Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Gør Martinus os klogere? Både ja og nej. Nej, fordi han ikke kan overbevise os om noget, vi ikke – dybest set – ved i forvejen. Og ja, fordi han giver os et sprog, så vi kan finde ud af, hvad det i grunden er, vi – dybest set – ved i forvejen. På den måde bringer Martinus på én gang kendt og ukendt viden frem i lyset. Sagen er jo, at livet har lært os en masse, som vi ikke altid har gjort os klart. Måske har vi aldrig haft brug for et bestemt sæt erfaringer, men en dag får vi det, og så ved vi godt, hvad vi skal gøre – eller rettere, vi føler det.

Lad os tage et eksempel. Kan vi nænne at slå en flue ihjel? Kan vi nænne at såre et andet menneske? Kan vi nænne at dræbe det? Hvad kan vi nænne? Vi ved det udmærket, når spørgsmålet melder sig, men det er alt sammen noget, vi føler. Derfor er det let at komme i tvivl om sin egen dømmekraft. Vi mangler ganske enkelt en forklaring, der fortæller os, hvorfor vi føler, som vi gør.

Og det er netop det, Martinus giver os. Han forklarer os, hvor vi har vores følelser fra, og han kan tilmed retfærdiggøre dem med en storstilet teori om udvikling og udødelighed. Et verdensbillede, der gør det hele levende og forståeligt og får alting til at falde på plads. Mange har oplevet det som et personligt gennembrud. Et lys i mørket.

Lyder det stort? – Men det er det også. Det er et kolossalt overblik, som ikke bare bekræfter os i det, vi inderst inde vidste i forvejen, men også hjælper os til at genopdage denne glemte viden og ikke blive usikre, hvis alle andre føler noget andet end vi. De slår måske fluen ihjel, de sårer måske et andet menneske. De nænner at gøre det, vi ikke nænner. Og Martinus forklarer, hvorfor der er denne forskel på os mennesker. Derfor mente han, at det var en stor fordel at kende hans verdensbillede, og han formulerede det i Livets Bog, bind 7, stk. 2524, på følgende måde:

"Selv om væsenet er begyndt at blive et humant væsen, kan det ikke straks ved egen hjælp tilegne sig kosmisk viden eller oplysninger om, hvor meget denne dets humane indstilling og væremåde er i virkelig logisk eller videnskabelig kontakt med livets kosmiske mening. Og her er det, at det bliver modtageligt for åndsvidenskaben eller livets kosmiske analyser. Og det er disse mennesker verden over, vi her igennem dette værk med livets kosmiske analyser kan hjælpe og give dem verdensbilledets kosmiske analyser i en for deres intelligens tilpasset form. Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning, således som Gud åbenbarer den igennem verdensaltets struktur. Derved bliver de både i bevidsthed og væremåde efterhånden gjort modtagelige for "kosmiske glimt" for endelig tilsidst at opleve den totale, kosmiske bevidsthed som en permanent mental struktur, i hvilken de er ét med Guddommen, uendeligheden og evigheden."