Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"En dykker ved Great Barrier Reef i Australien så et usædvanligt syn, da han på vej op fra et 18 meter dybt dyk hørte en underlig lyd. Lyden stammede fra en læbefisk, der havde taget en hjertemusling i munden og var svømmet hen til en stor blotlagt klippe på havbunden. I løbet af de næste 75 sekunder havde dykkeren held til at tage en serie fotos, der dokumenterer, hvad der dernæst skete. Fisken vendte sig om på siden og bankede så muslingen ned i klippen med nogle kraftige slag med hovedet. Efter flere slag gik der hul på skallen, så fisken kunne få fat i de spiselige dele.

Ifølge havbiologer fra bl.a. Central Queensland University i Australien er dette måske det første sikre bevis på, at fisk kan anvende redskaber." (Illustreret Videnskab nr. 6-2012)

Næsten samtidigt med dette kunne også forskere, som dykkede ved Palau i Stillehavet, filme en anden læbefisk, der gravede en musling op af havbunden og efterfølgende slog den mod en sten for at bryde skallen. Denne film kan ses på linket sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=406&artikel=4720907

I lang tid har naturvidenskaben ment, at en afgørende forskel mellem mennesker og dyr er den, at mennesker – til forskel fra dyrerigets øvrige indbyggere – anvender redskaber som hjælpemidler for at udføre forskellige opgaver. Den, som først modbeviste denne traditionelt accepterede "sandhed", var den berømte adfærdsforsker Jane Goodall, som var den første, der iagttog brugen af redskaber hos chimpanser. Hendes definition på en "redskabskultur" er denne:

"Brugen af et ydre objekt som en funktionel udvidelse af hånden eller munden til opnåelse af et øjeblikkeligt formål".

Det har nu vist sig, at det ikke kun er de håndbærende dyrearter som f.eks. chimpanser og andre menneskeaber, der har udviklet en sådan "redskabskultur". Visse fugle har f.eks. vist sig at være avancerede redskabsbrugere (se evt. artiklen "Intelligensudvikling – hos mennesker og dyr", Kosmos nr. 9-10, 2004), og det seneste er altså, at der nu er ført bevis for, at der også findes fisk, som må henføres til redskabsbrugernes eksklusive familie. Dette er uden tvivl mere sensationelt end fuglene, eftersom fisk længe har været anset som værende bevidsthedsmæssigt mere primitive end både pattedyr og fugle. Tidligere blev de betragtet som så ubevidste, at de knap nok kunne føle smerte (men den fordom er nu blevet modbevist). Se f.eks. www.slu.se/sv/om-slu/fristaende-sidor/aktuellt/alla-nyheter/2011/6/slu-rapport-fiskar-kan-kanna-smarta-och-uppleva-lidande.

Hvem ville tro, at fisk kunne skabe så fantastiske og geometrisk perfekte "korncirkler" på havbunden? Det kunne tyde på, at der sandsynligvis er flere begavede og udviklede fisk, end vi tidligere har troet (også selvom formålet med disse opsigtsvækkende geometriske manifestationer primært er af instinktiv natur i parringsdriftens og forplantningens tjeneste). I forklaringen til symbol 29 i Det Evige Verdensbillede, bog 3, skriver Martinus, at der findes egne "kosmiske udviklingsbaner" for "mange fiskearter og havdyr, som nu forekommer i dybet". Martinus-citatet lyder i sin helhed sådan:

"Foruden jordmenneskehedens kosmiske livsbane forekommer der også andre sådanne livsbaner på jorden. Til disse hører som nævnt blandt andet de forskellige insektarter og andre væsensarter, af hvilke nogle allerede er nået frem til at opfylde visse jordmenneskelige, mentale udviklingsstadier og danner samfundsforhold, der står hævet over visse primitive jordmenneskesamfund. Ligeledes vil mange fiskearter eller havdyr, der nu forekommer i dybet, nå menneskestadiet ad andre kosmiske baner end den, jordmenneskeheden befinder sig på." (Det Evige Verdensbillede, bog 3, stk. 29.5).

Livet er fantastisk i sin fabelagtige mangfoldighed!