Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2014/1 side 30
Nyt fra sagen
Ny i Rådet
Mary McGovern
Den 28. oktober 2013 indtrådte Mary McGovern som suppleant i Rådet. Hun afløser Liesel Lind, som er trådt ud efter syv år i rådet.
Mary har været medlem af undervisningsudvalget på Martinus Institut fra 1991 til 2013 og har gennem 20 år været redaktør for den engelske udgave af Kosmos.
Mary underviser i Martinus' åndsvidenskab både på Martinus Center i Klint og i Storbritannien. Desuden har Mary læst oversættelsesvidenskab, hvilket har været en hjælp i hendes igangværende arbejde med at oversætte Martinus' værk til engelsk.
Martinus Institut
 
Norsk Martinusfond
Norge har fått sitt fond som støtter lokale, Kosmologi-relaterte aktiviteter. For ytterligere informasjon om Norsk Martinusfond, kontakt oss på: Webadresse: www.martinusfond.no, Mail: info@martinusfond.no, Telefon: +47 45782135
Helen Claesson
 
Ny udgave af Livets Bog, bind 4+5
Instituttet fortsætter genudgivelsen af Livets Bog i den nye helbinds-udgave i smukt, hvidt naturlærredsbind med guldtryk og smudsomslag. Vi er nu nået til Livets Bog, bind 4+5, der udkom kort før jul.
De to bind har gennemgået en fornyet korrekturgennemgang, herunder en sammenligning af teksten med originalmanuskriptet for at få elimineret sætte- og korrekturfejl samt andre uvedkommende fejl, der er opstået, da manuskriptet i gamle dage blev omsat til bogtryk.
Bøgerne koster 300 kr stykket og kan købes i Instituttets netboghandel (shop.martinus.dk), hos landets boghandlere eller ved henvendelse til Instituttet (info@martinus.dk, tlf. 3838 0100). Bøgerne bliver også udgivet som e-bøger, der koster 150 kr.
 
Livets Bog, bind 2, som lydbog
Instituttet har netop udgivet Livets Bog, bind 2, som lydbog. Igen er det skuespilleren Pauline Rehné, der har gjort det store arbejde med at indtale teksten. Lydbogen indeholder 2 cd'er i mp3 format med godt 21 timers spilletid. Lydbogen er vedlagt et hæfte med en samlet oversigt over bogens 350 tekststykker, og i hæftet er gengivet symbol nr. 9 fra den trykte bog.
Lydbogen kan købes i vores netboghandel (shop.martinus.dk), ved henvendelse til Instituttet (info@martinus.dk / tlf. 3838 0100) eller hos landets boghandlere. Prisen er 100 kr.
 
Det Evige Verdensbillede, bog 1, på Italiensk
Første bog af Det Evige Verdensbillede er blevet oversat til italiensk og udgivet af Martinus Institut. Bogen er oversat af Bo Edvinsson i samarbejde med Marco Schirone og er den første større bog, der udgives på italiensk.
Italien har mere end 60 millioner indbyggere, og yderligere flere millioner italiensktalende lever i Syd- og Nordamerika. Der findes sandsynligvis mange mennesker i denne sproggruppe, som er, hvad Martinus kalder "udviklede forskere", som nu vil have mulighed for at lære det kosmiske verdensbillede at kende på deres modersmål.
Tidligere er 3 småbøger oversat af samme oversættere. Det er: Menneskehedens skæbne, Den ideelle føde og Menneskeheden og verdensbilledet, der blev udgivet for nogle år siden. Endnu en småbog: Mellem to verdensepoker er blevet oversat og ventes udgivet i foråret 2014.
Bøgerne kan købes i Instituttets netboghandel (shop.martinus.dk) eller ved henvendelse til Martinus Institut.
Martinus Institut
 
Spanske e-bøger og to nye småbøger
Martha Font har for nylig oversat småbog 15 og 16 til spansk, Ud af mørket og Reinkarnationsprincippet. Småbøgerne kan købes i Instituttets netboghandel (shop.martinus.dk), og prisen er 55 kr.
Sidste år udkom småbog 1 og 2 som e-bøger på spansk, og nu kan de spanske læsere glæde sig til, at yderligere 9 småbøger er udkommet som e-bøger. Det drejer sig om nr. 3, 4, 5, 10, 15, 16, 20, 25 og 28.
E-bøgerne kan købes hos amazon.com, og alle 11 småbøger kan læses på Instituttets hjemmeside: www.martinus.dk/es/ett.
 
Martinus og den ny verdensmoral – nu på svensk
I Martinus og den ny verdensmoral giver Ole Therkelsen et billede af Martinus' liv og under hvilke forudsætninger, Martinus' værk blev skabt, hvilke åndlige påvirkninger der gjorde sig gældende, og hvilke personer der var af betydning for Martinus. Bogen er både lærerig og underholdende og indeholder blandt andet afsnit om Martinus' indvielse, Krishnamurti som verdenslærer, profetierne om den danske verdenslærer, pyramidernes hemmelighed, esperanto som verdenssprog, kærlighed til dyrene, sygdom og helbredelse og Kristus' genkomst. Bogen er garnhæftet, koster 250 Skr. og er på 300 sider. Den kan bestilles hos boghandlerne i Sverige eller hos Världsbild förlag, telefon +46 290 767 680, e-mail: kundtjanst@varldsbild.se, www.varldsbild.se.
Ulf Sandström