Kosmos 2014/2 side 52
Tror du på engle?
af Mette Lüchow
Tror du på engle? Tror du på, at der findes en skare af åndelige væsener omkring dig? Usynlige kærlige elskelige ånder, hvis største lyst og glæde er at hjælpe, trøste og opmuntre dig? Eller er du skeptiker? Altså engle ... Hvad mener du? Hvor er de? I himlen? Omkring os? Hvor?
De omtales i Bibelen, englene. De er budbringere, trøstere og hjælpere. Men er de alle sammen gået på pension, eller eksisterer der virkelig engle – i vor tid?
En dag så jeg en cyklist, som bar en T-shirt, hvorpå der stod "Protected By Angels". Jeg smilede ved synet og forestillede mig personen omgivet af flyvende engle, der fulgte med ham gennem byen. Nogle dage senere skulle jeg mødes med nogle venner. Vi skulle på sightseeing i den indre by. Da vi tog afsked med hinanden, havde jeg en forfærdelig hovedpine. Det blev værre og værre. Jeg måtte opgive at cykle og stod derfor af og lænede mig op ad en husfacade. Jeg tog mig til hovedet. Mit ansigt fortrak sig i smerte, og kvalmen kom i bølger. Så kom jeg i tanke om T-shirten og smilede. Med lukkede øjne forestillede jeg mig, at jeg tog denne T-shirt på. "Så nu er jeg beskyttet!" tænkte jeg og smilede igen. Jeg begyndte at gå. Til min forbløffelse forsvandt hovedpinen efter kort tid, og jeg kunne cykle videre. Jeg blev både overrasket og taknemmelig.
For en del år siden gjorde jeg en lille undersøgelse. Jeg spurgte venner og bekendte, om de havde oplevet noget overnaturligt? En af de personer, jeg spurgte, var en kvinde i tyverne. Hun var lidt maskulin af væsen. Sammen med sin bror arbejdede hun som gårdmand i ejendommen, hvor hun boede. På mit spørgsmål svarede hun promte "Ja, jeg har engang set en engel! Og den var sørme stor!" Den "stod" i luften over et trafikeret vejkryds i nærheden af denne ejendom. Hun var ikke bange, men betaget over synet. Det var dengang, hun var barn, at hun så den.
Barnet er i tiden efter fødslen åben for den åndelige verden. Det kommer jo lige derfra. Det "ser", ligesom visse dyr også gør, de åndelige væsener, der omgiver det. Når det bliver 6-7 år gammel og begynder at gå i skole, forsvinder denne evne gradvist til fordel for den jordiske verdens liv, som det jo er meningen, det skal deltage i og gøre sig klog på.
Men dette sker ikke for alle børn ... Der findes i dag flere bøger på markedet, der handler om engle. De fortæller overordnet om, hvad engle er, og hvad de laver. Men enkelte forfattere har faktisk et helt personligt kendskab til disse væsener. En af dem er Lorna Byrne, som har skrevet flere bøger om emnet. I sin første bog "Engle i mit hår" fortæller hun om sit samliv med englene, som hun har været i kontakt med fra det øjeblik, hun slog øjnene op: "De engle, jeg ser, har ikke altid vinger, men når de har, bliver jeg sommetider forbløffet over deres form; af og til er de som flammer af ild, og alligevel har de form og substans". "De er så levende, så fulde af liv, lys og kærlighed. Det er, som om de indeholder essensen af selve livet – deres glans fylder dig fuldstændig". Hun ser mange former for engle, små og store i helt fantastisk strålende smukke farver. Hun har flere personligt knyttede engle. Hun taler med dem. De hjælper hende igennem en svær barndom – og også senere i livet – og hun hjælper dem. Hun kan se andre menneskers skytsengle. Om skytsenglen skriver hun: "Mens du sidder her og læser dette – uanset om du tror på det eller ej – er der en engel ved din side. Det er din skytsengel, og den forlader dig aldrig. Vi har hver især fået en gave, nemlig et skjold lavet af lysenergi. Det er en del af skytsenglens opgave at sætte dette skjold omkring os. Vi er alle lige for Gud og englene. Vi fortjener alle at blive beskyttet, at få omsorg og at blive elsket, uanset hvad andre kan mene om os – godt eller dårligt." "Din skytsengel er portvogteren til din krop og sjæl. Han blev knyttet til dig, endnu før du blev født. Og medens du voksede i din mors skød, var han hos dig hvert øjeblik og beskyttede dig. Når du først er født, og medens du voksede op, viger din skytsengel aldrig et øjeblik fra din side: Han er hos dig, når du sover, når du er på badeværelset, altid – du er aldrig alene. Og så, når du dør, er din skytsengel der ved din side og hjælper dig med at gå over på den anden side. Din skytsengel tillader også andre engle at komme ind i dit liv for at hjælpe dig med forskellige ting; de kommer og går." Engle er hverken "hanner" eller "hunner", skriver Lorna Byrne efterfølgende. De er androgyne væsener. De kan vise sig som "hanner" og "hunner", som de lyster – alt efter situationen.
Men, kan vi tro på alt dette? Lorna Byrne fortsætter med stor forståelse: "Måske synes du, at alt dette er vanskeligt at tro. Hvis du ikke tror, bør du sætte spørgsmålstegn ved din skepsis. Hvis du er kynisk, så sæt spørgsmålstegn ved din kynisme. Hvad har du at miste ved at åbne op for, at der kan findes engle. Ved at åbne op for dit spirituelle selv og lære mere om din egen sjæl? Bed englene begynde at hjælpe dig nu. Engle er vidunderlige lærere."
De passer altså på os, englene. Hvor vi så end er. Dette oplevede Martinus, da han var på rejse i Mellemøsten. Han sad som passager i en bil, som kørte i rasende fart, og blev utryg i situationen. Hvad nu? Tænk hvis? I erindringsbogen fortæller han om denne oplevelse: "I et syn så jeg en høj lysende skikkelse klædt i en lang kjortel, som gik på vejen foran bilen. Det var kun mig, der kunne se skikkelsen, og det mærkelige var, at til trods for at skikkelsen bevægede sig i en langsom og værdig gangart, var den hele tiden et stykke foran bilen. Jeg forstod nu, at vi var beskyttet og vi nåede da også hjem til hotellet i god behold."
I Livets Bog, bind 6, på de sidste sider, skriver Martinus om englene og det særlige guddommelige princip: forældreprincippet. Han skriver: "En hel verden af væsener på det åndelige plan er i et permanent beredskab for at hjælpe alle de nødstedte og hjælpeløse væsener på det fysiske plan. Intet levende væsen kan befinde sig uden for denne beskyttelse uden i kraft af dets egen eventuelle misforståelse og den heraf følgende uvilje og protest. Men også her bliver der våget grænseløst tålmodigt over et sådant væsen og befordret hjælp i gang, lige så snart dets egen uvilje ikke længere er nogen hindring, og det selv føler hjælpens nødvendighed." (Stk. 2394)
Alle bliver hjulpet – både planter, dyr og mennesker! Martinus skriver kort og godt: "Alle de mange udviklingstrin har deres tilsvarende skytsengle." (Stk. 2394)
Og videre ... "Skytsenglene er kærlighedsorganer. Og det er den igennem disse skytsengles samhørighed åbenbarede beskyttelse og hjælp til de nødstedte, der udgør den fundamentale åbenbaring af Guddommens eksistens og alkærlighed." (Stk. 2394)
Forældreprincippet er altså et permanent og urokkeligt kosmisk beskyttelsesprincip, som vi alle nyder godt af, om vi ved det eller ej. Lorna Byrne skriver, at alt, vi behøver gøre, er at bede om denne hjælp, som englene så gerne vil give os. Hun skriver, at der er mange "arbejdsløse" engle, som gerne vil sættes i sving.
Efter at have læst "Engle i mit hår" gik jeg i opløftet tilstand ned til metrostationen for at tage toget ind mod byen. Der kommer en mor med en sød lille dreng og stiller sig op ved siden af mig på perronen. De hyggesnakker. Drengen har fået sat håret i "hanekam". Moderen bukker sig ind over ham og snuser: "Ah, dit hår dufter dejligt!", siger hun. "Ja, det dufter af engle!" siger drengen. Så spørger du mig, om jeg tror på engle, er svaret: Ja, det gør jeg! Selvom jeg ikke kan se dem, gør de sig bemærket på de sjoveste måder.
Kilder
"Engle i mit hår" af Lorna Byrne
Livets bog, bind 6, stk. 2394
Martinus' erindringer
Maleri af Mary Kušar