Kosmos 2014/2 side 49
Nærdødsoplevelser som ligner kosmiske glimt
af Sören Grind
Oplevelser af en altomfattende kærlighed
Der findes nærdødsoplevelser (NDO), som har kraftige lighedstræk med kosmiske glimt. I 2012 blev der udgivet to bøger om emnet, en af Eben Alexander, "Proof of Heaven" og en af Anita Moorjani, "Dying to be me", som begge er udgivet på dansk med titlerne "Til himlen og tilbage" og "At dø for at leve".
Begge var de ved at dø af meget alvorlige sygdomme. Eben Alexander, som selv er hjernekirurg, blev ramt af en hjernehindebetændelse (bakteriel meningitis), som lagde ham i koma i syv døgn. Hans overlevelseschancer syntes at være lig nul. Hvis han overlevede, pegede alle erfaringer på, at hjernen ville være alvorlig skadet, men hjernen genvandt sin fulde kapacitet. Det første, han siger, da han mod alle odds slår øjnene op, er: "All is well", "Alt er godt". Anita Moorjani havde en fremadskridende cancer, og de pårørende var blevet informeret om, at hun var døende, da alt pludseligt vendte. I løbet af nogle uger gennemgik hun en næsten mirakuløs helbredelse. Begge kom tilbage med meget stærke NDO'er, som de derefter formåede at formidle gennem hver sin bog og gennem en mængde interviews, hvoraf nogle er tilgængelige på nettet samt på hver deres hjemmeside.
De beskriver begge to direkte oplevelser af evigheden og indsigter i, hvordan kærligheden gennemstrømmer alt. De fornemmer, at universet er levende, og at vi alle bliver passet på. Eben Alexander, som inden sin NDO var ateist, bryder sig ikke om de begrænsninger, han oplever i begrebet Gud og engle, men vælger undertiden, som i følgende citat, begrebet "sfæren" for det væsen, som kommunikerer for Aum eller på vegne af Gud til ham:
"Gennem sfæren fortalte Aum mig, at der ikke findes ét univers, men mange – rent faktisk flere, end jeg kunne fatte – men at kærlighed var i centrum af dem alle. Det onde var også til stede i alle andre universer, men kun i ganske små spormængder. Det onde var nødvendigt, fordi den frie vilje var en umulighed uden, og uden fri vilje kunne der ikke ske nogen udvikling – ikke være nogen fremadrettet bevægelse, ingen chance for, at vi kunne blive det, Gud længtes efter, vi skulle blive." (Eben Alexander "Proof of Heaven", s. 48 [s. 64 i den danske udgave])
Anita Moorjani skriver i sin bog "Dying to be me", s. 70 (s. 112 i den danske udgave):
"Jeg blev klar over, at vi alle er forbundet med hinanden. Det gjaldt ikke kun alle mennesker og alle levende væsener, men den sammenvævede enhed føltes, som om den udvidede sig udad til at omfatte alt i universet – hvert eneste menneske og dyr, hver plante, hvert insekt, bjerg og hav, alle døde ting og hele kosmos. Jeg forstod, at hele universet er levende og gennemtrængt af en bevidsthed, der omfatter alt levende i naturen. Alt hører til i en uendelig helhed. Jeg var intimt og uadskilleligt forbundet med alt levende. Vi er alle facetter af denne enhed – vi er alle et, og vi udøver hver især vores virkning på den kollektive helhed."
Senere i samme stykke skriver hun om sin egen eventuelle død:
"Men jeg forstod også, at selv om det skete, ville alting stadig være fuldkomment i det større billede."
En forandret livsholdning
Oplevelserne har radikalt forandret deres livsholdning og oplevelse af mening. Dødsangsten er helt forsvundet, samtidig med at de oplever det dybt meningsfuldt at leve her og nu, ikke mindst for at kunne videreformidle deres oplevelser og klippefaste tillid til, at livet vil os det godt.
En af holdningsændringerne, som Anita bemærkede efter sin NDO, var, at hun ikke længere kunne dømme andre mennesker.
"Jeg begyndte at forstå, at min dømmekraft og skelneevne var blevet "svækket". Jeg var ikke længere i stand til at skelne klart mellem godt og ondt, rigtigt og forkert, eftersom ingen sad til doms over mig under min nærdødsoplevelse. Jeg oplevede kun medfølelse, og kærligheden var betingelsesløs. Den følelse havde jeg stadigvæk over for mig selv og alle omkring mig. Så jeg måtte konstatere, at jeg ikke kunne andet end have medfølelse med alle denne verdens kriminelle og terrorister samt deres ofre." ("Dying to be me" s. 108 [s. 161 i den danske udgave])
NDO, kosmiske glimt og kosmisk bevidsthed
En tanke, som slog mig, da jeg med stor interesse læste deres bøger og lyttede til deres interviews på nettet, var den forskel, der er mellem glimt og kosmisk bevidsthed. Også hos de forfattere, der har haft kosmiske glimt, og som skriver ny åndelig litteratur, ser vi, at deres viden er kendetegnet ved, at det netop er glimt og ikke en permanent tilgang til en højere bevidsthed. Ofte præges deres beskrivelser af oplevelser af evigheden, enheden med alt levende, at kærlighed er universets grundtone og andre kendetegn på en kosmisk sansehorisont. Det, som der imidlertid er en vis tendens til, og som er tilbagevendende i disse, af glimt eller NDO-inspirerede beretninger, er en mangel på indblik i den organiske udvikling. Her tegner der sig en afgørende forskel sammenlignet med Det Tredje Testamentes udgangspunkt i Martinus' kosmiske bevidsthed. De analyser, som Martinus foretager af skabe- og oplevelsesevnen (X2), og ikke mindst dem af talentkerneprincippet, er, efter min erfaring, noget helt unikt. Næsten alle åndelige retninger beretter om, at vi er evige, og at vi kan opnå en højere bevidsthed, men de savner analysen af den gradvise moralske evolution, som er selve grundlaget for disse højere oplevelser. Dette kan jo ikke indikere andet, end at et kosmisk glimt eller en NDO netop indebærer en begrænset oplevelse af det kosmiske, og at de, der oplever dette, derfor må give deres egne mere personlige tolkninger af vejen mod en højere bevidsthed. Vi ser da også i Moorjanis' og Alexanders meget interessante og fine beretninger, hvorledes de giver gode råd om, hvorledes vi kan indstille vores bevidsthed ved hjælp af metoder eller bevidsthedstræning, for at opnå disse højere erfaringer her og nu. Her ser vi ofte en skillelinje mellem Martinus' gradvise evolutionære perspektiv og hans fokus på moralsk udvikling, for at kunne få adgang til disse højere verdner. Samtidig tror jeg, at de fleste af os, der er interesseret i forfattere, som beskriver deres glimt eller NDO, kan få megen næring til vor forståelse for den utrolige kraft af tillid, håb og ydmyghed over for skabelsen, som disse oplevelser giver deres modtagere. Det var for mig en inspirerende og værdifuld læsning.
Kærlighed og forståelse – de højere oplevelsers faste grund
Da vi nu får flere og flere muligheder for at læse litteratur med beskrivelser af åndelige oplevelser, kosmiske glimt og NDO'er, får vi indblik i erfaringer, som beriger vores forståelse af "den anden side" og de kosmiske analyser. Vi ser her en horisont åbne sig og vække interesse for flere og flere mennesker. Længslen efter selv at få lov til at opleve disse højere bevidsthedstilstande kommer da helt naturligt. De særdeles positive personlighedsforandringer, vi ser hos f.eks. Moorjani og Alexander, længes vi nok alle efter. De beskriver frihed for frygt, en dyb følelse af tillid og oplevelse af mening; en oplevelse af, at kærligheden omslutter alt levende – det er en sådan tilgang til livet, mange af os har som ideal. Hvis der eksisterede en enkel metode, meditationsform eller bevidst nærvær, vi kunne optræne, for på den måde at komme på bølgelængde med disse højere bevidsthedstilstande, er det naturligt, at mange ville blive interesserede. Her kan Martinus' langsommere udviklingsperspektiv virke en smule mat. Den dybere forståelse af vor evolution, der vækkes til live med Martinus' analyser af X2, peger på, at forudsætningen for disse højere oplevelsers stabile og sunde erobring er at træne sig i næstekærlighed og i evnen til at tilgive. Disse egenskaber vokser naturligt i det humant interesserede menneske i hverdagen. Forskellige mentale teknikker kan være redskaber på vejen, men uden evnen for at praktisere kærlighed og tilgivelse kan disse teknikker i bedste fald kun bringe midlertidig stresslindring. Den organiske udvikling, som Martinus beskriver for os, giver en bedre beskyttelse mod urealistiske forventninger og derpå følgende skuffelser. På vejen ligger der en stor inspiration i at kunne tage del i de selvoplevede erfaringer af "den anden side".
Oversættelse Mette Lüchow
Foto: Anita Paasila
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige