måske knap nok kender, fordi du har en tendens til at galopere forbi den i fuld fart. Mange mennesker er bange for stilheden, og derfor kaster de sig over så det ene og så det andet, som de synes er vigtigt. De haster rastløst af sted og frygter det stille sind, som Helligånden er.

Men vil du læse Martinus, så må du være stille, for uden stilhed ingen Helligånd, og det er netop den, du møder i dette blad. Artiklen på næste side er skrevet af et menneske, som var ekspert i Helligånden. Han levede i den, når det passede ham, ligesom han kunne slå over på sin prosaiske hverdags ånd, når det var den, han havde brug for. Men her i dette blad, kære læser, træder du ind i det allerhelligste, hvor du får lejlighed til at være sammen med Martinus i den hellige afdeling af begrebet ånd. Vær derfor stille og lyt, for det er evigheden og uendeligheden, der taler til dig gennem Martinus, når du læser hans artikel på de næste sider.

Og skulle du blive så inspireret, at du ikke kan holde op med at læse, så vil du se, at bladets øvrige artikler lyser af den samme ånd. Tænk, hvis min genbo vidste, at jeg skriver til dig om disse ting. Men nej, det ved han ikke, for vi taler om stjerner og astronomi, som vi begge interesserer os for. Han skulle bare vide, at når han kigger på disse fjerne himmellegemer, så er det ånd, han kigger på. Det er levende væsener gennemsyret af den samme pulserende ånd, som får ham til at iagttage og undres. Og tro ikke, at evnen til at betages over skaberværket nogen sinde går tabt. Den er alfa og omega for vores ukuelige ånd.

Billedet på forsiden: Helligånden symboliseres ofte med en hvid due. Et fredeligt og godmodigt dyr, der minder os om det sindelag, vi i vores bedste stunder selv kan være i.