Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Jeg har netop afleveret en genopladelig boremaskine og en nedslidt symaskine på genbrugsstationen. Selvom jeg er en, der passer rigtig godt på tingene, så kan jeg ikke i længden undgå virkningen af "tidens tand". Jeg er også blevet en ældre herre og kan her og der mærke, at "tidens tand" minsandten også har gnavet i min krop. Kroppen bliver ældre og med tiden mindre funktionsdygtig fuldstændig ligesom alle de ting, vi omgiver os med. Kroppen skal også en dag køres på genbrugsstationen / kirkegården, hvad man naturnødvendigt må have familie, venner og en bedemand til at tage sig af.

Da det ved læsning af Livets Bog stod mig fuldstændig klart, at det er helt logisk at sammenligne min organisme med f.eks. en boremaskine eller symaskine, mærkede jeg en jubel inden i. Nogle vil sikkert kalde en sådan sammenligning ufølsom og meningsløs. Der må trods alt være en forskel på at skille sig af med sin boremaskine og så sin organisme! Indrømmet – helt klart! Det bliver givet en noget anden oplevelse, når jeg til sin tid skal skille mig af med min organisme. Det er ikke sikkert, det bliver så nemt og smertefrit som at skilles fra ting. Det er selvsagt en anden og mere intim organisk og psykisk proces at skille sig fra den krop, som jeg skabte i "mors mave" og siden efter fødslen udviklede gennem barndommen til ungdom, manddom og alderdom. Men princippet er det samme – ting og organismer er skabte!

I Martinus' åndsvidenskab handler det om at arbejde sig helt i bund med principperne. At analysere sig ind til kernen i det, som vi gennem vores sanser oplever. Med vores fysiske sanser kan man kun se tilværelsens overflade. Det sansede skal bearbejdes af vores ånd for at give mening. Efterhånden som denne vores ånd udvikler sig – og det gør den uafvendeligt hos alle – så vil det med tiden gå op for alle, at boremaskiner såvel som symaskiner og organismer tilhører den skabte del af virkeligheden. Med en sådan erkendelse har man fået skovlen under noget overordentligt væsentligt i tilværelsen. For det, man kommer ind til, når man har "gravet" det skabte væk, er selve "den levende" – skaberen og opleveren. Den der bruger og vedligeholder redskaber af enhver art, indtil de er uanvendelige og dør. Skaberen lever videre og bærer de erfaringer med sig, som omgang med redskaberne gav.

Vi, der studerer Martinus' Det Tredje Testamente, opfatter dette værk som en fantastisk fødselshjælper til at bryde igennem til virkeligheden. De to artikler af Martinus i dette nummer af Kosmos er murbrækkere på helt grundlæggende områder i vores selvforståelse. Alle artikler i dette blad, ja alle artikler, der nogensinde er trykt i Kosmos, dette blad der i relativ ubemærkethed har eksisteret i 80 år, handler om at afsløre virkeligheden bag det, vores sanser umiddelbart fortæller os. En ny virkelighedsopfattelse! En ny selvforståelse! En afsløring af at det hele livssceneri medvirker til en konstant omskabelse af ånden til noget smukkere og lysere.