Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Verden er fuld af mysterier. Livet er et mysterium, og døden er et mysterium, og vi skal i dette nummer af bladet opklare dem begge. Øv, tænker du, det var ellers så dejligt at have et par mysterier, man kunne pusle med i ledige stunder. Men bare rolig, du vil blot få disse mysterier forvandlet til noget, som Martinus kalder "lys". Ja, ikke bare lys, men lysvæld bag ved lysvæld, der vil føre dig et sted hen, som er den rene salighed. Men inden jeg nu kommer for godt i gang med at spænde dine forventninger, så lad mig citere et kort stykke fra Martinus' artikel "Efter solhverv" inde i bladet. Her skriver Martinus:

"Det bliver forår, det bliver sommer med skønne lyse dage. Livet folder sig ud. Guddommen åbner sin pragtfulde levende billedbog. Kontinenterne og havene er blevet lysets domæne. I form af solen fører Guddommen sin ånd, sit rige, sit himmelske væsen ind i fysisk materie. Verden er stålende lys og atter lys."

Og for Martinus, som ikke bare slog de store klange an, var det også vigtigt at komme med konkrete eksempler. Og naturligvis fandt han dem i sin egen tid, så derfor blev denne artikel også en tråd tilbage til afslutningen på 2. verdenskrig i 1945 og hele den oprydning, der her fandt sted på samme måde, som rester efter vinterens sne må fjernes og ryddes væk. Er du en af bladets mange unge læsere, vil du nok studse lidt over det, du her får at læse, men freden i vores lille land kom som et tøbrud, der hist og her havde svært ved at få afløb. Det handler artiklen også om.

Men bortset fra det, så er det de evige principper, vi skal høre om. De evige principper, som ikke bare åbenbares gennem vores skiftende årstider, men også i dette med "besættelse", som du møder allerede i overskriften til Martinus' artikel på næste side.

Et mærkeligt ord, ikke sandt, men det henviser bare til, at din krop og din ånd hænger sammen. Din ånd "besætter" din krop. Ja, det lyder helt spiritistisk, og i princippet er det jo også noget tilsvarende, der sker. Her er det bare ikke en fremmed ånd, der besætter din krop. Det er din egen ånd, som helt naturligt bruger din krop til at sanse og opleve med. Og da det nu er dig og ikke en anden, der gør det, så kalder Martinus det tilmed for en primær besættelse. Så fik du forklaringen på den lidt mystiske overskift.

Og som du vil se, så fører alt dette Martinus videre til en række spændende og dramatiske tanker om, hvordan ånd og legeme finder hinanden ved undfangelsen og senere skilles igen ved døden. Så du får hele forløbet med.

Men ét er jo verdensbilledet, noget andet er dig, kære læser. Og du er netop hovedpersonen i bladets øvrige artikler. Direkte eller indirekte, så er det dig, det handler om. Og som min gamle ven Peter Plys plejede at sige, så er de bedste historier dem, der handler om én selv.