Ældre Kosmos og Kontaktbreve

At leve er at opleve. Mere enkelt kan det ikke siges.

Vi har oplevelser, "der strækker sig fra de mest frygtelige former for ubehag til de mest vidunderlige og strålende former for behag. Denne gigantiske kraftorganisation kan altså lige så let påvirke individet rædselsfuldt og frygteligt, som den kan påvirke det behageligt eller lykkeligt, og er således en i lige grad medvirkende faktor i såvel skabelsen af en lykkelig som ulykkelig skæbne for individet". (Livets Bog, bind 1, stk. 3)

Derfor stræber vi – bevidst som ubevidst – efter det, vi i forvejen har oplevet som lykke. Har man fx oplevet megen armod og fattigdom, ser man penge som lykken eller det, man stræber efter. Men som mange fattige, der er kommet til rigdom, har erfaret, blev de ikke lykkeligere af den grund. Heri er der intet nyt. Lykkebegrebet har langt større og dybere perspektiver.

Martinus fortæller også, hvorledes livet er opbygget, og forklarer dets dynamik. Helt enkelt: livet er evigt, det har en mening, og det er retfærdigt på alle dets niveauer.

I dette svar indgår også, hvilke betingelser, forhold, love og omstændigheder, der som virkninger skaber det behagelige og i denne sammenhæng: lykketilstande. Og svaret er ubetinget næstekærlighed, uanset om det er til væsenerne i mikro-, mellem- eller makrokosmos. Livets grundtone er kærlighed, og vi er selv den inderste årsag til det ubehagelige, der rammer os. Og naturligvis er det ikke lykke at opleve det ubehagelige, men det er forudsætningen for at kunne opleve det behagelige, dvs. for lykkefølelsen.

Hvad der gør os lykkelige, er som nævnt individuelt. Og vejen til denne tilstand er brolagt med ubehagelige oplevelser, men jo støre respekt, kærlig adfærd og handling, man udviser for alt levende i stort og småt, dvs. uanset hvilket kosmos, desto mere lykke.

Om lykke ud fra den viden, vi har fra Martinus, kan man derfor opsummere, at den først og fremmest og grundlæggende har rod i svaret på spørgsmålet: Hvem er livet? Og som en hjælp til at vide, om en oplevelse anslår livets grundtone, eller om man er på den rette plads i tilværelsen, skriver Martinus:

"... oplevelsen eller sansningen sender en strøm af varmebølger, en strøm af livskraft eller energi, en strøm af idéer, en strøm af længsel efter at repræsentere en større fuldkommenhed, en strøm af håb og tro på Forsynet eller Faderen, en strøm af guddommelig tilfredshed, harmoni og lykke, en uimodståelig kærlighedstrang eller forøget evne til at elske alt og alle gennem det pågældende væsen. Der hvor det er i forbindelse med én eller flere af disse strømme, der er dets rette plads i tilværelsen." (Livets Bog, bind 1, stk. 17).