Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Pointen i Martinus' artikel på de næste sider er enkel: Der er i hele den vide verden kun to former for oplevelse: Den du har af dig selv, og den du har af Guddommen. Tager du for eksempel til Paris og får øje på Eiffeltårnet, så er det Guddommen, du kigger på, og alt det andet uden om – boulevarderne, trafikken, menneskene og deres hunde og katte og potteplanter – også det er Guddommen. Derfor behøver du ikke at tage til Paris for at opleve Guddommen, for du finder ham/hende overalt – ja, du kan slet ikke undgå det.

Men er det særlig praktisk at forenkle sit verdenssyn på den måde? – Tja, om du nu kan lide det eller ej, så er det sådan, vi alle sammen engang vil betragte verden. Det er sådan, Martinus betragter den, mens du og jeg nok har en tendens til at fortabe os mere i detaljerne og gøre et stort nummer ud af dem. Det er jo også sådan, naturvidenskabens folk elsker og ærer Guddommen, for selvfølgelig er det Guddommen, de interesserer sig for, de ved det bare ikke selv. Men i virkeligheden er alle mennesker kolossalt optaget af Guddommen – ja, de er religiøse ud over alle grænser. Hvis du for eksempel nyder en kop kaffe, så er det Guddommen, du nyder, og glæder du dig over et smukt landskab eller synes, at operabygningen i Sydney er vældig flot, så værsgo – det er Guddommen det hele. Og finder du noget grimt og noget, der virkelig generer og irriterer dig, så for min skyld ingen alarm, for også det er Guddommen.

Mange mennesker må have en anelse om alt dette, skønt de ikke ved det. Men det kommer frem, ligesom når der slipper damp ud under låget på en gryde med kartofler, der er kommet godt i kog. Det siver ud, som når folk for eksempel taler om en retfærdig skæbne. Hvor skulle den retfærdighed dog komme fra, hvis ikke fra Guddommen? Ja, selv dyrene anråber Guddommen i deres angstskrig, når de overfaldes og dræbes, fortæller Martinus. Det er den første primitive bøn, og herfra går vejen frem mod det kosmisk bevidste menneske, der taler med Guddommen, som man taler med sin næste.

Ja, sådan er det fat med dig og mig og Guddommen, og det kan du læse meget mere om i Martinus' artikel på de følgende sider. Læg også mærke til, hvor fint Rune Östensson længere inde i bladet tager tråden op med sin beretning om det faste punkts videnskab, ligesom Torben Hedegaard med sin fortælling om kloden, der har feber, i virkeligheden taler om det samme. Det drejer sig alt sammen om Guddommen, det er den mere eller mindre skjulte dagsorden for alting, og det handler dette nummer af bladet om.

Billedet på forsiden: Selvfølgelig skal du til Paris for at finde Eiffeltårnet, men Guddommen finder du overalt.