Kosmos 2013/10 side 318
Nyt infohæfte: Introduktion til et nyt virkelighedsbillede
Per Bruus-Jensen har i september 2013 udgivet et 28-siders informationshæfte med hovedtitel som anført i overskriften. Undertitlen er: Om verden og virkeligheden som den i 1921 kom til syne i den danske mystiker Martinus' erkendelser. Hovedparten af hæftet omhandler "Virkelighedslæren i Martinus Kosmologi". Derefter bringes en "Introduktion til Martinus og hans baggrund som moderne mystiker".
Hæftet er primært skrevet som respons på et ønske fra en amerikansk fysiker, der gerne i kort form ville vide, hvad Martinus stod for. Teksten henvender sig derfor især til den akademiske verden samt til den kategori af mennesker, som Martinus kaldte de humane materialister. Hæftes påregnes oversat til engelsk og udgivet på dette sprog i 2014.
En detalje: Det nye, avancerede forskningsområde bio-genetik behandles og sættes i relation til Martinus' analyser af talentkerneprincippet. (Epi-genetikken omhandler især gen-ekspressionen; bl.a. det forhold, at gener kan "tændes" eller "slukkes".)
Interesserede kan rekvirere gratis eksemplarer hos forfatterens forlag, Nordisk Impuls (Brogårdsparken 9, 6920 Videbæk, tlf. 97 38 17 00). Eventuelt via hjemmesiden: www.nordisk-impuls.dk – eller e-mail: mail@nordisk-impuls.dk.
Knud Højgaard
Dansk Livets Bog, bind 1, som e-bog
Nu er første bind af Livets Bog på dansk også udgivet som e-bog. Bogen distribueres via Publizon til en lang række danske e-bogsforhandlere på nettet. Bogens vejledende pris er 150 kr, og den vil også kunne købes i Instituttets egen netboghandel om kort tid. De følgende bind af Livets Bog og de øvrige Martinus-bøger vil også blive lavet som e-bøger, når de genudgives i de kommende år. E-bøger på engelsk og spansk kan købes hos amazon.com.
Martinus Institut
Aktivitetskalender for Martinus Institut foråret 2014
Lørdag d. 11. januar kl. 15-17
Foredrag: Livet efter livet
Alex Riel
Lørdag d. 25. januar kl. 15-17
Foredrag: Kreativitet og livskunst
Ole Therkelsen
Lørdag d. 1. februar kl. 13-16
Seminar: Introduktion til Martinus Åndsvidenskab
Søren Olsen og Tryggvi Gudmundsson
Lørdag d. 8. februar kl. 15-17
Foredrag: Samvittigheden – nutidsmenneskets kompas
Lene Jeppesen
Lørdag d. 22. februar kl. 15-17
Foredrag: Kosmisk coaching
Solveig Langkilde
Lørdag d. 8. marts kl. 15-17
Foredrag: Vores liv er vores relationer
Sören Grind
Lørdag d. 22. marts kl. 15-17
Foredrag: Meditation – ifølge Martinus
Søren Olsen
Lørdag d. 5. april kl. 15-17
Foredrag: Fysisk og åndelig næring
Lene Jeppesen
Foredragene hver anden lørdag kl. 15-17 koster 70 kr. inkl. kaffe og te i pausen mellem foredraget og den efterfølgende spørgetime. Lørdagsseminaret koster 125 kr. inkl. kaffe og te.